Det er de rigeste, der har fået klart mest ud af de seneste otte års lettelser af personskatten. Mens de mest velhavende ti procent i gennemsnit har fået 7.750 kroner mere om året mellem hænderne, har de fattigste 20 procent stort set intet fået.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
»Vi har haft en periode, hvor der er blevet lempet ret kraftigt i skatten. Og fordi du har fokuseret målrettet på at give skattelettelserne til dem, der er i beskæftigelse, så har du fået en skæv fordelingsvirkning,« siger Sune Caspersen, der er senioranalytiker i AE.
»De fattigste har ikke rigtig fået noget ud af det. Der er blevet lettet i toppen for flere tusinde kroner, men ikke rigtig noget i bunden.«
Analysen fokuserer på de seneste otte års ændringer i personskatten, da det ifølge AE var de første »nogenlunde finanspolitisk neutrale« år efter finanskrisen.
Her er det særligt VLAK-regeringens lettelser af topskatten, indførelsen af job- og pensionsfradraget samt forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som har haft den største effekt på skattetrykket.
Alt sammen lettelser, der er rettet mod de beskæftigede, og hvor de fleste penge vil gå til de højtlønnede, der udnytter deres fradrag fuldt ud. Derfor kommer lettelserne ifølge AE de højeste indkomstgrupper mest til gavn.
I den undersøgte periode er det VLAK og Venstre-regeringen, der har stået bag de store lettelser af skatter og afgifter, mens den socialdemokratiske etpartiregering omvendt hævede skatter og afgifter for adskillige milliarder kroner.
Men ser man på den nuværende SVM-regerings planlagte skattelettelser, er der ifølge Sune Caspersen lagt op til at fortsætte de borgerlige regeringers fordelingspolitiske kurs med både yderligere forøgelse af beskæftigelsesfradraget og ændringen af topskattegrænsen.
»De vil fortsætte ned ad den samme sti, hvor der bare bliver større og større forskel på at være i arbejde og på offentlig forsørgelse – om det så er pensionister, studerende eller arbejdsløse,« siger han.
De helt store tabere
Billedet bliver ifølge AE’s analyse endnu mere skævt, hvis man ser på, hvad pengene ellers kunne have været brugt på. I analysen ser rådet nærmere på, hvordan det ville have påvirket de forskellige indkomstgrupper, hvis de 6,6 milliarder kroner, som personskatten blev lempet med i perioden, i stedet var blevet brugt på det offentlige forbrug.
Regner man værdien af det offentlige forbrug med, står den fattigste tiendedel tilbage med et minus på 2.490 kroner, mens de rigeste stadig har en gevinst på 6.450 kroner.
»Hvis man regner det med, står de fattigste indkomstgrupper som de helt store tabere,« siger Sune Caspersen.
Offentligt forbrug giver borgerne nogle muligheder for at forbruge goder, der ligger ud over den enkeltes eget budget – eksempelvis skole- og dagtilbud, sundhedsvæsen og på socialområdet. Og da de laveste indkomstgrupper har et markant lavere rådighedsbeløb end de rigeste, har det offentlige forbrug en større betydning for dem.
»De har ikke et stort økonomisk overskud, som man har højere oppe i indkomstfordelingen. Derfor har det rigtig stor betydning, hvad det er for et offentligt tilbud, de møder, for de kan ikke rigtigt gøre hverken fra eller til. De kan ikke betale sig til mere, som dem med højere indkomst kan. De er fuldstændigt afhængige af de offentlige tilbud,« siger Sune Caspersen.
De såkaldte »udvidede forbrugsmuligheder« er ifølge Jeppe Druedahl, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, »det helt rigtige at se på«:
»Vi har jo ikke indkomst for indkomstens skyld, men for at bruge den til noget forbrug. Om det forbrug så er noget, vi selv køber, eller noget, vi får af det offentlige, er i virkeligheden lidt lige meget,« siger han og peger på, at offentligt forbrug på flere måder kommer de laveste indkomstgrupper mere til gavn.
»Selv hvis alle fik lige præcis det samme, ville det være bedre for dem i bunden, fordi det ville udgøre en større andel af deres indkomst. Men derudover er der en tendens til, at dem i bunden – bortset lige fra uddannelse – bruger den offentlige service mere.«
De fattigste ender altså ifølge AE’s analyse med at tabe dobbelt ved prioriteringen af skattelettelserne.
