Danmark har en af verdens mest udbyggede velfærdsstater med universel adgang til alt fra uddannelse til sundhed og socialhjælp.
Men parallelt med de offentlige tilbud buldrer den private velfærd frem. Tallene taler for sig selv:
Knap 2,7 millioner danskere har i dag en privat sundhedsforsikring – en stigning på 400.000 på blot et år. Mere end 400.000 har en privat arbejdsløshedsforsikring. Og 22 procent af danske børn går i privatskole.
Privatiseringen af vores velfærdssamfund har skarpe kritikere, især på venstrefløjen. Men det er også en udvikling, der får begrænset politisk og offentlig opmærksomhed.
Det er en fejl, mener Jon Kvist og Jesper Brask Fischer, som er henholdsvis professor i europæisk offentlig politik og velfærd på Roskilde Universitet og programchef i pensionsselskabet PFA med ansvar for området senior og velfærd.
Har nogen af forfatterne til bogen eventuelt spurgt folk på C-holdet,
altså dem uden økonomisk overskud til private forsikringer,
om de har lyst til at leve i USAlignende tilstande,
med et dyrere sundhedssystem, med endnu mindre mulig for at klare sig på "velfærdsydelser" og bestemt ikke mulighed for selv at vælge plejehjem hvis den tid kommer,
men får lov at beholde retten til at betale 37 % i skat (dog uden særlige fradrag)
sammen med alle A- og B-holdets del af befolkningen?
Der kommer ikke mere personale til at løse opgaven gennem privatisering. Det siger vel sig selv. Men det rokerer rundt på personalet. De dygtigste og mest angagerede personale søger mod de kommende private tiltrukket gennem væsentlig bedre lønninger og arbejdsforhold til et velfungerende og velbetalende kunde kreds. En dyr sevice, som er forbeholdt de rige og de velhavende. A holdet og toppen af B holdet.
Resten, bunden af B holdet og særlig C holdet må så nøjes, som de ALDRIG har set det komme. Med endnu mindre personale, som har endnu mindre tid og som skal nå endnu mere. Rengøring en gang om måneden, bleskift en gang daglig, et båd hver 14. dag. Dem der er så heldig at have famlie, venner elller en nabo. som vil deltage i ældreplejen vil være de heldige få.
Det Nye Danmark kommer til at yde bedre velfærd til de rige A holdet, og de velhavende, toppen af B holdet. Og særligt C holdet må se langt efter hjælp. Men de
dør jo også 13-17 år før A holdet.
Det seneste år har 400.000 flere fået en sundhedsforsikringer. Så det hele skrider nu. Sørgeligt for dem der ikke har midler nok. En alderdom i helvede venter.
Det styrker kollektivet, men ikke solidariteten og fællesskabet i samfundet! Og disse private virksomheder skal jo tjene penge, med behandlingsgaranti fra det offentlige! For dine og mine skattepenge: asociale tiltag, der tilgodeser dem der har og som ikke vil dele med nogen. Få det nu stoppet, - differentieret værdi på mennesker!
Jesper Johannsen
Du er ikke alene om at pege på, at et A, B og C- hold underminerer vort velfærdssamfund totalt:
"Reelt set har udviklingen nemlig skabt et A-hold, et B-hold og et C-hold i Danmark.
A-holdet har råd til at købe sig til alt, C-holdet har ikke råd til noget, mens B-holdet er den bredde middelklasse, der får råd til at købe mere og mere, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Udviklingen peger også på, at danskere i stigende grad ikke føler, at der er garanti for tryghed og støtte i det offentlige system. Det fortæller Kjeld Møller Pedersen, der professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Berlingske".
"400.000 flere har fået privat sundhedsforsikring på et år"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-06-03-400000-flere-har-faaet-privat-...
PS. Velfærdsarkitekten fra Helvede Lars Løkke Rasmussen vil privatisere ældreplejen.
Det får han sikkert held med uanset hvad.
Hvordan kan man med åbnet øjne åbne døren til privatisering af velfærd.
Jeg må indrømme at det fylder mig med rædsel, jeg tror simpelthen ikke på denne harmoni mellem det private og det offentlige fordi privatisering er lige med optimering af profitten, dem der har penge vil få dække deres behov, de andre vil få discount produkter .Det vil skabe endnu større ulighed i sundhed og uddannelse.
En meget trist udvikling i stedfor at sørge for en reel omfordeling af rigdom.
2019 Dagpenge
2021 Sygedagpenge
619 senere dagpenge
9/5-23 Sygedagpenge som jeg formodenligt modtage d. 6/6.
Er pt. en måned bagud med regninger.
