Onsdag i sidste uge blev den 43-årige familiefar og chefredaktør for Danwatch, Adam Tatt, anholdt på cykelstien ud for Christiania. Anholdelsen udviklede sig voldsomt. Den blev filmet af forbipasserende, og videoen har siden floreret i medierne og på sociale medier.
Adam Tatts egen forklaring er, at han var på vej for at hente sine børn i en nærliggende institution, da han blev antastet af en motorcykelbetjent, der påtalte, at Tatt talte i mobiltelefon, mens han cyklede.
Derfra eskalerede situationen, og kort efter lå Adam Tatt på maven på asfalten med fire betjente over sig. En havde fat i hans ben, to sad omkring – og på ham – og lagde ham i håndjern, en fjerde betjent havde et knæ i nakken på Adam Tatt og holdt hans hoved fast mod asfalten.
Næste gang jeg bliver stoppet af politiet henne ved børnehaven skal jeg dælme nok have kørekortet klar før jeg ruller vinduet ned i håb om at undgå at blive pepersprayet, sat under strøm og knæfiksret af tre.
Det er modbydeligt at se den anholdelse. Så topper de den med peberspray, mens han er fuldstændig passiviseret, han siger han ikke kan trække vejret, og de udsætter ham for livsfare.
Det er jo fuldstændig vanvittigt!
De betjente skal fyres for ekstrem overdrevet voldsanvendelse.
Den slags mennesker har slet ikke noget at gøre i politiet.
Et godt råd til folk der kommer i en situation med politiet som denne. Hvis politiet beder om legimitation, kan man give den til dem. Selv om man føler sig uretfærdigt behandlet, er det er dårlig ide, at svine en betjenten til for at få luft for sin harme og selvretfærdighed. Lav i stedet for en skriftlig klage, og send den efterfølgende til rette sted. Som et tillægsråd, må jeg sige, at det altid er en dårlig ide, selv om man selv finder det ironisk sjovt, at sige at men har har en bombe i tasken i en lufthavn. Der kan forekomme forskelle i hvad forskellige myndigheder finder morsomt.
Uanset hvordan man behandles eller føler sig behandlet ved et møde med politiet, har man pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdag.
Retsplejelovens § 750, 2. pkt., udtaler, at enhver er “pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdag til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.”
Er årsagen til at situationen udviklede sig så voldsomt mon at Adam Tatt ikke var bekendt med det faktum ?
Bortset fra det synes jeg at både knæ i ryggen og peberspray virker overdrevet.
Forspillet har man vist ikke på video - desværre ...
https://krim.dk/kommenteret-lovsamling/straffeprocessen/17-politiets-eft...
Situationer som denne gør det nødvendigt at alle betjente har en kropskamera, ligesom det nu er blevet helt almindeligt at have i USA.
Hvis betjentene handler indenfor lovgivningen, kan videooptagelse rense dem, derfor kan det kun være de brodne kar der er hårdnakkede modstandere.
Videooptagelser af tredje part startes typisk først efter en fysisk konfrontation er begyndt, så man får ikke optakten med, ligeledes er lyden sjældent god nok.
søren ploug, han kunne ikke legitimere sig, for han havde ikke sin pung med. Og tilstandene er godt nok langt ude, hvis han ikke må gøre opmærksom på, at han talte i telefon via sine Pods. For jeg tænker, at det har været det udslagsgivende, at han har gjort opmærksom på, at betjenten tog fejl: Ikke nok underkastelse.
Det er en uhyggelig video, fuldstændig ude af proportioner. Udover volden, også den kvindelige betjent, der forsøger at stoppe for dokumentationen af hændelsen. Korpsånd er ikke altid godt! ;Mindst 3 af de tilstedeværende betjente har ingen anelse om, hvad der rent faktisk sker.
Man må ikke glemme,at vi har en regering der fører krig mod sin egen befolkning.
Det turde være evident, at man ikke fra politiets side bør reagere så uproportionalt, bare fordi folk siger én imod og gør opmærksom på hvordan loven i virkeligheden er skruet sammen.
