Læsetid: 2 min.

Troels Lyby kommer ikke ind i varmen

Heller ikke selv om Nørrebro Teater byder på klimakullerkomedie her til topmødet. For der skal mere til at få danskere til at grine end isbjørne med dåseøl
Heller ikke selv om Nørrebro Teater byder på klimakullerkomedie her til topmødet. For der skal mere til at få danskere til at grine end isbjørne med dåseøl
8. december 2009

Selvfølgelig skal det hippe Nørrebro Teater også være med på klimabølgen. Så forestillingen Ud i kulden foregår på et Grønland, der er ved at smelte alt for tidligt - men som nu skal have en ny by anlagt af nogle klimakåde danskere. Byens midtpunkt skal være verdens nordligste pølsevogn. Stop the global heating, siger jeg bare.

Det er egentlig bare sjov og ballade. Det er mest en parodi på globaliserede trekkeres overlevelsesfantasier med alt-kan-være-i-en-lomme-foldeknive og vantetilpassede rygsækkeremme og kursusmantraer om team spirit og fælles værdier - og så det tjekkede logo på den vendbare goretex-jakke. Og det er en satire over big size-fedmefolket, hvis anderledes kurver egentlig godt kan ligne en helt ny art sådan på linje med moskusokser. Og så er det vel også en karikatur over de riges landes forsinkede klimakuller.

Problemet er, at det ikke er tilstrækkeligt meget sjov og ballade. At forestillingens replikker er lige så halvlunkne som ekspeditionens hotdogs. At personerne er lige så forudsigelige som pølsevognens indretning. Og at humoren bliver trukket så meget i langdrag, at den ikke er sjov, når den endelig når frem til pointerne. Superretorikeren og machobomben Troels Lyby bliver nærmest usynlig undervejs - og det kræver godt nok noget af en klimakatastrofeinstruktør at få den superman til at forsvinde på en scene. Stop the global eating, siger jeg bare.

Full body beauty

Karen-Lise Mynster bliver dog ikke usynlig. Hun spiller bare den barske overleverkvinde, som hun altid er så eminent til - her endda med et sneforbrændt ansigt. Hun forelsker sig dirrende i Laus Høybyes unge ekspeditionsfanatiker, der lige et øjeblik også får sneen og os andre til at smelte, for Høybye løfter forestillingen med sin ekstreme komik i både engle- ansigt og full body beauty - og med en sitcom-herlig naivitetskomik, der får teenagerne til at hvine.

Høybyes lige så uimodståelige modsætning er Simon Juls grønlænderpræst, der ikke engang rykker på præstekraven, når han sigter ud over isen med sit evindelige gevær. Simon Jul er lige så bredskuldret og rolig, som Høybye er drenget og ivrig, og sammen skaber de en herlig mandeduo hen over de øvrige, halvfrosne performere, der er muntert klædt på i overalls og XXXL-blondetrusser af kostume- designeren Lena Lindgren.

Måske hun også skulle have stået for scenografien, for den er nu endt som en mærkelig omgang skolebrædder på drejescenens malersjusk. Fra min plads var der konstant et ucharmerende indkig til sidescenens kraner og ekstralamper; mon nogen kan låne Nørrebro Teater et sort afdækningstæppe? Det kunne så også passende lægges ind over 2. akt, der nu blot er en tynd gentagelse af 1. akt.

Den finsk-svenske dramatikerduo Klemola og den iransk-svenske instruktør Farnaz Arbabi udtaler selv, at de ser deres egen forestilling som nært beslægtet med Monty Python. Nuvel. Selvtillid er som altid vejen frem, og de har da godt nok ladet et par isbjørne slæbe rundt på nogle dåseøl. Men der skal altså mere til for, at danskere vælter sig i sneen af grin.

Stop the global cheating, siger jeg bare.

Ud i kulden. Tekst: Leea og Klaus Klemola. Oversættelse: Birgita Bonde Hansen. Instruktion: Farnaz Arbabi. Dramaturgi: Lena Fridell. Scenografi: Jenny Kronberg. Kostumer: Lena Lindgren. Nørrebro Teater til den 30. januar. www.nbt.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu