Explainer
Læsetid: 9 min.

General eller sekretær: Hvor meget magt har NATO-chefen egentlig?

Rygtet lyder, at Mette Frederiksen er i spil som NATO’s næste generalsekretær, men der er vidt forskellige opfattelser af, hvor meget magt og indflydelse der følger med posten
»Jeg tror ikke, der er en eneste individuel europæisk regeringsleder, der har større indflydelse på, hvad der sker i Ukraine, end Stoltenberg for eksempel har nu,« siger Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver i Statsministeriet.

»Jeg tror ikke, der er en eneste individuel europæisk regeringsleder, der har større indflydelse på, hvad der sker i Ukraine, end Stoltenberg for eksempel har nu,« siger Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver i Statsministeriet.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
9. juni 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Både internationalt og herhjemme i Danmark svirrer rygterne om statsminister Mette Frederiksen (S) som kandidat til posten som NATO-generalsekretær. Alt er foreløbig rygter, selv om posten formentlig har været oppe at vende blandt emnerne under det to timer lange møde i Det Hvide Hus tidligere på ugen mellem USA’s præsident, Joe Biden, og statsministeren.

Hverken præsidenten eller statsministeren ønskede at svare på spørgsmål om posten efter mødet.

Men der er et andet spørgsmål, der blafrer i vinden. For en ting er, om Mette Frederiksen er i spil som NATO-generalsekretær. Noget andet er, hvor meget magt der reelt følger med den prestigefyldte post. Information har talt med en tidligere topdiplomat, to tidligere rådgivere og en forsker, der har vidt forskellige bud på, hvor meget magt og indflydelse der faktisk følger med posten som generalsekretær for NATO. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Troede vitterligt at Generalsekretæren er en kransekagefigur.

Jørgen Mathiasen

Jeg antager, at de socialdemokratiske kaffeklubber har fulgt godt med i den britiske premierministers møde med den amerikanske præsident. Briterne ser deres forsvarsminister som den rette mand til jobbet som generalsekretær, og det forlener statministerens dementier med en troværdighed, som hun ikke selv kan producere. Fru Frederiksen kan med ret stor sikkerhed fortsætte i embedet.

Torben Siersbæk

Helt ude i det hypotetiske overdrev: det kan blive mere end interessant at følge Mette Frederiksen som generalsekretær for Nato, hvis Donald Trump (gud forbyde det!) skulle blive genvalgt til præsidentembedet i USA....

Jørgen Mathiasen

@Torben Siersbæk
Din kommentar peger på, hvad der en længere række af spørgsmål til fremtiden. Hvad dit konkrete tema angår, så var runden hos Maybritt Illner i går enige om, at et genvalg af Trump ville tvinge europæerne til at løfte en større forsvarspolitisk opgave. Men vil Trump vitterligt både blive opstillet og valgt efter at han i går blev anklaget i en retssag om hans omgang med hemmelige dokumenter?

Vil en republikansk præsident genindføre Trumps sikkerhedspolitik (især over for Putins Rusland) Det ville i givet fald vende op og ned på alt, hvad vi hidtil har regnet med fra den kant. Man kan også stille spørgmålet på en anden måde: Hvor meget længere ud i sumpen vil det republikanske parti gå for at vinde præsidentposten?

Vil europæerne i øvrigt kunne holde sig ude af en konflikt om Taiwan, sådan som de fleste ønsker? Det tror jeg ikke, men som det indirekte fremgår, kommer vi til at vente med de fleste af svarene.

Torben K L Jensen

Briterne har altid haft deres interesser i sydøst-asien med feks. Hong-Kong og Burma så med en britisk generalsekretær vil NATO´s tyngdepunkt blive flyttet til det sydkinesiske hav med Japan,Syd-korea,Australien og Filipinerne som deltagere så navnet "Den nordatlantiske alliance organisation" vil ikke give mening for europæerne.

erik jensen, Alvin Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Jeg mener, at konklusionen om en forskydning af NATOs fokus fra Nordatlanten til Sydøstasien, med Englands historiske interesser, som begrundelse, er meget snæver - og tilmed ahistorisk.

England havde koloniale interesser på alle kontinenter, og har - hvis dén historiske dimension overhovedet kan bruges - derfor globale interesser.

I denne snævre kontekst er netop en engelsk politiker måske et bedre valg til generalsekretærposten end en toppolitiker fra et land, der aldrig har haft den samme internationale position.

Som Martine Amalie Kroghs interview afdækker er der imidlertid mange andre elementer, der har stor betydning i jobbet, og der ville min vurdering af de nævnte "kandidater" ikke umiddelbart give den britiske forsvarsminister (lavere charge i et større land, som endda er ude af samarbejdet med EU-landene) nogen stærkere position end Mette Frederiksen.

For en god ordens skyld: jeg beskæftiger mig ikke med gætterier på, hvem der bliver udpeget til jobbet. Jeg tillader mig at afvente forløbet.

Torben Siersbæk

@Jørgen Mathiasen - 09. juni, 2023 - 10:08

Tak for en glimrende kommentar!

Det er de helt relevante betragtninger, du drager frem, både om det kaos i det transatlantiske samarbejde et genvalg af den skandaleomsuste Donald Trump vil medføre, og om en fremtidig større europæisk indblanding i Kina-Taiwan-skismaet!

Den seneste tiltale, der netop er rejst mod Trump, har frihedsstraf som mulighed, og hvis den ender der bliver det ikke muligt at genvælge.
Hvor det stiller GOP vil jeg ikke spekulere på, men jeg er sikker på, at det vil koste ham moderate stemmer, hvis han bliver opstillet. I hvilken udstrækning det vil gavne Demokraternes kandidat (Biden?) med stemmefremgang er et af de interessante (neglebidende spændende) spørgsmål.

(Min lille joke om DT og MF var egentlig blot en joke.... omend med bund i virkeligheden - Købe Grønland!!!).

Søren Kristensen

Kransekagefigur? Selv om den russiske propagandist Solovoy jævnligt forsøger at fremstille bl.a. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg som stiv og kantet ( og det der er værre), så opnår han ikke meget andet end at give endnu mere taletid til et embede, som i sagens natur, har en enorm platform og et enormt publikum.

Jeg er sikker på at Mette Frederiksen vil kunne tale med mindst lige så stor vægt, indignation og gennemslagskraft, som den afgående Nato generalsekretær og kan næsten ikke vente på at se hvad de russiske medieklovne kaster sig ud i, hvis hun får posten.

Konflikten i Ukraine er på alt for mange måder forfærdelig, men, alt andet lige, man må give de russiske medier, at de står for underholdningen, som ikke er set bedre siden Kasper og Mandrilaftalen.