Det er tid til et korrektiv til det »intense moderskab«, som er altopslugende og perfekt.
Det mener forfatter Lene Tanggaard, som er aktuel med bogen En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror.
»Forældre i dag er nemlig alt for selvkritiske og skyldbetyngede,« siger hun.
Lene Tanggaard er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og rektor ved Designskolen. Samtidig har hun skrevet en lang række fagbøger om læring og opdragelse. I sin nye bog gør hun noget, hun ikke har prøvet før. Hun bringer sig selv i spil som andet og mere end det vidensmenneske, hun er. Hun bringer sig selv i spil som mor.
»Det er naivt at tro, at jeg kan holde emnet i udstrakt arm. Jeg er mor og forælder, og jeg ser også forældreskabet gennem mine egne erfaringer.«
Det har også en anden pointe. For ifølge Lene Tanggaard skal forældre læne sig langt mere ind i den levede erfaring.
»Tiden kalder på, at vi styrker den enkelte forælders dømmekraft ved at holde fast i, at selve forældreskabet ikke er en videnskab,« siger hun.
Nå ja. Mændene er som sædvanlig fraværende. Jeg bemærker dog ordet 'forældre' brugt flere gange. Ellers et yderst godt budskab. I øvrigt tørrer jeg (fortsat) de mindste børnebørn bagi.
Jeg morede mig ved hvordan nutidens nybagte kvinder finder viden om amning.
I fortidens spurgte man sin mor eller lånte en bog på biblioteket.
Men mageligheden har sat mor i bur og at tage turen til det nærmeste bibliotek er uoverkommeligt!
Jeg er selv et resultat af en mor som døde mens jeg var ung. Det er hvad det er.
At jeg sidder som en halvdød zombie, på Ærø er også en gåde.
Men at I og vi ved så meget om hvad der sker oppe i hovedet - er langt fra nok og dækkende. For vi har billionerner af bakterier i vores fordøjelsessystem. Vi er resultatet af en ubrudt linje af biologisk overlevelse. Vi dræber for at leve og vi skaber systemer som skærer i vores "egne grene".
I følge den store danske "fødes spædbørn med de to grundfølelser, behag og ubehag, gråd og smil. Meget tidligt nuanceres udtrykket, så gråd fx kan være barnets reaktion for at undgå for langvarig og pågående kontakt fra barnets voksne. Mennesker reagerer spontant og ureflekteret på gråd ved at vise omsorg og prøve at tolke grådens årsager og hensigter".
"Små børn reagerer ret præcist på den voksnes følelsesudtryk. Endvidere viser tværkulturelle undersøgelser, at grundemotionernes ansigtsudtryk er ens og genkendelige over hele Jorden".
"Fx er de vigtigste træk i ansigtsudtrykket de samme livet igennem, og trækkene kan ved omhyggelig observation iagttages hos spædbørn meget tidligt, også hos blind- og døvfødte børn, som ingen mulighed har for at efterligne voksne".
Naturen er vores eneste retvisende grundlag.
Og der i mangler vi stadig viden om fysiologiske forandringer hvis vi gør ét og ikke noget andet. Jeg tænkte på denne søndag hvor mange ligger stille og kigger ind i en telefon eller som jeg, sidder og googler og formulerer mig som en zombie.
Hvor jeg nok burde finde en og elske.
Spændende artikel. Dog mener jeg, at det er Daniel Stern, der skriver om affektiv afstemning (hilsen en mor og en psykologistuderende). ;-)
Og "det mimetiske begær" stammer vist fra René Girard så vidt jeg husker. Spændende hvis han dukker op igen.