Læsetid: 3 min.

Europæiske skeptikere i forening

Nej-veteranerne Niels I. Meyer og Drude Dahlerup lader et kor af europæiske EU-skeptikere argumentere for, hvorfor den nye reformtraktat - Lissabon-traktaten - ikke adskiller sig fra den oprindelige europæiske forfatningstraktat. Og hvorfor beslutningen om ikke at tage en folkeafstemning er et svigt og et vælgerbedrag
11. december 2007

"Skal jeg forstå det sådan, at for at styrke demokratiet i EU skal man lade være med at spørge vælgerne?"

Det er dagbladet Politikens satirisk-politiske tegner Roald Als, der lader danskeren med klaphatten på hovedet stille det retoriske spørgsmål. Og dem, der skal svare er en lille gruppe bestående af Tøger Seidenfaden, Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt .

Det er vel så også det eneste, der er at smile ad i en ny lille rapport - Europæiske stemmer om EU-traktaten og kravet om folkeafstemning - som de utrættelige EU-kritikere og professorer Niels I. Meyer og Drude Dahlerup fra den EU-kritiske tænketank Ny Agenda har redigeret.

Aktuel debat

Ny Agenda har produceret en stribe rapporter, kronikker og debatoplæg, siden stifterne brød med JuniBevægelsen.

Når dette seneste bidrag fortjener opmærksomhed, er det, fordi rapporten rammer ned i en Europa-politisk diskussion, der meget vel kan være begyndelsen på den sidste store folkelige EU-debat i Danmark: beslutningen om den nye Lissabon-traktats skæbne og den efterfølgende debat og de uundgåelige folkeafstemninger om de danske EU-forbehold.

Rapporten her beskæftiger sig udelukkende med den nye traktat - den som regeringen senere i dag vil annoncere, om skal til folkeafstemning eller ej.

Undertegnede vil gerne på forhånd udlove at spise sin franske pelskrave, hvis resultatet bliver et andet end det, alle regner med, nemlig at traktaten ikke bliver lagt frem til vælgernes dom, men det er og bliver et bedrag af kolossale dimensioner, siger Dahlerup og Meyer indledningsvist i deres forord med titlen 'En undren går gennem Europa':

"Hvad (er) det egentlig ... der er sket med vore politiske lederes demokratiopfattelse? Under arbejdet med det nye traktatudkast har det været en erklæret målsætning for regeringscheferne for enhver pris at undgå at spørge befolkningerne ved folkeafstemninger. Hvordan kan det være en målsætning i et demokrati?" spørger de og fortæller, at målet med den nye publikation er at give den danske offentlighed mulighed for at høre nogle af de stemmer, der i andre EU-lande ytrer sig i Europa-debatten.

Nej fra højre og venstre

Redaktørerne anfører, at de har udvalgt "kritiske bidrag fra det politiske centrum-venstre i Europa" men også har valgt at bringe to markante bidrag fra borgerlige politikere, for at vise bredden i demokratikritikken af EU. "Nej'et til Forfatnings-traktaten i både Holland og Frankrig (var) båret frem af centrum-venstre og kritikken af EU's nyliberalisme," skriver de.

De to redaktører citerer den tyske sociolog Ulrich Beck for følgende:

"Demokratiet behøver opposition og modstand. Kan man forestille sig et nationalt demokrati, som ikke har nogen opposition? Det kan jeg i hvert fald ikke. Kan man tænke sig en demokratisk ånd, som bare forventer ja-sigere? Naturligvis ikke. Men sådan er situationen i Europa. Vi forventede os, at forslaget til EU-forfatningen bare skulle mødes med ja-stemmer, en måde at tænke på, som hverken er demokratisk eller realistisk. Dette er en teknokratfantasi, og kun en elitist kan forvente sig, at maskineriet bare ruller derudaf. At forvente sig ét hundrede procent af ja-stemmer er oprigtig talt en overlevering fra nomenklaturernes stalinistiske tankegang."

Forskellen er ens

De første kapitler indeholder forskellige typer af argumenter for og imod en folkeafstemning, juridisk kontra politisk, Danmarks hensyntagen til andre EU-lande og argumentet om, at Danmark spiller hasard med vort medlemskab, hvis resultatet skulle blive et nyt nej ved en folkeafstemning. Samt kritik af EU's demokratiske underskud, centralisme, retliggørelsen af det politiske samt den påståede 'neoliberalisme', som EU i mange venstrelænende nej-sigeres optik bedriver.

En lang række bidragydere som Susan George (en af grundlæggerne af Attac), Vaclav Klaus og Roman Herzog, den irske nej-aktivist professor Anthony Coughlan samt lederen af den franske nej-bevægelse, Harry van Bommel, lægger deres meninger frem

Og ind imellem kapitlerne morer de to redaktører sig (fuldt forståeligt) med at citere nogen af Europas mest fremtrædende EU-aktører, fra Giscard d'Estaing til Angela Merkel, der alle har sagt på forskellig vis, at den nye Lissabon-traktat i substansen er helt den samme traktat som EU-forfatningen.

Læs blot med

Resultatet af det hele falder naturligvis ud til skeptikernes fordel hver eneste gang, og selvom undertegnede er uenig i mangt og meget med de to forfattere, kan det anbefales også EU-entusiaster at læse med.

Hvorfor? Fordi Ulrich Becks pointe om modstand, debat og opposition er sand. Kun døde fisk driver med strømmen, og de, der som undertegnede mener, at EU er en af de få vellykkede politiske konstruktioner i verden uanset de svagheder, som bestemt eksisterer - skal ud i diskussioner med skeptikerne. De diskussioner er ikke lige gyldige, men nødvendige.

Europæiske stemmer om EU-traktaten og kravet om folkeafstemning Analyse, kritik og alternativer, Ny Agenda, 48 sider, gratis.Red.: Niels I. Meyer og Drude Dahlerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu