Klimapolitik
Læsetid: 5 min.

Forslag om afgift på forbrug indeholder »en ret stor kattelem« for landbruget

Venstre-folk slår til lyd for en afgift på danskernes forbrug frem for på landbrugets produktion. Det vil ikke bidrage meget til at opfylde Danmarks klimamål, forklarer cheføkonom
En forbrugsbaseret afgift vil føre til højere priser på klimabelastende varer i de danske butikker.

En forbrugsbaseret afgift vil føre til højere priser på klimabelastende varer i de danske butikker.

Peter Leth-Larsen

Indland
16. september 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det tegner til at blive et begivenhedsrigt efterår i dansk klimapolitik. Efter gentagne forsinkelser skal en regeringsudpeget ekspertgruppe under ledelse af økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer aflevere sine anbefalinger til en kommende CO₂-afgift på landbruget.

Det politiske slagsmål, en afgift vil afstedkomme, ulmer allerede. Og i regeringspartiet Venstre, der historisk har haft tætte bånd til landbruget, er diskussionen nu for alvor ved at blusse op.

På et møde med dele af Venstre-baglandet i Odense i slutningen af august blev partiformand Jakob Ellemann-Jensen stillet et spørgsmål, der på overfladen kan lyde som en teknikalitet, men som har vidtrækkende konsekvenser: Vil det ikke være bedre at lægge afgiften på varerne ude i butikkerne frem for at lægge den på landmandens produktion, spurgte en tilhører.

»Helt enig,« svarede Jakob Ellemann-Jensen ifølge DR og tilføjede: »Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak, fordi du lyttede med...

Selv tak - jeg går søreme da ud fra, at du læser op for mig som en service, du ikke behøver at takke for, at jeg tager imod!

Den der takken for at gøre brug af noget, jeg betaler for - er en USKIK!
Og det har jeg tænkt mig at skrive, så tit jeg gider, fremover!

Og ja - jeg HAR skrevet det til redaktionen - og fået et pænt, vattet og intetsigende svar om, at "det er sådan, man plejer/høfl.."igt/alt muligt"...

Så nu må vi se, hvad der sker:

Hvordan har I andre abonnementer det med den frase?

Jesper Johannsen

CO2 afgift i køledisken. Så behøver landbruget ikke at gøre en s... for at nedbringe deres CO2 udslip. Og vi forbrugere smutter til Fleggaard i Tyskland.

Vi er godt på vej til at redde kliamet. Det mangler da også bare.

Jesper Kloppenborg, Steen K Petersen, erik pedersen, Elisabeth Tryde, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Demokratiet kommer vist aldrig til at redde miljøet med den indstilling. At redde klimaet skal indskrives hurtigt muligt i grundloven som paragraf 1. Alt skal herefter tage udgangspunkt i at paragraf 1 i grundloven ikke overtrædes. Så er det domstolene og ikke en flok egennyttige politikere og demokratiet der bestemmer.

erik pedersen, Susanne Kaspersen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

Det er ret misvisende, når venstres forhold til landbruget beskrives som, at de historisk har været tæt knyttet. De ejes vel snarere af landbruget

erik jensen, Flemming Berger, Per Christiansen, Erik Nielsen, Anders Reinholdt, Jesper Kloppenborg, Steen K Petersen, erik pedersen, Erik Bresler, Inger Pedersen, Elisabeth Tryde, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Jørgen Dahlgaard, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Thomas Andersen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Inden for social politil og ledighed er Venstre hardcore liberale kapitalister. Du kan få hjælp i en kort periode som f.eks. ledig og har du ikke fundet et job må du sejle din egen søn og lykkes smed.

Men når det gælder landbruget skifter Venstre til kommunisme. Landbruget skal intet ansvar tage for deres udledninger og dermed ikke have motivation til den forandring, som er nødvendig - Den opgaver bliver lagt ud til forbrugerne.

Demokratisk politik har mistet sit formål og er endt op som ren spin og brandslukning.

erik jensen, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Steen K Petersen, erik pedersen, Mogens Holme, Inger Pedersen og Elisabeth Tryde anbefalede denne kommentar
Allan Frederiksen

Det er som altid en lov der rammer skævt. Det er i forvejen de fattigste som har der laveste forbrug og i denne sammenhæng spiser mindst kød.

Et bedre tiltag vil være at halvere momsen på vegetabilske varer, samt fjerne den helt for de økologiske af slagsen. Det giver et kraftigt incitament til at spise mere grønt.

Den eneste måde at sænke det gennemsnitlige kødforbrug er at indføre rationering, for den mest kødspisende del af befolkningen , som også er den rigeste halvdel, har sagtens råd til at betale mere for deres bøffer og stege.

Det er det samme med afgifter på vand og varme, hvor de bør sætte en mængde der er fornuftig for den enkelte husstand og derefter kræve ekspotentielt stigende afgifter for dem der forbruger mere. Det vil kunne ramme rige som bor i store boliger, som har et uforholdsmæssigt stort forbrug i forhold til lavindkomster som bor i små lejligheder.

Problemet med mit forslag er blot at det vil give færre penge i kassen og det er indtægten til staten det virkeligt drejer sig om. Alle tidligere erfaringer viser nemlig at forbrugsændringen er kortvarig, da folk vender tilbage til det gamle forbrugsmønster så snart de mentalt har vænnet sig til de nye priser, hvis de vel at mærke har råd til det.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Der er da også den mulighed - som foreslået - at lægge afgiften på på indenlandsk salg plus salg til udlandet.

Jesper Johannsen

I gennemsnit udleder en dansker 11 tons CO2 årligt. Personligt udleder jeg ca. 4,5 tons. Og nu skal jeg så fratages kødsovs, så dem der udleder 11 tons eller langt mere kan flyve videre på unødvendige ferieture verden over fire gange om året.

Det er jo latterlig.

Jesper Johannsen

Det her er alvorlig. Havisen omkring Antarktis har nu mistet 1,5 millioner kvadratkilometer overflade i forhold til, hvad der ellers er normalt for september. Der er nu 17 millioner kvadratkilometer tilbage. Det er tæt på at havisen omkring Antarktis har mistet 10% af sin landmasse.

Derudover er havisen omkring Antarktis hvid og reflektere solen varmestråle tilbage ud i rummet. Er isen væk er reflektionen det også. Også her gemmer der sig en trikker til point of no return.

Antarktis rummer is nok til at få havoverfladen i verdens have til at stige med mere end 100 meter, når den er smeltet om nogle hundrede år. Så er der kun en flagstang med Dannebrog tilbage på Ejerbavnerhøj tilbage af Danmark.

https://www.bbc.com/news/science-environment-66724246

- Men hva. Vi har jo tid nok. Nulevende generationer bliver jo ikke så hårdt berørt. Vel.