Desværre er Den Uafhængige Politiklagemyndighed sørgeligt underbemandet, de har ikke ressourcer til at efterforske sådanne forløb ordentligt, og domstolene tager som regel udgangspunkt i, at politiet er "uhildet", dvs 'objektive, neutrale og upartiske', og derfor 'altid taler sandt'.
Og fordi undersøgelserne fra DUP'en er så mangelfulde, at det med meget få undtagelser bliver 'ord mod ord', og politibetjentens ord altså tillægges den største vægt.
Selv med den hårrejsende videooptagelse fra straffeaktionen foran Christiania, kan der sås "rimelig tvivl", idet forløbet først er filmet EFTER Adam Tatt er blevet smidt ned på jorden.
Men man kan da blot håbe med Bo Elkjær, at reaktionerne på det voldsomme overgreb kan medføre en regelopstramning, hvor det bliver skåret fuldstændig firkantet ud, (så selv paphoveder i adrenalinrus forstår det), at politiet IKKE MÅ bruge peberspray mod en person, der ligger under flere betjente i håndjern, eller i særdeleshed IKKE MÅ mase et knæ i ryggen på den nedlagte borger!
Hvor må det være ærgerligt, at det ikke var en ægte stofmisbruger, politiet fik indfanget, men en familiefar med en makrel under armen, der uheldigvis er chefredaktør for Danwatch..
PS. Har lige set på TV2, at Jørgen "Jønke" Nielsen har stiftet et nyt politisk parti, der hedder Stabile Demokrater.
Mon ikke det 'stabile geni' vil adressere politiets metoder i sit partiprogram?
Det bliver interessant at følge.
Der er i Danmark ikke krav om at man skal kunne legitimere sig overfor myndigheder, hvorsomhelst og nårsomhelst.
Fra 9/4.-1940 til 5/5.-1945 skulle man kunne præsentere sit Personalausweis, hvis besættelsesmagten krævede det.
Danmark er ikke længere besat af Tyskland.
Politiets adfærd her er helt ude i det fuldstændig uantagelige!
Trist at politiet i Danmark nu anvender tortur mod sagesløse borgere. De pågældende politifolk må i fængslet
Har de lært den metode af politiet i Florida?? Det går kun ned ad bakke for Danmarks politi som forøvrigt er alt for paramilitært. Det skaber utryghed, ikke tryghed. Vores politikere er teknokratiske idioter, som mest af alt laver penge.
Det er AmeriDanmark, post 2003.
Politiet i Danmark er på nogen områder forfærdeligt. Da jeg var meget yngre end i dag var jeg ude for en hændelse med narko politiet, som arbejder neutralt uden uniform. Jeg var nærmest anholdt i min egen lejlighed i flere timer. Jeg var overvåget af en betjent. Man tog kvælertag på mig og sagde ting til mig som ikke kan siges højt. Grunden - man fandt min medicin mod min diskusprolaps som jeg dengang altid havde på mig i min rygsæk i min garderobe. Min ven var anholdt i varetægt mistænkt for at have solgt stoffer. Næste dag fik jeg dog en undskyldning - jeg var så rasende - men orkede ikke at gå videre med det. Min ven blev sluppet ud. Hans bil blev frigivet. Og der skete ikke mere. Men efter den omgang har jeg overhovedet ikke tillid til det danske politi. Der skal siges at jeg aldrig har været i konflikt med loven, taget stoffer m.m. Jeg har ingen gang røger hash. Min ven har heller aldrig været i konflikt med loven, solgt eller taget stoffer eller røget hash. Faktisk drikker han meget lidt alkohol og ryger heller hverken almindelig eller fjolletobak. Der skræmmer mig stadig, at man kan komme ud for sådan noget med politiet i Danmark. Den episode der her er tale om vækker mindelser og væmmelse hos mig og der er ingen undskyldning for sådan en magtanvendelse. Betjentene bør fritages fra tjeneste, medens sagen undersøges. Men som Eva Schwanenflugel skriver er der nok ikke meget at gøre.
Manden cykler med én hånd på styret og holder sin telefon i den anden hånd.