Muligvis kræft fordi kiloen falder af mig men egentlig fordi min tunge er lam så 1. måltid tager 1 time. Fik vejledning i mit hjem, som ingen har besøgt i 4 år, i dag (pisse intimiderende) - til min primære hånd - den venstre - som er delvist lam. Så svag at når jeg vil klippe neglene på højre hånd skal jeg bruge en knyttet næve med den "dårlige.
Jeg var tenor i fritiden før blodpropperne. Nu render mundvandet ud af munden når vil kæmpe stavelser ud.
Jeg ved at de 2,7 mio. med en privat sygeforsikring vil skide F-holdet et langt stykke. Ud af dem er vores politiske lag og dem som bestemmer, djævelens lobbyister også.
Carsten Jensens grundlovtale i dag:
"Til os lytter politikerne for et syns skyld. Når de sætter sig sammen med en lobbyist, er det alvor. Når indflydelsesrige politikere eller ministre forlader Folketinget, går de direkte til en ansættelse indenfor de interesseorganisationer, hvis behov de kender så intimt. I realiteten er Folketinget ikke andet end erhvervspraktik for politikere, der synes, at folkestyret ikke giver dem magt, indflydelse og penge nok".
Ejendomsretten er ukrænkelig så I kan holde sådan nogle som os uden for døren.
Men jeg spurgte ChatGBT om 4. ting.
1. "Tell me the reasons behind the sixth mass extinction"
2. "How are human lives affected by the sixth mass extinction today"
3. "What is the prediction for the next generations about the sixth mass extinction and how will it affect their lives"
4. "How would you fix the sixth mass extinction"
Og venner vi falder alle ud over afgrunden os som jer med pling pling!
Uffe Elbæk holdt også tale på Ærø i dag.
Han sagde bl.a. at når man laver regler og love. Så skal man tænke på alle dem som IKKE er i rummet og særligt dem det involverer.
Denne bog er jo bare almindelig borgerlig gammel argumentation, efter ordsproget når det regner på præsten, drypper det på degnen. Hele den borgerlige liberalistiske flok vil juble over at nogle igen forsøger at bilde os ind at folkepensionen naturligvis ikke bliver gradvis mindre i realkøbekraft fordi den står i stampe og de offentlige ydelser ikke systematisk forringes, mens private forsikringsordninger mere eller mindre kan trækkes fra i skat.
Deres eksempler belyser fx. at 10. klasse i kommunerne blev så udhulet og dårlig, at alle der overhovedet havde råd og med passende offentligt tilskud kunne sende deres børn tage på efterskole. Og dem som ikke har råd de får et second hand tilbud i kommunale opsamlingsklasser.
Utroligt at neoliberalismen forsøger sig igen med gammelt tankegods, hvis værdi blev dementeret for mere end 50 år siden, uagtet det fik succes igen med venstreregeringerne Anders Fog og Lars Løkke med den velkendte elendighed for sundhedsvæsenet, handicapområdet etc. Spild af god papir.
Primatistering
Eva Schwanenflügel
05. juni, 2023 - 23:14
Det er ganske enkelt en logisk konsekvens af den udvikling Danmark har befundet sig frem til de seneste 20 år og som SVM regeringen nu vil fuldfører. A, B ,C holdet er en konsekvens af det privatieserede liberale kapitalistiske konkurence samfund, som Danmark n u skal være en del af. Du har referencer i Tyskland og endnu være USA. I USA kan du se, hvor meget C holdet finder sig i uden oprør. De har ganske enkelt ikke de menneskelige ressourcer til at indsigelser. Først når bunden af B holdet, middelklassen, bliver berørt kan der opstå alvorlige uroligheder. Og det er det som er ved at ske i USA de seneste år. At B holdet er begyndt at smuldre et et større og større omfang grundet A holdets ubegrænsede grådighed og ressourcer. I Tyskland ser dele af B holdet sig også mere og mere truet af økonomisk deroute.
Det lidt morsomme er så, at det er vælgere fra bunden af B holdet og dele af C holdet, som har gjort deres egen situation muligt ved at stemme på partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Danmarksdemokrater i håb om de er deres frelser.
Med andre ord. De er selv skyld i det.
De har ret i at toget er kørt. Det har det været længe. Offentlige systemer uden konkurrence fungerer heller ikke. Det fører til uansvarlighed, ligegyldighed og lavere tærskel for sygemelding. Derfor fungerer marxisme heller aldrig i praksis. Der kan, særligt mindre, private firmaer med team spirit noget.