»De fattigste har ikke fået del i de skattelettelser, der er givet til beskæftigede, og de går samtidigt glip af penge brugt på offentligt forbrug, som havde givet dem et bedre tilbud, når de sender deres børn i skole eller møder de sociale og sundhedsmæssige tilbud,« siger Sune Caspersen.
’Udtryk for en balance’
Regeringens planer om skattelettelser er de seneste uger kommet i stigende modvind i særligt Socialdemokratiets bagland. På regeringens bustur rundt i landet blev de blandt andet mødt af demonstranter i Nordjylland, der var utilfredse med de kommunale besparelser.
Og i flere medier har både borgmestre og regionsmedlemmer fra Socialdemokratiet protesteret mod regeringens udmelding om yderligere at øge skattelettelserne på baggrund af opjusteringerne af råderummet.
»Vi har så mange huller i velfærden, både i forhold til unge, der mistrives, demente ældre og vores miljø. Jeg mener, at pengene er meget bedre brugt her end på endnu større skattelettelser,« som Stina Højgaard, der er socialdemokratisk regionsrådsmedlem i Region Sjælland, formulerede det til DR.
Information har sendt AE’s analyse til Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han er ikke enig i, at de kommende skattelettelser fortrinsvis kommer de rigeste indkomstgrupper til gavn, da særligt forøgelsen af beskæftigelsesfradraget rammer bredt.
»Det går til dem, der har de laveste indtægter på vores arbejdsmarked. Så de får nogle bedre muligheder – og selvfølgelig også for at gøre det mere attraktivt at gå fra overførsel til beskæftigelse,« siger han.
– Men når man ser på, hvad man ellers ville kunne have fået ud af pengene i offentligt forbrug, så er det noget, som de laveste indkomstgrupper ville have haft meget gavn af. Som regionsmedlemmer og borgmestre også prøver at gøre jer opmærksom på. Hvorfor lytter I ikke til dem?
»Det mener jeg også, vi gør. Det er vanskeligt at få budgetterne i regioner og kommuner til at hænge sammen, fordi vi har haft prisstigninger på ti procent. Derfor har vi givet en ekstra milliard og kommer i de kommende år også til at have betydeligt fokus på at investere i vores velfærdssamfund.«
– En ekstra milliard batter jo ikke særligt meget med de prisstigninger, de ser?
»Det får budgetterne til lettere at hænge sammen, men det fjerner ikke alle udfordringer, det erkender jeg klart. Det er også derfor, vi gør langt mere end dét med investeringer i sundhedsvæsen og psykiatri de kommende år. Vi kommer til at løfte den offentlige sektor både med investeringer og med initiativer, der kan skabe arbejdskraft,« siger Christian Rabjerg Madsen.
– Men det kunne I løfte endnu mere, hvis I ikke gav skattelettelser for fem milliarder. Hvorfor prioriterer I det?
»Det er udtryk for en balance. Vi har et råderum, der gør, at vi både kan investere i vores velfærd og sænke skatten for dem med de laveste indtægter. Det var det, Socialdemokratiet gik til valg på, og det, synes jeg, er fornuftigt.«
Som ny førtidspensionist pga senfølger efter 6 hjernerystelser og ptsd efter adskillige år i psykiatrien, skulle en godtgørelse fra AES for tabt arbejdsfortjeneste; være et plaster på såret.. men da det er en skattepligtig, indkomst tager skatten det meste
Tja, føler mig lidt røvrendt på godt dansk
Intet i denne analyse kan vel siges at være chokerende nyt eller særligt overraskende?!
Det er vel ligefrem den herskende politiske hensigt at øge ulighed og sikre at de sørgelige rester af det vi kaldte velfærd fortsat udhules på forstemmende vis....
Skattelettelserne havde (og har) mestendels til mål at øge arbejdsudbuddet. Problemet er at det ikke virker særlig godt. Det kan man jo se på de offentlige ansatte der alligevel ikke vil arbejde fuldtid, selvom man har forhøjet topskatten, netop derfor, som en gulerod. Man ville undgå at sygeplejerskerne skulle betale topskat hvos de arbejdede fuldtid, og at politibetjentene forlangte at afvikle overarbejde, fremfor at få det udbetalt. Men det virker ikke. Bl.a. derfor har politiets operative betjente i gennemsnit flere måneders overarbejde til gode, som det er næsten umuligt at få afviklet.
