I en tid, hvor Danmark bliver mere og mere digitaliseret, mens kunstig intelligens (AI) og andre former for teknologi vinder hastigt frem, giver det ingen mening, at Datatilsynet skal spare.
Sådan lyder kritikken fra en række fagfolk, som ikke kan se meningen i, at Datatilsynet med den seneste finanslov mister fem millioner kroner af dets budget. Det svarer til en nedgang på cirka ti procent sammenlignet med finansloven for 2022.
Udviklingen af Datatilsynets bevilling »skal ses i lyset af, at Datatilsynets bevilling – som en række andre statslige driftsbevillinger – er omfattet af et omprioriteringsbidrag på to procent årligt«, samt at tidligere bevillinger er faldet bort, skriver Justitsministeriet i en mail.
Pernille Tranberg, der er medlem i regeringens Bigtech-ekspertudvalg, er en af dem, der er kritisk over for beslutningen.
»Det er en vanvittigt dårlig idé i en tid, hvor data spiller en større og større rolle,« siger hun.
Også Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd, synes, det er dårlig timing, at tilsynet skal spare. Hun mener, at der er mere brug for et stærkt datatilsyn end nogensinde før:
»Det er en smule tonedøvt at beskære dem. Vores samfund udvikler sig helt vildt, når det kommer til kunstig intelligens, nye chatfunktioner og sociale medier. Det er positivt, men det rationelle ville være at styrke tilsynet, så datatilsynet proaktivt kan sikre, at for eksempel vores børn bliver beskyttet online,« siger hun.
Datatilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed med ansvar for at sikre, at databeskyttelse og datalovgivning bliver overholdt, for eksempel ved at der ikke sker brud på datasikkerhed og lignende. Tilsynet rådgiver og vejleder både myndigheder og private virksomheder.
Debatten om teknologi og i særdeleshed kunstig intelligens er taget til i de seneste måneder efter lanceringen af chatbotten ChatGPT 4 og dens forgængere. Også det sociale medie Snapchats chatbot har tiltrukket sig opmærksomhed og har blandt andet i Information fået kritik for at høste små børns data. Eksempelvis påpegede Red Barnet i den forbindelse, at snapchats nye My Ai bør være et »wakeupcall« for lovgivning på området.
Men muligheden for at hamle op med techgiganterne bliver ikke bedre af, at Datatilsynet i den nyeste finanslov slankes, mener Mikkel Flyverbom, der er medlem af regeringens dataetiske råd og professor på CBS.
»Vi er i en tid, hvor vi har mere brug for et stærkt datatilsyn end nogensinde før. Det er dem, der er med til at håndhæve og implementere den lovgivning, der er brug for,« siger han.
Han fortæller, at techgiganterne i dag arbejder hurtigt og installerer kunstig intelligens i flere og flere af deres produkter. Der er derfor meget lovarbejde at klare, men det kræver midler.
»Der er meget god lovgivning og meget godt på vej fra EU, men det kræver muskler til de nationale tilsyn, hvis den lovgivning skal håndhæves,« siger han.
EU’s forlængede arme
Snapchats nye AI-teknologi fungerer sådan, at den løbende lærer og retter sine fejl. Det betyder, at den i sine første uger rådgav en 13-årig pige om, hvordan hun skulle sætte stemningen, når hun skulle have sex med sin 31-årige kæreste.
Her anbefalede den hende at tænde stearinlys og sætte musik på.
Den fejl er blevet rettet, så My Ai nu skriver, at man ikke må have sex med en person over 18 år, hvis man er under den seksuelle lavalder.
Men det lærer den, fordi den indsamler data fra sine brugere, som i Danmark i høj grad er unge under Snapchats aldersgrænse på 13 år. Diskussionen om data er også set vedrørende virksomheden TikTok, som også bruges af børn under aldersgrænsen.
Og det er blandt andet bedre kontrol med brugernes alder, der bør håndhæves, lyder kritikken fra Pernille Tranberg, medlem af regeringenss Big Tech-ekspertudvalg.
Men den slags bliver ikke nemmere af, at Datatilsynet mister penge, mener Mikkel Flyverbom. For selv om sådan lovgivning indføres på europæisk plan, er de nationale datatilsyn med til at skubbe til, at en sådan lov implementeres.
»Nationale tilsyn er forlængede arme i lovgivningssammenhæng, så det er dem, der i praksis skal håndhæve de ting, som lovgivningen tilsiger. Det kan godt ske, at beslutninger om aldersbegrænsning ligger et andet sted, men datatilsynet er institutionen, der skal sørge for, at det håndhæves,« siger han.
Datatilsynets opgave er blandt andet at lægge pres på leverandører af teknologi uden for EU, så de tilpasser sig de persondataregler, som er fastsat i Europa. Derudover skal de tage sig af anmeldelser om personsikkerhed og rådgive virksomheder i, hvad der er lovligt og ulovligt.
Og et andet kritikpunkt lyder, at Datatilsynet allerede nu er hårdt presset af opgaver. Tilsynet modtager 150 anmeldelser om databrud hver uge, som i et debatindlæg i Altinget formodes kun at være »toppen af isbjerget«, hvilket er »langt flere end for bare få år siden,« fortæller Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd.