En måde at løfte det offentlige kunne være ,at i højere grad præmiere dem som tager en ekstra tørn, de dygtige og dem som ikke har sygedage. Ikke for at straffe men for at fremme det stærke og sunde til alles bedste
Men udviklingen er ikke kun politisk drevet. Hvis du kikker på sammensætningen af den danske befolkning så kan du se, der kommer flere og flere velhavende, som har råd til at at blive endnu rigere. De opkøber f.eks. boligmassen, hvor typisk de mindre velhavende bor og bliver private udlejere. Det sker i et betydeligt omfang de seneste år. Alle stder i landet. Samtidig bliver det mere og mere umulig for særligt C holdet at få råd til at købe en bolig. Det bliver fremover tvunget ind i lejeboliger hos de rige og får derigennem deres tilværelse endnu mere økonomisk undergravet. Indtil nu i Danmark har de haft muliughed for at spare op i egen bolig i et vist omfang. Det er slut nu for nye C holds generationer. Og endnu være er det, at de vil komme til at leve en tilværelse på C holdet uden respekt fra andre på A og B holdet. De bliver dem som der kan trampes på, råbes efter og afreageres på. Helt uden konsekvenser.
I f.eks. Tyskland kan du ellers tro C holdet kender deres plads.
Ligesom C holdet er helt udeladt i den politiske debat i Tyskland. De ignoreres fuldstændig.
Danske og udenlandske privatejede virksomheders uansvarlighed
Nu ser vi, at der produceres energidrik, der kan have skadelige virkninger og måske resultere i blandt andet diabetes og hjernedysfunktion.
Desværre ser vi det dagligt, at virksomheder producere uhensigtsmæssigheder for alle andre end dem selv, hvis det kan sælges. Det er således den økonomiske part, der er drivkraften og ikke hensyn til mennesker, samfund og miljøet. Samfundet i form af eksempelvis Folketinget i Danmark tvinges til at indføre lovgivning for at bremse uhensigtsmæssighederne i produktioner og forretninger.
Produktion af pesticider og utrolig mange kemikalier som eksempelvis PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler og PFAS (per- og polyfluoralkylforbindelser) produceres og sælges på trods af, virksomhedernes viden om den ødelæggende virkning på dyr, mennesker og miljø.
Økonomiske virksomheder som eksempelvis Danske Bank investerer jævnfør pressen i forurenende virksomheder imod Folketingets beslutninger formentlig uden overvejelser om andet end økonomien i foretagenet, men uden nogen form for etiske overvejelser (Danske Bank skrev direkte til mig, at de desværre ikke kunne deltage i etiske og moralske arbejder). Man får let indtrykket af, at holdningen er: ”Går den så går den, og går den ikke, så går den nok alligevel?” En fredericiansk socialdemokrat gav udmærket udtryk for det: ”Når bare de ikke bliver straffet!” Hallo, er det holdningen?
Problemet med det nuværende økonomiske paradigme er, at økonomien altid kommer først dernæst mennesket. Vi får ofte indtryk af, at det samme gør sig gældende for den nuværende regering. Danmark har vist sjældent været i en bedre økonomisk kondition, og alligevel er der masser af problemer med skoler, plejehjem, sygehusvæsen og bankverdenen, der øjensynligt får lov til at gøre livet surt for rigtig mange mennesker. Børn mistrives, unge med psykiske vanskeligheder bliver glemt, ældre på plejehjem dør af dehydrering og nyresvigt.
Er det ikke på tide, at vi tager os sammen og stiller krav til virksomheder, således at vi sikrer hinanden et godt liv i stedet for hvidvask, forurening, gigantiske huse og store biler, der bruger masser af energi.
Hermed en opfordring til at sikre sig, at den eller dem, man handler med eller hos, har det etiske i orden!
Den politiske debat, som den bliver formidlet i pressen,
drejer sig i høj grad om at sørge for, at B-holdet har hvad de har brug for og forsikre dem om, at hvis bare de arbejder hårdt nok, meget nok og gør sig umage,
så har de ret til et par ferier om året,
en (el)bil (som de kan køre til/fra arbejde i),
selvtilfredshed
og en tillægsforsikring i forhold til det, som C-holdet kan forvente. Det spiller på en psykologisk ide om, at når man arbejder, har man fortjent bedre.
Langt hen ad vejen er det lykkes at holde B-holdet i ro.
Men det samfund, som lader uligheden vokse i privatiseringens og profittens tjeneste glemmer noget meget vigtigt: Sygdom, uheld, alderdom, handicap, konkurs og uretfærdigheder rammer ALLE.
En ting mere; klimaet og miljøet er skideligeglad med om du har en tillægs-forsikring.
Ja det er e n NØDVENDIG debat , der burde fylde meget mere.
Fx. bør der sættes ind politisk for at beholde sundhedspersonalet osv. - giv dog mulighed for bedre løn og arbejdsforhold, så skal sundhedspersonalet nok vende tilbage. Hvorfor ser politikerne ikke det som det første opgave? Det er politikerne der sætter rammerne og derfor er det deres og vel også vælgernes ansvar, at vor lands velfærd fungerer godt for ALLE borger i landet.