Nu kommer den næste gulerod, hvor pædagogerne, sygeplejerskene og SOSUerne vil få tilbudt 2500 mere om måneden. MEN (tror jeg) det vil blive givet som et tillæg, hvis og kun hvis man arbejder fuldtid. Altså et løntillæg, og ikke en generel stigning i timelønnen til de 4 omtalte faggrupper som MF vil målrette pengene til.
Og det tror jeg heller ikke vil få nogen nævneværdig betydning, ligesom skattelettelserne heller ikke har haft.
Trickle-up effekten i en nøddeskal.
Intet nyt under solen.
"Take the money and run", ikke som kunstværk, men mere som livsfilosofi for magteliten.
Hvorfor er alle så overraskede?
Min overbevisning er, som der også har stået enten i en artikel, eller i et kommentarspor, at Svine-Mikkel-regeringen siger, at vi giver dig 2500 kr. før skat, hver måned, men med den lønstigning, så regner vi med, at du stemmer på os.
Jeg håber (håbet er lysegrønt), at dem, der får lønstin´gningen siger: Tak for pengene, men vi stemmer på andre partier, der ikke lover guld og grønne skove, og render fra alle løfterne, for I vil kun afvikle veffærden, for de private skal jo også tjene penge, men vi er fløjtende ligeglade med, at I fattigrøve ikke kan betale for læge og sygehusbesøg, bare vores rige venner kan.
I kan få et honninghjerte for at stemme på os. Desværre er der mange, der stadig stemmer på dem.
Ved sidste valg valgte jeg S fra, fordi MF sagde jo rent ud, at hun ville regere over midten, og for mig var det endelig farvel til det blå S-parti. >
At gulerodseffekten ikke er højere end "hængekøjeeffekten" er blevet analyseret talrige gange ved at sammenholde substitutionseffekter- og lønindkomsteffekter, forklaringskraften i de økonomiske modeller er blevet modbevist, men lad os via psykologien prøve at vende den om. Argumenters forklaringskraft går begge veje.
Hvordan ville folk med høje stillinger og med høje lønninger reagere, hvis man sagde, at skattelettelser, vil de facto ikke øge deres arbejdsudbud. Alene det at hentyde til at de dovner den af fordi marginalskatten er for høj, ville skabe en fornærmelseseffekt uden lige. måske (over)drivelseseffekterne for de påståede gevinster ved skattelettelser skal findes ved at vende spørgsmålet om. Når går I og driver den af og ikke ønsker at "bidrage" med mere fordi skatten er for høj.
Hvad er det der sker med midt land???
Man skal ikke give skattelettelser i toppen, man skal tværtimod beskatte mere, fordi det jo er tydeligt, at den samfundsindretning, vi har, begunstiger de besiddende og i forvejen velhavende.
Den uretfærdighed overfor dem, der ikke nyder de samme fordele af samfundets indretning, skal kompenseres på andre måder.
Tak til Information for at bringe resultaterne af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) analyse.
Her bare en bemærkning til -"Christian Rabjerg Madsen. Han er ikke enig i, at de kommende skattelettelser fortrinsvis kommer de rigeste indkomstgrupper til gavn, da særligt forøgelsen af beskæftigelsesfradraget rammer bredt.
»Det går til dem, der har de laveste indtægter på vores arbejdsmarked. Så de får nogle bedre muligheder – og selvfølgelig også for at gøre det mere attraktivt at gå fra overførsel til beskæftigelse,« siger han."-
Var det ikke en bedre "nødvendig politik" at sørger for hele befolkningen samt at øge forebyggelsen så færre havner uden for det "hellige arbejdsmarked".
Her kunne fx. bedre normeringer i daginstitutionerne være en god begyndelse. De 6.6 milliard kr som er brugt til skattelettelser i perioden kunne fx. ha' dækket ansættelsen af mange pædagoger til glæde for samfundet og børnenes opvækst.
Cevea har lige lavet en ny undersøgelse:
"Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet.
Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer.
Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere."
Her kan man læse hele undersøgelsen:
https://cevea.dk/analyse/danske-loenmodtagere-vil-gerne-betale-mere-i-sk...
Regioner og kommuner kommer til at skære drastisk ned på velfærd i den kommende tid.
Kommunal- og regionalvalget 2025 er planlagt til at blive afholdt tirsdag den 18. november 2025.
Kommer der mon så ikke et meget kraftigt vink med en kæmpe vognstang til den nye blå blok?
