I årevis er Finansministeriet blevet kritiseret af særligt venstrefløjen for at benytte en ’politisk regnemaskine’, der systematisk favoriserer højrefløjens politiske løsninger.
Når ministeriet leverer tal til de politiske forhandlinger, bliver der regnet med dynamiske effekter af skattelettelser, men ikke med effekter af øgede offentlige udgifter. Det gør skattelettelser mere favorable end investeringer i velfærd, lyder kritikken, der har ført til anklager om, at ministeriet ikke er objektivt.
Til forsvar for sin måde at regne på har Finansministeriet altid henvist til, at regnereglerne er baseret på den bedste, tilgængelige evidens. Man kan regne med dynamiske effekter af skattelettelser, fordi der er forskningsmæssigt belæg for det, mens det er langt mere mudret og kompliceret, når det kommer til offentlige udgifter til velfærd.
Er alle politiske regnemaskiner ikke konstrueret til at regne baglæns?
OPN - ikke som oprindeligt i Omvendt Polsk Notation - men som i Opportunt Politisk Nonsens.
Det handler jo ikke om objektiv økonomisk teori - det handler om, at kunne slå sine politiske modstandere oven i hovedet med et regneark.
Trump evidens. Virkeligheden er, som han siger, den er, eller som Finansministeriet siger, den er. Så enkelt er det.
Først og fremmest er det erkendelse af finansinisteriets regnemodeller ér politiske og som de har været hele tiden - hvis man altså mener neo-liberalisme er ideologisk og dermed politisk.
Fornyeligt har Alex Vanopslagh udtalt til Berlingske, at han ønsker et opgør med "regnearks-liberalismen"
Nu mangler vi bare,at få Socialdemokratiet med.
Som naturvidenskabeligt uddannet generer det mig, at man skændes om hvilke forudsætninger, der skal med i modellerne.
Ja, samfundsforhold er komplicerede, men så er det heller ikke værre.
I en tid hvor vi kører ensembler af modeller for hele atmosfæren skulle der være computerkraft nok til at køre modeller hvor man tager hensyn til effekterne af lavere skatter, modeller hvor man tager hensyn til effekterne af højere offentlige udgifter og kombinationer af disse, og så ser hvad der passer bedst på historiske data.
Det vi har brug for er modeller der afspejler virkeligheden, ikke modeller der tager hensyn til økonomernes følelser/fordomme eller passer den siddende regering.
Kunne Information ikke bede et par klimaforskere vurdere modellerne fra et videnskabeligt synspunkt?
Mads Horn:
Man skal passe på med at blande naturvidenskab og samfundsfag.
Det er to helt forskellige fagområder. Som naturvidenskabelig dannet ved man at modeller er billeder af virkeligheden som vi tror den er, og at disse modeller har et gyldighedsområde og er forbundet med en vis usikkerhed.
Ex. Newtons love gælder kun tæt ved jordoverfladen og ved hastigheder onder lysets hastighed……
Og igen pas på med at bland forskellig fagområder:
Her er mit yndlingseksempel, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsens kommentar, da han blev konfronteret med et udsagn om at den økonomiske debat i Danmark var domineret af en bestemt økonomisk teori:
Her var han svar at det jo også dominerer den offentlige debat, at vand fryser ved 0 grader..
Citatet har jeg printet på et fasediagram for vand,, hvoraf det fremgår, af smeltelinjen (sameksistens mellem vand og is) strækker sig over et interval på over 500 grader……
Jeg tror at alle videnskabeligt orienterede økonomer er klar over at deres modeller ikke har meget med virkelighed - hvad det så er - at gøre. Problemet er at modellerne benyttes politisk forkert, idet de tolkes til fremme af et erhvarvsstyret, polariseret og forarmelses truet samfund. (Forarmelse = fattigt på godt, skønt, sandt)
Fra finansministeriet forsvarer man regnemodellen med, at den kun medtager forudsætninger, hvor der er konstateret evidens gennem undersøgelser.
Det svarer til at opsende et rumfartøj, der kun svæver omkring halvdelen af månen, da man dengang jo ikke vidste, hvad der var på bagsiden.
Det er siden Fogh kom til magten endt i, at offentlige udgifter og investeringer med omfordelingseffekt ikke tilfører nogen nytte til samfundet, medens skattelettelser og pengepolitiske tiltag som rentelettelser, der øger uligheden, gør det.
Man skal notere sig, at på det grundlag har man erkendt, at det kan da godt være, at der alligevel er positive effekter ved offentlige udgifter og investeringer, men dem sorterer man fra over en bred kam, fordi det kan påstås at disse effekter ikke er dokumenterede. Effekten er en skamløs og ensidig fremme at den borgerlige "mig selv nok" politik.
Når man betænker, at denne praksis fremmer neoliberal økonomi og helt frasorterer keynesiansk økonomisk teori, er der tale om en hovedrystende politisk bias , der for det første diskvalificerer modellen som objektivt grundlag, og for det andet helt frasorterer de erfaringer, man f.eks. har fra den finanspolitiske ekspansion da Nyrupregeringen tiltrådte, i begyndelsen af 90ërne, og senest under Coronakrisen, erfaringer, der udstiller behandlingen af økonomien efter finanskrisen som en fadæseagtig misforståelse, der kostede Danmark meget dyrt i meget lang tid, og med undertrykkelse af økonomien stillede os ringere end vores nabolande.
Det er mig helt uforståeligt, at der i de historiske data ikke skulle være tilgængelig dokumentation, for virkningerne af en ekspansiv finanspolitik??
Det, der forekommer mere sandsynligt er, at der under det neoliberale tryk ikke har været nogen interesse i at finde denne evidens, og at man med finansministeriets argumentation har kunnet forklare sine politiske ambitioner om omfordeling med belæg i en syg sump at påstået manglende evidens;, man har dermed selv erkendt, at man med modellen arbejder på et meget løst forhold til virkeligheden.