Her bare en bemærkning til - "Det er arbejdsmarkedspensionerne, der har vundet stor udbredelse siden begyndelsen af 1990’erne, ifølge dem et godt eksempel på. Pensionerne er privat aftalt og organiseret, de dækker i dag mere end 85 procent af arbejdsmarkedet, og for et stigende antal pensionister vil udbetalingen fra deres private pension overstige udbetalingen fra den offentlige folkepension."-
Hvilken frihed er der i arbejdspensionerne . Blev de ikke ved taget gennem lovgivningen - så dem med tilknytning til arbejdsmarkedet blev pålagt at blive trukket i lønnen til indbetaling af arbejdspensionen.
Det bragte bedre pension til lønmodtagerne,når de gå på pension, MEN det gav også et A,B og C hold. Da folk indbetaler efter deres løn - så nogle får et "pænt" pensionstillæg andre en mindre og dem med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet får ingen ting.
Helt rigtigt, Dorte Sørensen. Det var en politisk beslutning at indføre arbejdsmarkedspensionerne. Det var også politiske beslutninger at forringe dagpengedækningen ved arbejdsløshed. Det var en politisk beslutning at tilgodese privathospitalerne og muliggøre private forsikringer for behandlingsgaranti og undlade at gøre privathospitalerne uddannelsespligtige.
Alt den privatisering er politiske beslutninger og vel at mærke er der ikke foretaget nogen folkeafstemninger om privatforsikringer for de privilegerede vs. skattebetaling for alle. B-holdet har stadig hovedet oppe i egen røv, og tror de har vundet noget.
Kim Lahn, der er kun ét sted, hvor konkurrence fungerer, og det er, når man skal købe en helt almindelig vare på et marked. Alle andre steder handler det om at sikre den bedste kvalitet til en pris, der er rimelig, men fastsat. Der er ikke en sammenhæng mellem at gøre sit arbejde godt og de behov, man skal have tilfredsstillet materielt - hverken opad, hvor værdierne hober sig op og bliver til magt i stedet for omsætning, eller i bunden, hvor de, der vurderer arbejdets værdi, er for fedtede og overser, at det eneste, det handler om, er at sikre tilstrækkelig købekraft overalt i samfundet.
Vi kan kun redde samfundet og verden, hvis vi afkobler det, vi foretager os, fra det, vi har til rådighed for forbrug. De er også kun meget omtrentligt forbundne, men ulemperne ved, at de er prætenderer at være det, er mange: alt for meget ligegyldigt bliver produceret og formidlet, blot fordi der er et købestærkt publikum, mens alt for meget ikke bliver gjort, fordi der ikke på markedsvilkår opstår et overskud.
Arbejdsmarkedspensionerne havde faktisk et vældig godt formål: de skulle sikre kapital til danske virksomheder, som på den måde kunne undgå udenlandske opkøb og dermed sikre arbejdspladserne og produktionen. Og det er jo den logik, vi heldigvis er på vej tilbage til.
Det fortvivlende er, at der ser ud til at være et stort flertal i befolkningen, som mener, at privatisering af velfærdsydelser (og alt andet i øvrigt) er en god ide. Ideen om større social lighed er vist gået i glemmebogen, også for socialdemokraterne, der åbenbart mener, at det er godt at privatisere så meget som muligt. Mørket sænker sig midt på dagen - hvor mon oprøret bliver af?
Jeg er selv på pension, og jeg frygter, hvis jeg en dag skal på plejehjem. Jeg har ingen børn, og en følge deraf bliver, at jeg måske får et bad midt på måneden, og gjort rent omkring den første. Det er dystre udsigter.
Det er noget af det jeg frygter på plejehjem, hvis jeg samtidig er så dårlig, at jeg ikke kan begå selvmord.
Derfor siger jeg, som jeg har gjort før: Jeg vil hellere dø, end at komme på plejehjem, eller sidde i eget hjem med samme udsigt. Mine få venner, alle ældre end mig, har nok i deres egne problemer.
Den Lille Svindler/Velfærdsvikaren fra Helvede, der smadrede hele velfærden i 2005-7, lider vi stadig under, og svinet har jo sikret sin egen røv, og han vil gerne være statsminister igen, hvis MF gør os den store tjeneste at pisse af til Nato.
Vi kan ikke undvære Nato, men ingen problemer med at undvære hende.
Han må gerne fise af til en EU-stilling så bliver hans underbukser, og alle andre beklædningsgenstande betalt af hele EU.
Jeg ser hele problemet sådan, at det er ikke Folketinget, der bestemmer den politik, der bliver ført, det er kapitalen, og de vil have mere til sig selv, dem der arbejder for dem, er kun grunden til deres indtægt.