Hvis ikke regeringsklumpen er imploderet inden da..
Er det på noget måde overraskende at dem med magt og agt, på en så systematisk måde undertrykker, forskelsbehandler, spytter på, pisser på, slår og slår ihjel?
Er det det?
Det bløder i mig at familier og særligt enlige på en så djævelsk måde, uden undtagelse, med en præcision som er bøddel altid fastholdes i liv som aldrig bør kaldes for liv.
Jeg kan sige med sikkerhed at bunden er uden bund. Disse mennesker har fuldtidsansatte til at udregne, hvordan de altid, uden undtagelse, kan rage mere og mere til sig selv.
At love bør gennegåes med en tættekam mod ulighed og for bæredygtighed.
Hvordan kan man ansætte pædagoger når der mangler 4000 ? og når 60 % er på deltid og ingen søger de opslåede stillinger. Nu får de måske et lønløft og det er tilsyneladende også forkert for det er dem i beskæftigelse der scorer kassen i følge Sune Caspersen. Altså også pædagogerne. Hvordan folk uden for arbejdsmarkedet kan profitere af offentlig forbrug uden det kommer hele befolkningen til gavn og formentlig vil kræve flere ansatte, som altså scorer kassen ifl. SC. er mig en gåde. Bedre skoler, daginstitutioner og fx gratis museer kommer vel alle til gode og jeg vil æde min gamle hat på at bedre offentlige goder kan udregnes til at være til størst fordel for de bedst lønnede. Forbruget af de offentlige goder er vist størst blandt de veluddannede og bedst lønnede. Hvad gør vi nu ved det?
@Eva. Man kan håbe, men på hvad?
Jeg har det tvivlsomt og anstrengt med alskens meningsmålinger og spørgeskemaer. Faktum er jo desværre, at seneste meningsmåling gav et flertal til den nuværende regeringskonstellation... Borgere/vælgere/'danskerne' siger gerne ét, men handler anderledes.
Jeg tror ikke længere på at demokratiet vil kunne løse vores massive udfordringer, men ønsker da inderligt at noget nyt og brugbart vil vokse op i ruinerne af det som var.
Siden Pontius Pilatus og måske før har den herskende klasse sørget for at det meste af kapitaler og profitter går til dem selv og deres klientel.
Så, egentligt er der intet nyt under solen!?
Dog det skandaløse er, at Socialdemokratiet, der for 150 år siden bl.a. kom på banen for at realisere slagordet "frihed, lighed, broderskabder", der blev lanceret under Den Franske Revolution.
Den nuværende Socialdemokrati har ædt deres egne historiske børn!
De har i det mindste forsat den skæve proces, ja, effektueret den ydeglige der medfører skævvridning i samfundet.
Partiet, der skulle være vagthund mod sådanne udviklinger, er blevet deres profet.
Rammevilkår i den danske model - skat,uddannelse,sundhed,arbejdsmarked - for et velfærdsamfund der har givet de fleste lande baghjul som samfundsmodel skal naturligvis gøres langtidsholdbar med en retfærdig fordeling af landets indtægter og at ødelægge dét er at skyde sig selv i foden - i hvert fald ikke rettidig omhu som den gamle gnier Hr. Møller sagde i et lyst øjeblik. Den regering fortsætter ud af det neo-liberale spor der har gjort hele den vestlige verden fattigere gennem de sidste fyrre år - en katastrofe der først ender når den regering vi har opløses i indre stridigheder.
@ Kim
Det kan vi udmærket godt blive rørende enige om; meningsmålinger og alskens spørgeskemaer, kandidatudtalelser, partiprogrammer und soweider, forvirrer langt mere end de gavner.
Derfor har jeg også lige opfordret Information til at lave en opgørelse over alle de brudte valgløfter, den nye blå blok har svindlet vælgerne med:
https://www.information.dk/node/801701#comment-1612224
Faktum er jo også, at de røde partier havde flertal, hvis ellers ikke Mette Frederiksen havde haft en truende advokatundersøgelse i hælene, og iøvrigt måske øjnede en chefstilling i NATO..
Jeg håber, at SMV regeringen får så meget kam til deres hår, at de ender med at blive pilskaldede.