OK: Det er en overtrædelse af færdselslove, som må påtales:
Politiet, efter de har stoppet cyklisten: "Du skal holde begge hænder på cykel-styret, med mindre du vil signalere stop eller sving. Så tag lige at proppe din telefon ned i en lomme".
Muligvis har borgeren ageret agressivt, efter at være stoppet, men ...Pebberspray, ansigtet i fortovsfliserne og livstruende knæ i ryggen ?
Kan vi SÅ få indført de kropskameraer !
Så kan vi få dokumnteret, om det var cyklisten eller politiet, der overreagerede.
Politiet skal være professionelle. Selv når mennesker er irriterende. De kan altså også stå overfor en person med Tourettes som kommer til at sige skøre ting. Eller en person med mutisme, som ikke kan svare i situationen. Eller bare en flabet mand, som kommer til at tale grimt. Så skal politiet stadig være professionel og få situationen nedskaleret.
Jeg forestiller mig, at betjenten kunne sige "jeg kan godt høre du er uenig i hvorvidt man må bruge mobilen på cyklen med headset. Nu skriver jeg din indsigelse ned, så lader vi retssystemet tage stilling til det. Jeg kan også give dig webadressen, så du selv kan gå på nettet og skrive en indsigelse, når du kommer hjem... Bare et eksempel.
Men nu er jeg ikke politi, og mon ikke politiet selv har endnu bedre bud på, hvordan man nedskalere.
Det Danmark vi kender?
...eller er det:..
Welcome to Little America
Var det sket lidt længere nede af vejen, hvor den private SFO ligger med de velhavendes børn, var det her borger overgreb aldrig sket.
USA USA...
Nååå nej. Vi er jo i Danmark
Uanset hvad så har man pligt til at oplyse navn, adresse og fødested til politiet.
Som jeg hører Adam Tatt i "Genstart" i DRs P1 begyndte han at diskutere brugen/ikke brugen af mobiltelefon i stedet for at oplyse sit navn m.m.
Man har pligt til at oplyse sin idenditet, når politiet forlanger det - UDEN diskussion. Vil man ikke det er den politimæssigt korrekte procedure at anholde - indtil man kommer i tanke om sit navn osv.
At situationen så er løbet helt løbsk og at anholdelsen går helt galt, er efter min mening alene politiets ansvar.
#søren ploug
Man har IKKE pligt til at oplyse fødested
Man har pligt til at oplyse fødselsdato
Gør man ikke det risikerer man både at få en bøde og blive anholdt
kildeangivelse https://anklagemyndigheden.dk/da/sigtelse
Skal vi prøve at hælde ligt saltvand i blodet og tage en mundfuld friskluft, der er fremkommet meget lidt om hele den historie, meget af det fra andre medier, der lader til at have taget parti i sagen - åbenbart fordi personen der anholdes er chefredaktør, og så er medierne tilgang til sagen mere et partsindlæg end regulær objektivt journalistik.
- Jo, det ser brutalt ud, men hvor er forhistorien og billederne dertil, ikke rigtig til stede nogen steder, kun billedet af manden på jorden og politiet ovenpå.
Hvilken modstand eller andet der har forårsaget dette er ret ukendt -men er han da så uskyldig som det fremholdes i medierne, - har han da intet gjort som fik politiet til at reagere som det ses.
Normalt stoppes man af politiet og de efterspørger om forskelligt, og lige så normalt fremviser man det ønskede eller taler om det som er årsagen til man er blevet stoppet, - men noget syntes her at havde fået situationen til at eskalere ret voldsomt, - og det skulle alene være politiets skyld?
(mon dog!)
Hvis det, som det har været fremme, skyldes manden har kørt på cykel og talt i mobiltelefon, så har han vel brudt loven og skal stå til ansvar herfor, - uanset hvad han så selv mener, - ligeson alle andre der har kørt og talt i mobiltelefon, for han er ikke fritaget for loven selv om han er chefredaktør.
Har manden så valgt ikke at efterkomme politiets anvisning, men i stedet vist sin ligegyldighed og valgt ikke at ville høre på politiet eller rette sig efter politiet og forsøgt at gå sin vej og skubbet politiet væk, - så udvikler tingene sig jo hurtigt, og ikke altid til den uvilliges retning.