De giver måske arbejderen nogle få goder, så de forsætter med at ødelægge sig selv for kapitalen, men arbejdsgiver er egentlig ligeglad med dem, så længe der tjenes penge.
Skønne kommentarer, hele vejen igennem - kunne ikke have skrevet det bedre selv!
1) nej, vi har ikke den universelle velfærdsstat, som vi har haft. Vi har i høj grad og mere og mere en konkurrencestat, hvor det politiske arbejde består i at skabe omstændigheder, så markedet virker (og investorer kan tjene endnu flere penge - der jo beviseligt ikke har nogen special god trickle-down-effekt). Det er ikke gode liv for mennesker, der er i fokus. Som jeg også læste på en neoliberal/libertariansk web-side: ALDRIG MENNESKER FØR PROFIT.
Jeg har ikke styr på, hvad Information allerede har skrevet om udviklingen væk fra den universelle velfærdsstat, men selv på pædagogstudium høres om, hvordan den universelle velfærdsstat "politisk er ved at blive afskaffet" og det med eksempler fra det sociale og pædagogiske område. Måske en idé til en fordybet artikel herom. Andre mener så, at konkurrencestaten ER en velfærdsstat - men sådan er der jo så meget.
Og ja, hvem kan dog i ramme alvor blive ved med at poste begejstrede skriv og bøger ud om det neoliberaliserede, privatiserede DK, når vi ikke skal kigge ret langt omkring for at se, hvad det fører til. Altså fører til og først - og måske for sent - får en ende, når B-holder - som de nyttige idioter, de har været og er - selv begynder at opleve og kunne mærke på egne kroppe, hvordan middelklassen begynder at skrumpe og hvilke dårligere og dårligere social-økonomiske forhold, det medfører for dem selv. Det kommer også til at ske i her i landet! Wake up - kig på noget andet end identitetspolitik og miljø/klima. Det hænger alt sammen ja, men det er stadig jeres livsgrundlag og rammer for udfoldelse, for sundhed, vi taler om her og dermed overordnet livskvaliteten (og livslængden), reelt muligheden for at have et liv.
PS: den konservative fløj - særligt i USA - er vilde med, hvordan de har kunnet misbruge al (venstrefløjens) snak om fx køn- og identitetspolitik; køre det helt ud i ekstremerne og derved dels polarisere helt vildt og hadsk. Dels at så går der god tid og energi med det, mens politikerne, købt og betalt af BIG BUSINESS, gennemfører endnu mere menneskefjendsk politik. MEN sådan er der jo også her så meget.
Her har jeg haft mange "snakke" med folk, særligt unge, på nettet. Det er svært for mig at forstå, at så mange er så blinde for, hvor meget de forudsætter social-økonomisk - dvs. tager for giver, tager som noget naturgivent. Det må være den "historiske demens", der trykker - koblet med, at de unge, der har energi og ressourcer til at "lave politik", det er bedsteborgernes børn!?
Ikke mange danskere havde for bare få generationer de livsomstændigheder og de social-økonomiske forhold, vi har i dag. Eller skal vi sige: som de fleste stadig har på et vist niveau. Stoppes det her neoblå tog ikke, så ender vi der, hvor vi var for 100-150 år siden, ja endnu længere tilbage i tid. MEN måske nødvendigt med denne "retur til fortiden", så dette genbesøg og konsekvenserne heraf virkeligt kan føles og mærkes på egne kroppe - og at vi så herfra finder en anden vej end den neoblå !?
2) Ja, jeg hørte også forleden et interview, hvor Russell Brand talte med Daniel Chandler. Han talte også - ligesom Elbæk - at man altid må tænke på, hvem der ikke er i rummet. Ligger nok i tiden: vi er ved at gå fra det individuelle til det fælles.
Ligeledes at hvis man vil understøtte diskussionen og overvejelserne om, hvordan et fair samfund skal se ud og hvordan det derfor skulle organiseres, så skal vi starte med at forestille os et samfund, hvor vi som personer står og ikke på forhånd ved, hvad slags person vil vil blive til i det her samfund, dvs. trække køn, alder, race, private formuer, forældres uddannelsesniveau, religiøse tilhørsforhold, hudfarve, fysiske og psykiske for- og bagdele mv. (meget af det, der vel kaldes for strukturelle vilkår + noget biologi) ud af ligningenen - og på baggrund af dette tankeeksperiment så (gen-)overveje, hvordan samfundet skal indrettes, så alle kan få et "godt nok liv".
Der er imidlertid behov for en voldsom omkalfatring, så vi igen først og fremmest får tingene gjort og ikke først og fremmest sikrer os ned til sidste decimal, at alle får nøjagtigt det samme - for vi var faktisk enige om, at man opnår lighed, når man behandler folk efter deres omstændigheder og behov, ikke efter en snor.