Når man ser den daglige nyhedsflade og hvad folkevalgte benytter deres vågner timer til. Så undrer det mig at der stadig er en sammenhængskraft. Det bunder nok i, at fremtiden aldrig har virket mere ligegyldig, når alt styrter sammen omkring os. Så lammene samles omkring truget og venter på at blive klippet helt ind.
Jeg arbejdede engang i en super velfungerende arkitekttegnet daginstitution - tegnet til præscis 60 børn - indtil man besluttede (måske med økonomisk pres ovenfra?), at der sagtens kunne være 75 børn, hvis man inddrog fælleslokalet. Det gjorde man så, og en ny stue blev oprettet, der hvor der havde været plads til lidt af hvert, hvorefter trivslen straks blev væsentlig dårliger både for voksne og børn. Det forsøger man så at kompensere for nu, med lønforhøjelse til pædagogerne, som egentlig ikke mangler pengene - de mangler bare et sted hvor de kan ånde og børn er jo hårdføre, så de brokker sig ikke, de bliver bare lidt sværere at håndtere.
Se mig, jeg er havets minister, er jeg!
Se mig, jeg kommer lige straks med en magisk hockeystav til jer ...
Se mig, jeg bringer skattelettelser til jer alle i lind strøm og endog flere velfærdsløft end vi lovede...
Se mig, jeg har sgu en ekstra milliard til alle budgetterne derude....
Se mig, jeg mener helt bestemt at benzin er det helt rette at slukke bål med..
Se mig, hvis vi giver flere penge til de få fængselsbetjente der er tilbage, så skal vi nok få plads til flere på begge sider af tremmerne
Se mig, jeg kan både blæse og have mel i munden . Det kalder vi for at gå på to ben helt inde i maskinrummet...
.....
Lars Løkke Rasmussen siges at være en meget dygtig politikker. Men hvorfor? Hvis vi ser på resultaterne af den udvikling, han har været medvirkende til og til dels stået i spidsen for, hvad er resultaterne så? Et offentligt sundhedsvæsen, der er ved at køre helt ned på grund af manglende midler, og privathospitaler, der hovedsageligt får indtægterne fra offentlige midler. Et undervisningssystem, hvis primære fokus er flyttet fra viden og kundskaber til at opfylde erhvervslivets skiftende krav til arbejdskraft. Et socialsystem, der er forringet lige fra børnepasning til ældreforsorg. Et forsvar, der hverken har mandskab eller materiel. Listen kunne fortsættes længe endnu. Vel, Lars Løkke Rasmussen er selvfølgelig ikke ene ansvarlig for denne udvikling, men dog en markant person i denne. Så hvorfor er han en dygtig politikker?
@Claus Voltelen, min fornemmelse er lidt den, at Lars Løkke siges at være er en dygtig politiker i den forstand at han er snedig og taktisk og argumentatorisk stærk, hvilket jo naturligvis er et ganske solidt fundament at stå på som politiker.
Jeg tror ikke nødvendigvis, at man indregner resultater som en væsentlig del af denne dygtighed. Hvilket jo principielt er rimeligt nok: Det kræver dygtighed at få politiske resultater, uagtet om disse er til skade eller til gavn.
@claus voltelen
Logikken synes altid at være, at den der gravede hullet både er den bedste til og den der fortjener at få lov til at fylde det igen. På den måde er Lars Løkke jo på alle måder en proaktiv politiker.
Allerede da jeg var venstreorienteret i 80’erne gik det op for mig, at skatten ikke bør være værktøj for fordelingspolitik, men indrettes så det motiverer mest muligt til at fremme iværksætteri og etablering af virksomheder. Fordeling af samfundets goder må ske på anden vis. Tiden har siden givet mig ret i det første, men til gengæld har vi endnu ikke fundet en retfærdig løsning på det sidste. Det er der problemet ligger..
@Søren Buggeskov
Og hvad er evidens så for det? Mavefornæmmeser?
De to centrale elementer i samfundskontrakten, eller den måde vi fordeler den producerede rigdom på, er løndannelsen og den offentlige sektors omfordelende virkning.
Al borgerlig politik går kort fortalt ud på at svække den store gruppes (lønmodtagernes) magtposition i forhold til en begrænset elite og dermed den lighedsskabende virkning. af samfundets indretning.
Derfor er det borgerlige projekt meget enstrenget, nemlig øget ulighed gennem begrænsning af omfordelingen eller privilegieopbyggelse.
