Finansministeriet undervurderer omkostningerne ved at sænke selskabsskatten.
Samtidig vurderer vismændene også, at Finansministeriet fejlagtigt betragter lettelser af selskabsskatten som fordelingspolitisk neutral. I realiteten øger lettelser i selskabsskatten uligheden.
Det konkluderer Det Økonomiske Råd – de såkaldte vismænd – i deres forårsrapport, der udkom tirsdag.
»Det er som reaktion på den nyeste forskning, at vi foreslår en justering af regneprincipperne,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.
I rapporten beskriver vismændene, at Finansministeriet hidtil har regnet med, at en sænkelse af den danske selskabsskat med to procentpoint har en selvfinansieringsgrad – efter tilbageløb og adfærd – på 50 procent.
Lavere skatter er vejen til undergang for de 99%.
Man behøver altså ikke 'vismænd' til at fortælle os, at lavere skat til høje indkomster forøger uligheden. Og uanset hvad, regeringen og andre blå skulle mene, er de høje indkomster indenfor selskabssegmentet.
Det er helt klart for enhver, at denne regering bestræber sig på at øge uligheden Af en eller anden grund, som ingen kender, er det åbenbart opskriften på et bedre samfund. Stik imod hvad selv socialdemokraterne før har ment.
Nu har lønmodtagerne bidraget ved at afgive en fridag, nu må virksomhederne og det danske erhvervsliv pakke grådigheden væk og også begynde at vise noget samfundssind.
Jeg så gerne at erhversskatten blev sat op og personskatten blev sat ned, og erhverslivet også bidrog noget mere til f.eks. genopbygning af forsvaret og dele af vores velfærdssamfund, det synes kun ganske rimeligt.
Jeg så gerne, at Finansministeriet ikke bare oplyser om estimatet, men også et konfidensinterval. Det vil sikkert afdække en ret stor usikkerhed. Dermed er det op til politikerne at afveje chance overfor risiko. For det er en politisk afvejning, som ikke kan afværges ved at henvise til Finansministeriet som orakel.
Desværre viser denne 'opdagelse' fra 'nyeste forskning', at økonomi er en vildmand at gå på i forskningsmæssig sammenhæng. Velkendte konsekvenser er blevet manipuleret af pengetroen, så indlysende og veldokumenterede sammenhænge er blevet vendt på hovedet.
Nu går sandheden så op for 'forskerne', hvormed de beviser, at økonomien som al videnskab kun kan evaluere, hvad den materielle virkelighed dynamisk frembringer.
"Ifølge Carl-Johan Dalgaard har det vist sig som en stor og kompleks opgave at sikre, at regnemaskinen er »velsmurt«, da regnereglerne er så dårligt dokumenterede.
»Det er lidt et detektivarbejde,« siger overvismanden."
Med andre ord: Finansministeriet regner ud fra politiske beslutninger og idealer uden nogen form for evidens.
Hvad vi godt har vidst i mange, lange neoliberalistiske årtier!
Finansministeriet er en politisk funktion, der regner på en politisk bestemt verden. Og der er forskellige politiske og andre interessenter der ønsker forskellige regnestykker. Deres regnemaskine svare på det vi ønsker, og til det bruger den 'relativ' forenklede adfærdsmodeller, fordi politikerne ikke selv har kapacitet og frihed til inddrage det reelle komplicerede samfundsmæssige liv. Politik der er knyttet til en markedsorienteret 'økonomi', heraf en markedspolitisk medieverden og et opsplittet vælgerkorps, har tilbøjelighed til det kortsigtede både i løsninger og ressource anvendelse. Den ulidelige præmis er at selskaber (her alle, som ikke er rigtigt) åbenbart kun tænker på dem selv og nogen udbyttetosser der vil have mere og ikke det fælleskab som de faktisk er en del af og ‘bruger af’. Så lad os i stedet spørge regnemaskinen dækker selskabsskatten det som det faktisk koster at drive virksomheden i form af offentligt ydelser? Benyttelse af veje, offentlig transport, hospitaler, læge, ambulancer, uddannelse, børnepasning, politi, militær samt det arbejde det kræver at lave lovgivning og udføre kontrol af fx arbejdsmiljø, miljø og evt overholdelse af standarder? Eller andre dynamiskeeffekter fx at øget selskabskat kunne øge vores mulighed for at investere i grøn teknologi så el og energi blev billigere og mindskede de kommende CO2 afgifter? Regn på det kære finansministerium? Jeg gætter på at vi samlet ville tjene mere, også selskaberne.