Ideen om 'retssamfundet' på den måde, det er tænkt, er malplaceret - og man kan faktisk tale for, at meget kan gøres bedre ikke som sådan privat, forstået som kommercielt, men i brugerstyrede og -ejede institutioner. Forståelsen af, hvad det betyder, er imidlertid tydeligvis også gået helt bananas, som man kan se det i de institutioner, der faktisk er kundeejede: Nykredit, CoOp og forsyningsselskaberne - alle virksomheder, der i dag har ansatte ledelser og udpegede bestyrelser, der tømmer pengetankene til egen fordel. Vi kunder hos Andel har f.eks. fået det mest uforskammede brev, der skal forklare folk, hvorfor de penge, de helt tydeligt har betalt for meget pga. reglerne for prisfastsættelse på elmarkedet, ikke skal gå tilbage til dem. Det er selvfølgelig noget med, at de først og fremmest er tjent på andre forretninger; men det kan jo ikke være anderledes i en kundeejet virksomhed end i et aktieselskab: overskuddet skal ud til ejerne, og i dette tilfælde drejer det sig jo endda om kompensation for for for høje priser.
Det var så fint, dengang staten var sleeping partner for civilsamfundets virkelyst, så man kunne dæmpe kommercialiseringen og lade aktiviteterne komme samfundslivet til gavn. For centraliseringen og den rigide regelstyring, som embedsmændene fik bildt politikerne ind, at velfærden ville kræve, har kun ført til at danne en ny embedsadel totalt i modstrid med de bedste danske traditioner for flade strukturer og konkret problemløsning.
Til beroligelse@ Holger Nielsen
a) I Dk er politikken for ældre "længst muligt i eget hjem". Det betyder at man skal være meget dårligt fungerende for at komme på plejehjem.
b) Sørg for at have lavet et livstestamente, så personalet er bekendt med, om du/man vil genoplives i tilfælde af ... du ved. Den beslutning respekteres, når den ligger i systemet.
c) Man skal være meget, meget dårlig hvis man ikke selv formår at holde op med at tage sin medicin, spise og drikke, for at tage sin sidste udvej. Man må ikke tvinges til det.
____
Lidt teknokratiske noter...
Er det i samfundets interesse, at det er de rige, der uddannes - som ikke nødvendigvis er de bedst egnede?
Er det i samfundets interesse, at det er de rige, der behandles - som ikke nødvendigvis er dem der bedst kan helbredes? Eller er dem, der er mest nødvendige på arbejdsmarkedet?
At tænke konkurrence, betyder at samfundet skal acceptere overkapacitet. Konkurrence kan ikke eksistere i et system i ligevægt eller med underkapacitet. Vi ved iøvrigt fra serviceindustrien, f.eks. at den overkapacitet skal være betydelig - i nærheden af 30%. Hvem skal betale det? Hvis prisdannelsen er fri, skal vi acceptere, at det kostet 100 kr at gå til lægen den ene dag og 500 den næste. Vil vi det? Det vil også betyde, at den læge, du laver en aftale med i dag, er gået konkurs, den dag, du skal møde. Vil vi det? - og tænk den tanke til ende, når talen falder på hospitaler, plejehjem, hjemmepleje, etc...
For alle - uanset hold - ser jeg privatisering som samfundsødelæggende... Ingen vinder i længden på det...
følgende afsnit står som en sprække ind til et indhold der ellers stort set fører lukt ned i kulkælderen:
"Skrækscenariet for privatiseringen er for ham at se en opdelt velfærdsstat, »hvor de få har for meget, og mange har for lidt«. RUC-professoren ser det også som en mulighed at regulere de private tilbud, der opstår, hvis det bliver nødvendigt."
Her var det det helt centrale problem med at REGULERE DE PRIVATE TILBUD, der greb mig på vejen ned i kælderen... ja, der skal reguleres, fx så de offentligt ansatte ikke skal bruge tid på at konkurrere i udbud på de privates præmisser, og så de private FORPLIGTES til også at ta' sig af alle de komplicerede opgaver der koster tid og penge, de ikke-profitable opgaver der nu tørres af på det offentlige.
Altså: ligestilling mht. reelle vilkår!
Men ingen træer vokser som bekendt ind i himlen, så da jeg kom til slutningen, blev jeg revet ud af lys-synet: "hvis det bli'r nødvendigt"... det ikke kun bli'r nødvendigt, det ER nødvendigt!! ikke noget "hvis" her!
Det skriger til himlen af forfatterne tilsyneladende ikke indtænker behovet for omlægning til et bæredygtigt samfund når de beskriver deres projekt.
Som jeg ser det er det ikke kun manglen på sundhedsfagligt personele og konsekvensen heraf forfatterne vælger at se bort fra. Det lige så tungtvejende behov for at vi omstiller til et bæredygtigt samfund uden vækst forbigåes også.