Alle bestræbelser er viet til kampen for en ringere indkomst- og formuefordeling, fordi vores system er sådan indrettet, at virksomhederne, og dermed aktionærerne, forlods ejer al produktion, hvorefter de øvrige instrumenter gennem magtkamp skal videre fordele de værdier, der faktisk produceres af lønmodtagerne Det giver jo en kolossal fordel i magtkampen, og det er derfor, at beskatning, både at indkomst, arv og formuer ikke bare er noget den privilegerede elite forærer samfundet, men noget de med rimelig afleverer for at kompensere for den skæve magtfordeling, og den omstændighed, at de optjente formuer er betinget af rimeligheden i vores samfundsorden og at ingen virksomhedsejer kan udrette noget som helst uden det omgivende samfund.
Løndannelsen foregår efter den danske model, hvor parternes magtposition afgøres af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Hvordan håndteres dette så at højrefløjen:
Jo, den centrale overskrift i det ideologiske katalog hedder jo udbudsreformer.
Ingen ved jo bedre end markedsøkonomer, at skal man have lønnen ned, gælder det om gennem markedsmanipulation at øge arbejdsstyrken. Og her er bestræbelserne ganske uhæmmede.
Senest har vi set, at Løkke vil importere 50.000 kenyanere ud over den hob, der i forvejen findes her. Formålet er at skabe løntrykkeri, der jo svækker stillingen for alle lønmodtagere ved overenskomstforhandlingerne og dermed skader
De offentlige ansatte holdes systematisk nede gennem lovindgreb, når strejkekassen er tømt, vi husker alle Løkkes 2% regimente , og virkningen er ubalance i markedet for offentlig ansatte.
I stedet for den naturlige markedsreaktion ved lønstigning, er lønnen holdt kunstigt lav , hvilket får medarbejderne til at sive til anden beskæftigelse. Derfor er der mangel på arbejdskraft. Det borgerlige regimente er simpelt hen for magtfuldt i øjeblikket, og derfor falder ligheden med stigende ginikoeffecient til følge.
De andet store værktøj i kassen er skattelettelser. Ideen om at skattelettelser fører flere penge i pungen hos alle er simpelt hen rent fup. AE rådet har vist, hvordan skattelettelserne gennem tiden, når vi indregner værdien af offentlig service, entydigt har været en ulempe for de laveste indkomstgrupper, og en fordel for de største..
Hvis Mette Frederiksen med sit knæfald for nyliberalismen og opfedningen af eliten søgte at undgå minksagens pres, må man sige, at det kommer hverken socialdemokratiet eller befolkningen ved.
Prisen med kernekapitalisterne Løkke og Ellemann ved rattet er i øjeblikket ved at køre socialdemokratiet og samfundskontrakter helt af sporet.
Om AE rådets beregninger om virkningen af skattelettelser:
Se kurverne i artiklen ovenfor..
STOR OVERRASKELSE - SURPRISE ... eller NOT
Vågn dog op og se "Det Danmark, du ikke kender til", men som nu er - og længe har været - Danmark i "virkeligheden". Et mere og mere på alle måder ulige, neoblåt Danmark ligesom i mange andre også (tidligere a la socialdemokratiske) vestlige lande, hvor det også her går ud på én ting: At (verdens-)eliten igen kan akkumulere og sidde på mere og mere magt og vælde. Og påtalt ulighed som konsekvens heraf: Det er altid "bare" offerpiv med offerpiv på - som jeg hører det udlagt.
Det efter flere årtiers - i følge (verdens-)eliten naturligvis - "fejlkurs" i DK med socialdemokratisme, generelt en stærk venstrefløj (der beskæftiger sig med andet end miljø, klima og klidkiks), den danske model og generelt stor indflydelse til fagforeningerne, en sådan ok lav magtdistance, en pæn social-økonomisk lighed, gode velfærdsydelser, gode velfærdsinstitutioner også indenfor uddannelse, sundhed - betalt af skatteindtægter og "udført" via omfordelingspolitik.
SÅ har vores politikere og venner i EU og ja, USA, UN, WEF - find selv på flere - nu IGEN opnået - via den såkaldte "Nødvendighedens Politik" - at få (verdens-)magten. Vi har godt nok i Danmark "fået den langsomme version" - ligesom den kogte frø i gryden - MEN JA nu lader det sig ikke skjule længere -selv om vores politikere dygtigt virkeligt overfor mange har formået at skjule sandheden om "Det Danmark, du kender" - som i dag er en stor illusion. I den sammenhæng er det jo interessant, at vores politikere har sikret eliten total-overvågnings-mulighed ved, at vi - som nogle siger - har været pilot-projektland ift. digitalisering og dermed overvågning !?
