Forsvarspolitik
Læsetid: 7 min.

Styrket værnepligt løser ikke Forsvarets rekrutteringskrise, vurderer eksperter

Står det til regeringen, skal værnepligten med det nye forsvarsforlig både omfatte flere unge og vare i længere tid. Forhandlingspartierne er uenige om, hvorvidt det overhovedet er en god idé
Lektor i dansk sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen peger på lønnen som afgørende for, hvorfor Forsvaret har så svært ved at fastholde folk: »Incitamentet til at skride er ret stort, især i perioder, hvor der er mange job i det private,« siger han.

Lektor i dansk sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen peger på lønnen som afgørende for, hvorfor Forsvaret har så svært ved at fastholde folk: »Incitamentet til at skride er ret stort, især i perioder, hvor der er mange job i det private,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
31. maj 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

143 milliarder kroner. Så mange penge skal der bruges på Forsvaret over de kommende ti år, hvis det står til regeringen.

Tirsdag morgen præsenterede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) regeringens udspil til forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, der begynder i denne uge. Et forlig, der altså skal udstikke rammerne for Forsvarets økonomi i de kommende ti år.

Udspillet er relativt ukonkret og fremsætter først og fremmest rammer for, hvornår pengene skal bruges. Men hvad angår fremtidens værnepligt, bliver SVM-regeringen en smule mere konkret, og her er det blandt andet ambitionen, at der skal være flere værnepligtige, at kønnene skal ligestilles, at de værnepligtige skal være det i længere tid, og at det kan blive nødvendigt med tvang.

Ud over at kunne understøtte Forsvaret og hjælpe civile myndigheder handler det om at »udvide Forsvarets rekrutteringsgrundlag«, står der i udspillet.

Hos de partier, forsvarsforliget skal forhandles med, får forslaget dog en blandet modtagelse. Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech, er positiv over for både at få flere værnepligtige og i længere tid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Jamen...

Ligner det da ikke i påfaldende grad det, der foregår på sundheds-, social- og undervisningsområderne?
Sygeplejersker, sosuer, socialrådgivere, pædagoger og lærere - alle...???

Der SKULLE vel ikke kunne tænkes at være en fælles baggrund for miseren?
- og hvor mange af finansministeriets regnedrenge skal der til med hvor mange regneark og modeller - for at regne DEN ud?

Altså på en måde, så det for regering og folketing kommer til at se ud som om, elendigheden skyldes hver enkelt individuelle soldat, sygeplejerske, sosuer, socialrådgiver, pædagog eller lærer...

For det KAN jo ALDRIG være Bestemmernes skyld eller ansvar, vel?

Ok, hvis det kommer til at tendere det, så kommer der jo bare udgifter til et par spindoktorer eller tre oveni!

Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Poul Anders Thomsen og Mette Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Vest-Hansen

Hvad kommer det til at betyde for det højhellige arbejdsudbud?

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Holger Nielsen og Mette Rasmussen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Istedet for værnepligt, skulle man hellere give soldaterne en retfærdig løn. Bare fordi man lige fylder 18 år, betyder det vel ikke at staten per automatik har ret til at tvinge den unge til at arbejde for en dårlig løn. Hvis man hævede lønnen så den blev attraktiv nok, så forsvinder rekrutteringsvanskeligehederne.

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Chris David Bonde Henriksen og Mette Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Tjaaa, der kan da ikke være penge i statskassen til øgede lønninger til soldater og sygeplejersker ... [/ironi]

Selvfølgelig er der et hensyn til inflationen, hvis staten 'pumper' penge ud i samfundet.

Men hvis man nu beskattede 'de rige' lidt mere, ville det jo nok hænge sammen. Altså en bedre fordelingspolitik, end den vi har nu.

Hvorfor skal uligheden i samfundet absolut styrkes ? Det var ikke socialdemokratisk politik tidligere.

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Holger Nielsen og Jes Thomsen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Det frie arbejdsmarked er den regulator der bestemmer hvor arbejdskraften flyder hen. Hvis vi ønsker at folket skal have indflydelse på den strøm må demokratiet styrkes - ikke erhvervslivet. Som markedet virker nu er det den del af erhvervslivet der høster de største profitter der bestemmer hvor arbejdskraften søger hen.

Det er logik for burhøns at det offentlige har rekruterings problemer. Det skyldes at demokratiet er under afvikling for almindelige mennesker ønsker et godt liv ikke profit. Almindelige mennesker synes derfor ikke at være bestemmede for samfundets indretning.

Det er godt nok mærkeligt at vesten kan føre sig frem som model for folkestyre. Måske bliver kapitalisterne nu så bange for at blive rendt over ende af Kina og Rusland så de kan styrke forsvaret??!! Måske var det værd at overveje om ikke en styrkelse af det vi hævder at stå for - demokrati - var nok så væsentligt at styrke??!!

Bo Lund-Hansen

Værnepligt er essentiel for at tiltrække unge mennesker, som ellers aldrig havde tænkt på en karriere i Forsvaret.