»Vi bliver mere og mere digitale, og i dag er databeskyttelse blevet et emne, som den almindelige forbruger også går op i,« siger hun.
»Men der er ingen forældre eller børn, der kan overskue, om techvirksomheder overholder lovgivningen. Det er tilsynets ansvar at hjælpe her. Så det hænger ikke sammen, at datatilsynet beskæres i en tid, hvor AI-teknologien pludselig målrettes alle og enhver« siger Anette Høyrup.
Lillebitte Danmark
Man kan spørge, om det betyder noget, at en lille enhed i Danmark beskæres, når meget af lovgivningen besluttes i EU. Men det er vigtigt med et stærkt tilsyn, mener Anette Høyrup.
Der eksisterer allerede mange regler, der skal beskytte forbrugeren, når det handler om data. Men det er det enkelte land, der har ansvar for at håndhæve reglerne, fortæller hun.
Hun mener, at et af argumenterne for at styrke Datatilsynet er, at myndighederne kan agere mere proaktivt, hvilket også er i virksomhedernes interesse, da de har brug for vejledning i brugen af kunstig intelligens på en dataetisk måde, siger hun.
»Men det kan de ikke i dag. Der er allerede kæmpe udfordringer i forhold til at overholde GDPR. Det er en generel udfordring, at der er meget god EU-lovgivning, men ikke ressourcer til at håndhæve den. Og med yderligere nedskæringer bliver det kun værre,« siger hun.
Chefjuristen kan ikke komme på et godt argument for beskæringen.
»Det er, som om man politisk ikke forstår, hvad der foregår i vores samfund lige nu, når man skærer ned på sådan et område,« siger Anette Høyrup.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) inden avisens deadline.
Riget mangler penge til militær...
Lise Lotte
Ja, det er muligvis fortællingen, men den er, er den løgn..
Riget fattes aldeles ikke penge, tværtimod.
Og at bevilge Datatilsynet tilstrækkelige midler vil øge sikkerheden, der faktisk vakler faretruende i et så gennemdigitaliseret samfund som det danske.
Alene i år har der været utallige hackerangreb på den digitale infrastruktur, og det er kun prøveballoner.
Hvis bare et enkelt område lægges ned, kan det få livstruende konsekvenser.
Sikkerheden er sløset, fordi der udliciteres alt for meget, og fordi leverandørerne slipper afsted med halvfærdige og uigennemtænkte produkter, som for eksempel MitID.
Eva Flyvholm skriver i techmagasinet Radar:
"Hvis dansk cybersikkerhed var et børneeventyr, ville det være bygget af de første to små grise…"
https://radarmedia.dk/hvis-dansk-cybersikkerhed-var-et-boerneeventyr-vil...
Det er 'kun' 4,2 millioner kroner om året, det drejer sig om, en lille promille for statsfinanserne, men et stort beløb for Datatilsynet.
Den daværende S-regeringen havde ellers besluttet, at der i perioden 2022-2025 årligt skulle tilføres en merbevilling på netop det beløb.
Men nu er det omvendt; der skal skæres ned til sokkeholderne.
Én blandt mange stemmer der protesterer og er totalt uforstående overfor regeringens kurs er Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen IDA.
Han mener at Datatilsynet burde have flere penge, ikke færre:
"Det virker som omvendt logik. Vi lever i en tid, hvor politikerne hylder digitaliseringens mange fordele og laver rosende strategier for, hvordan vi med øget digitalisering kan høste store potentialer. At de samme politikere uden at blinke kan svinge sparekniven mod Datatilsynet er tæt på ansvarsløst, siger Jørn Guldberg."
https://radarmedia.dk/datatilsynet-skal-ud-i-stor-besparelse-med-ny-fina...
Datatilsynet skal føre tilsyn med at lovene på techområdet bliver overholdt, og det bremser regeringen nu for.
Det minder i betænkelig grad om samme regerings (nu heldigvis skrinlagte) planer om at stække Klimarådet ved at bespare dem, efter de havde kritiseret den langsommelige fremdrift med hensyn til klimamålene..
Der er naturligvis en bagtanke; vi skal for alt i verden holde os gode venner med techgiganterne.
Og så gør det heller ikke noget, at den digitale infrastruktur er billig i drift.
Problemet er bare, at det vil blive p...dyrt for samfundet, såfremt vi rammes af større nedbrud, at mistrivslen blandt især børn og unge vil forværres med den stigende eksponering på selfie-markedet, og at datatyveriet af vores personlige og mest intime oplysninger vil stige eksponentielt i en fremtid med kunstig intelligens som bedste ven.
Kunstig intelligens drives af de data du og alle andre frivilligt har leveret til nettet de seneste 20 år og af de data du og alle andre kommer til at levere fremadrettet. Frivillig eller ej. Alt indsamles og registreres og fortolkes på kultur, værdier, sundhed osv.. Vi er, eller bliver alle transparente igennem big data og kunstig intelligens. Ud fra det mønster du efterlader dig kan du genkendes lige så sikkert som dit fingeraftryk og dine fremtidige handlinger forudsiges med høj præcition. Vi er nemlig alle vanemennesker ned i selv små detaljer, som gør os forudsigelig
Rettelse:
"Ja, det er muligvis fortællingen, men den er, er den løgn.."