Vi har nu for alvor fået et (verdens-)elite-vælde under daglig ledelse her i landet af vores danske politikerne - ligesom i så mange andre lande, hvor politikere og embedsmænd er købt og betalt til at agere bugtalerdukker for eliten - og hvor almindelige mennesker om muligt "trædes under fode". Vi får et mere og mere teknokratisk detailstyret og -kontrollerede og overvåget samfund (stakeholder-økonomi), med den reelle magt hos BIG BUSINESS, der dygtigt sikrer, at alt politikerne lovgivningsmæssigt, samfundsindretningsmæssigt sikrer eliten selv - med hjælp for en masse særligt middelklasse nyttige idioter, der har for meget at tabe ved at råbe STOP.
En elite, som vi jo ved, anser "almindelige mennesker" som kvæg, skrald, humankapital, nogen og nærmere noget, der kan udnyttes og udbyttes for at skrabe endnu mere magt og vælde til sig - og som "bare" også skal og kan behandles som sådan. Fordi det er de endda berettiget til, har fortjent det pga. deres SÅ fantastiske indsatser.
Der må da snart være flere, der begynder at råde STOP - også af dem, der for alvor har adgang til og kan "begå sig" i medierne OG som også godt kan se, at det måske for del selv forover IKKE lige nødvendigvis bliver SÅ fedt - jf. det faktum, at middelklassen globalt skrumper, fordi eliten ikke længere har brug for dem. Ellers er vi nok nogle, der "bare" må konstatere, at danskere som flest virkeligt ønsker sig et Danmark ligesom det er i USA og hvad deraf følger af elitevælde, ulighed. lorteliv og -livsomstændigheder på alle hylder.
Money rules.
Jeg havde håbet SVM ville føre socialdemokratisk politik med det bedste fra Fog's og Hjort's Venstre, da de dansede efter Pia K.s pibe. Men nej, i stedet fører de en mere blå politik end Corydon.
Gid Mette F. ville lytte til Piketty
Tænk sig at sidde i toppen og så ikke mangle noget, hvor man samtidig har mulighed for at give mere uden man reelt mister noget ved det, til gavn for dem som ikke har, og ikke mindst til gavn for vores alles fælles bedste.
Man må fejle noget helt fundamentalt i hovedet ikke?
Men igen, penge er magt og det er bevist, at folk i magt positioner er mindre empatiske, mere egoistiske og mere grådige, så det giver vel egentlig god mening....
Robusthedskommisionen for det offentligesundhedssystem med Søren Brostrøm bag rattet har nu fundet en sikker løsning for et trængt offentlig sundhedssystem. Skatte lettelser til de velhavende, så de får bedre råd til sundhedsforsikringer og dermed bedre adgang til privathuspitaler. Og nedprioritering af de mest syge, som hænger i hos det offentlige ved at sætte dem baggerst i køen så sandsynligheden falder for at de nogensinde når frem til operationsbordene.
En robust løsning for robuste mennesker. Resten. Nå ja. De er jo vant til at falde ned mellem to stole llige siden de blev født.
Alle synes de lavtlønnede skal have mere, men ingen vil betale for det. Derfor bliver det de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og pensionister der betaler for skattelettelser for lavtløns gruppen i arbejde. De højtlønnede kan selv spare op til tidlig pension. De står stærkere i forhold til at forhandle sig til favorable aftrædelses ordninger. Ud over en høj løn får de en procentvis højere pensionsopsparing, i lønnen er der luft til at forsikre sig mod arbejdsløshed. De lavtlønnede får små skattelettelser. Til gengæld for skattelettelser til lavt løns gruppen vil der bliver flere og flere områder med egenbetaling.
Falsk bevidsthed er drivende for politisk forståelse i Danmark. Det nedslider vores naturressourcer, sand velfærd og det demokratiske funderede samfund.
Vi bevæger os på en ny måde ind i selvdestruktion som det er set i tidligere kulturer. Efter Sumer kom .... Efter Athen kom ..... Efter Rom kom .... Efter Wienerkongressen kom .... Efter Nûrnberg/FN charter kom.... Måske får vi en Musk kultur på Mars !!??? Hvem ved??!!