Hele ideen om privatisering via konkurrenceudsættelse er så meget gårsdagens tænkning!
Vi har brug for en radikal anderledes tilgang til velfærdssamfundet, hvor det er fællesskabet der skal styrkes med henblik på at sikre bæredygtige vilkår for mennesker og dyr og at give os valgmuligheder der matcher det sted vi nu befinder os i livet: Tid til at give vores børn omsorg. Tid til at intensivere arbejdet i de perioder vi har overskud og tid, rettidig neddrosling i arbejdstiden som giver mulighed for længere arbejdsliv.
Hvor trivslen for mennesker og dyr vægtes højere end økonomisk vækst.
Samfundsskabte ressourcer skal forblive i fællesskabet og bruges til at afbalancere og sikre et samfund i balance, uden vækst.
Så rigtigt! Så fint! Gad godt vide hvordan de strukturelle ændringer der er nødvendige kan gennemføres før hele læsset vælter. For hvis det fortsætter med samme kurs som de seneste 20-30 år vælter det. Om ikke vi selv så sørger "GAIA" for det!
Helt grundlæggende: Hvis jeg skal betale for en service, vil jeg gerne betale dem, der udfører servicen. Men jeg har det VIRKELIG dårligt med som følge af privatisering samtidig at skulle betale diverse investorer, der tjener penge på at have penge.
Privatisering af vitale dele af samfundet.....er kaotisk, og direkte ødelæggende for det danske samfund. En del kalder det et liberalt samfund, er det så i gammel forstand eller er det nyliberalismen - den er jo kun for de velstillede og direkte ødelæggende for et demokrati....England, USA er jo meget tydelige eksempler på det.
Jeg taler ikke om de totalitære samfund....ingen nævnt ingen glemt!!
De siger at flere danskere går i den retning. Det er jo fordi de sidste generationer aldrig har skulle kæmpe for nogen af de rettigheder vi trods alt har til en vis grad. det er vel som sædvanlig , indtil at du får det lige i smasken selv, så kan du ikke forstå empaty for andres sociale situation.
1. Kig på Usa og England(hvor artiklens tilhængere har taget inspirtation fra , NHS debatten i England)
2. Danskere har flere penge mellem hænderne, men er suveræn de mest gældsplagede personer i Europa, tilbage til sagaen om hvor mange penge er der reelt i omløb og hvad er kun fup og papir.
Med oprindelse i nyliberalismen går privatiseringsbølgen sin sejrsgang - ligesom ved omorganiseringen af statslige aktiviteter er konsulentindustrien drivende af processerne - det er evident, at privatiseringen fremavler bureaukrati, kald det djøfisering, til at formulere og evaluere udbud så man kan sætte konkurrencen mellem offentlig og privat virksomhed på formel, og så man kan vurdere de forskellige private tilbud.
Imens sygner den professionelt orienterede offentlige virksomhed hen - og tilbage bliver konsulenterne og Lars Løkke-typerne blandt politikerne - til at gøre forvirringen total - og uligheden vokser og gør livet endnu mere surt for modtagere af offentlige ydelser. Og tilmed skal de velsående beskattes lavere. Hvordan er det dog lykkedes at få et flertal af befolkningen med på den galej?
Det har selvfølgelig været nyttigt også at beskære kritiske røster i DR og lade markedet determinere betingelserne for nyhedsformidling.
Finn Jakobsen
06. juni, 2023 - 16:31
Med oprindelse i nyliberalismen går privatiseringsbølgen sin sejrsgang - ligesom ved omorganiseringen af statslige aktiviteter er konsulentindustrien drivende af processerne - det er evident, at privatiseringen fremavler bureaukrati, kald det djøfisering, til at formulere og evaluere udbud så man kan sætte konkurrencen mellem offentlig og privat virksomhed på formel, og så man kan vurdere de forskellige private tilbud.
Netop.
Forudsætningen for såkaldt fair konkurrence er - tadaa - bureaukrati!
Når fru Jensens plejebehov skal "konkurrenceudsættes", kræver det en minutiøs beskrivelse af, "elendighed" og påtænkte/bevilgede tiltag til afhjælpning af samme - med hvilke midler - hvor tit, af hvilken grad - og hvordan...
Og hvem laver den beskrivelse, så den er nagelfast og ikke kan snydes udenom (i hvert fald ikke før der kommer mere kreative sjæle...)?
Djøfere...
Nej, jeg mener heller ikke, det er en god ide at erstatte frontpersonalets "varme hænder" og tænksomt vurderende hovedeer med baggrunds-djøffernes "kolde hænder" og strategisk tænkende hoveder.
Men i det nuærende neo-liberalistiske system...
... så er det altså bare sådan, det er.