Skulle være:
"Ja, det er muligvis fortællingen, men HVIS den er, er den løgn.."
Det er ubegribelig stupidt og direkte uansvarligt med omtalte besparelse! Kan vi få nogle navne på de ansvarlige for den beslutning?
Er det vennerne i Dansk Erhverv, der bestemmer her?
Selvfølgelig skal der skæres ned på bevillingen til Datatilsynet!
Alle skal bidrage til samfundets opretholdelse, så de 4,2 mill kr er da billigt sluppet.
Og tænk lige på perspektivet: hvis ikke alle andre bidrager så skal f.eks. dieselafgiften jo sættes op til tyske højder, og så eksploderer vejtransportens ædle riddere - vognmænd og chauffører - i et afsindigt raseri, og så bliver alle veje blokeret.
(Sarkasme slut)
Ualmindeligt hovedløs besparelse.
Som nok alle andre her mener jeg, at både Datatilsynet, Center for Cybersikkerhed og alle lignende foretagender skulle opprioriteres gevaldigt.
Besparelser på dette område er vanvid!
Mette Nikander, som har arbejdet 32 år indenfor cybersikkerhed, governance og compliance, plæderer i denne kronik for en civil Cybersikkerhedsmyndighed, samt analoge backups, hvis/når essentiel infrastruktur bliver hacket og lagt ned.
Hun skriver blandt andet:
"(...) selvom jeg klart ser de digitale fordele og samfundsmæssige optimeringsmuligheder, skal vi også gøre plads til mere analoge alternativer, også ud fra et sikkerhedssynspunkt.
For hvis vores kritiske digitale infrastruktur ødelægges, hvordan kan vi så få strøm og varme, kan madforsyninger nå frem, hvis
MitID ødelægges, hvordan kan vi
så opretholde en administration og kommunikation med borgerne om deres helbred eller økonomiske forhold og transaktioner, og hvad med sundhedsplatformene og den stigende afhængighed af IT i sundhedsvæsenet?
.....
Hvem hjælper det civile Danmark?
Lige nu har vi lagt alle cyber–æg i en militær kurv: Center for Cybersikkerhed, CFCS, under Forsvarets Efterretningstjeneste.
Vi bør have en civil myndighed, en styrelse for cybersikkerhed, som skal varetage kontakt, rådgivning og tilsyn med private og offentlige aktører, hvis vi skal styrke kritisk infrastuktur i Danmark."
https://radarmedia.dk/it-eksperter-i-faelles-opraab-vi-skal-have-en-civi...
Tue Lystrup, partner i KeyCore, peger især på Digitaliseringsminister Marie Bjerre som en stopklods for det, politikerne selv altid kalder "rettidig omhu":
"Vi er – som stort set alle andre EU-lande – håbløst bagud med vores digitale sikkerhed.
Vi er adskillige bådlængder efter både statsligt finansierede cyberkrigere og internationale netværk af cyberkriminelle på rov.
Det truer vores kritiske infrastruktur, virksomheders økonomi og almindelige borgeres sikkerhed.
I det lys burde NIS2-direktivet, der strammer skruen mærkbart, blive modtaget som noget positivt, da det i teorien vil højne cybersikkerhedsniveauet i hele EU og dermed det digitale økosystem, som Danmark er en integreret del af.
Men hvis man ønsker at læse artikler eller indlæg, hvor NIS2 bliver hilst velkommen som et stærkt initiativ til styrkelse af vores fælles sikkerhed, vil man lede forgæves. For historien gentager sig selv.
Præcis som da vi stod over for udrulningen af GDPR, stemmer opinionen i med den samme klagesang: For mange byrder, for besværligt, for kort deadline og – frem for alt – for dyrt.
Og det er naturligvis rigtigt. Års tekniske gæld trækker renter, og når cybersikkerhed er blevet ignoreret i adskillige år, så har det en pris at komme på omgangshøjde."
https://www.altinget.dk/artikel/partner-i-digital-virksomhed-marie-bjerr...
Sådan er det danske beredskab overfor snart sagt alt; miljøforureningen, klimaændringerne, den psykiske mistrivsel blandt børn, unge og voksne, rekrutteringsproblemet i det offentlige, den eskalerende ulighed, og det digitale selvforsvar:
Too little, too late!
De eneste to undtagelser hvor man har handlet hurtigt, har været igennem coronakrisen, og nu krigen i Ukraine, hvor det på ingen måde har skortet på handlekraft.
Hvorfor er det så svært at få fingeren ud på andre livsvigtige områder???
"Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) inden avisens deadline. "
Det er ikke en nyhedsartikel med en hurtig deadline, så det virker på mig som en underlig tilføjelse. Ønsker ministeren ikke at udtale sig, så skriver man selvfølgelig det. Ellers venter man en dags tid eller to med at publicere artiklen.