Løkke er bestemt ikke en af dem, der nogensinde vil blive inviteret med til min fødselsdag - men han er vel bare en lykkeridder/chanceopportunist, der er hoppet med på en eksisterende bølge og haft held til at fremstille det som sin egen opfindelse og kreation???
Godt set, Inger Pedersen,
hvis velfærdsopgaver skal konkurrenceudsættes på retfærdig vis, så forudsætter det en masse bureaukrati og djøffelske arbejdsopgavebeskrivelser.
Det minder meget om en bog, jeg engang læste: "Momo og tidstyvene" af Michael Ende. Livet kan blive så uendelig trist, når alting skal gøres op og beregnes og beskrives for at det kan sammenlignes med noget andet, som også er blevet gjort op og beregnet og sat i rammer.
Jeg tror jeg trænger til at læse bogen igen.
I Norge kalder de privatiseringsbølgen for 'bændelormsøkonomien':
"I dag (6. juni) har ’For velferdsstaten’ (Norge) lanceret rapporten «Den internasjonale velferdsprofitten og bendelormøkonomien», som handler om hva som skjer når velferdstjenester privatiseres til kommersielle aktører. Rapporten viser at profittjag og finanskapital nå fortærer offentlig finansiering, kvalitet og arbeidsvilkår i mange land.
I bendelormøkonomien kan ikke lenger politikerne forutsette at offentlige bevilgninger går til økt kvalitet i tjenestene og ikke til eiernes profitt. Velferdstjenestene har nemlig fått eiere som fungerer som bendelorm. Jo mer de mates, desto mer spiser bendelormen."
Rapporten kan leses og lastes ned her
https://velferdsstaten.no/2023/06/06/rapport-den-internasjonale-velferds...
Den afgørende forskel på velfærdsstaten og velfærdssamfundet er, at velfærdsstaten er skattefinansieret med lige adgang til velfærdsgoderne, mens velfærdssamfundet er finansieret gennem ens egen betalingsformåen og forsikringer.
Velfærdssamfundet kommer til at ramme C holdet særdeles hårdt. Ligesom den nedre del at B holdet, efterhånden som middelklassen svinder ind (som det ses verden over i et konkurence samfund som f.eks. USA, Storbritannien og Tyskland for at nævne dem vi i Danmark kender mest til) vil blive mere og mere hårdt de kommende år. Her vil kunstig intelligens sikkert sende mange velbetalte middelklasse jobs til tælling.
Og en ting står helt klart. Desvære. Er velfærdsstaten ført ødelagt og skiftet ud med velfærdssamfunden kommer velfærdssaten ALDRIG tilbage igen.
Og igen og igen. At ødelæggelsen af velfærdsstaten overhovedet har kunnet lade sig gøre skyldes udelukkende én ting. Og ingen anden. De vælgere, som har stemt på Dansk Folkeparti, hvis udlændinge politik op gennem 00'erne og 10'erne helt fremt til 2015 blev brugt som brækjern til at nedbryde hele fundametet for velfærdsstaten. Mange af de vælgere stemmer også i dag på Nye Borgerlige og Danmarksdemokrater Inger Støjberg. Mange af de mennesker vil fremadrette blive ramt hårdt af deres egne politiske valg de seneste mange år. Deres børn ligeså.
De vælgere er blevet manipuleret groft og taget godt og grundigt ved næsen. Og de kommer til at betale HELE gildet for deres fejltagelser.
Som et absolut minimum, med den udvikling der er i gang, bør man da kunne få et tilbud om aktiv dødshjælp (uden brugerbetaling)!
Mon ikke McKinsey kan lave nogle flotte udregninger, som viser at det kan føre til besparelser, som igen gør at topskatten kan lettes!
I mange år er der jo blevet henvist til, hvordan økonomien ikke kunne bære velfærden fra 70erne og frem - hvor man fuldstændig skøjter henover de forandringer, der indtraf i løbet af 80erne og sidenhen, især i energisektoren.
Oliekrisen skabte arbejdsløshed og relativt mindre velstand, men den gav også store dele af min generation en forståelse for, at det handler om, hvad der bliver gjort, snarere end, hvad der bliver tjent. Var krisen så dyb, var det jo nok ikke lykkedes firkløverregeringen at rette op på økonomien på et år med enkle, målrettede indsatser.
Alle samfund, der har indført kæmpebureaukratier i stedet for forenkling og udførelse af reelt arbejde, er knækket på det. Ligesom rigid regelstyring og deraf afledt dårligt arbejdsmiljø. Det er ikke pengene, men tilfredsstillelsen i at blive anerkendt og at bruge sine færdigheder til at løse opgaver fuldt ud, der giver tilfredsstillelsen i tilværelsen, og helst sammen med andre, der på deres felt gør det samme.