Læsetid: 3 min.

Jøde eller som alle andre

Birte Kont har skrevet en fin erindringsroman om en jødisk piges opvækst i 1950'erne og 60'erne. God at læse også for dem, der undrer sig over, at 'de' ikke bare er ligesom 'os'
9. juli 2011

Identitet betyder noget. Men hvad? Det grunder en jødisk pige over mange gange, mens hun vokser op i København i 1950'erne og 60'erne.

Udadtil lader hendes forældre som om, de bare er som naboerne. Men det er de jo ikke! Til familiens store sammenkomster bugner påskefrokostbordet af jødiske retter, og russisk blandet med dansk og jiddisch flyder ud ad munden på familiens ældre indvandrede østjøder.

Forældrene sætter hende i jødisk skole, men tager hende fluks ud igen, da lærerne taler om 'det udvalgte folk'. Den slags taler vi ikke om! 'Schy, di kleine!' (shh, den lille) advarer moderen de familiemedlemmer, der understår sig i at nævne noget fra jødisk historie eller religion.

End ikke et sabbatlys om fredagen får barnet lov at tænde. Omvendt er kammeraterne på kommuneskolen ikke velkomne i hjemmet, fordi de ikke er jøder ...

Mavepinen sætter sig

Modsigelserne vokser i tavsheden. Hvorfor mon det er så slemt at være jødisk, at man ikke må nævne det for nogen? Og hvordan kan de festlige onkler og tanter alligevel være så stolte af deres baggrund, ja, overdådigt taknemmelige for livet?

'Taleforbuddet skød sig ind mellem mig og verden som en uoverstigelig forhindring. Det, jeg ikke måtte sige, var der, men var der alligevel ikke, når jeg ikke måtte fortælle det til de andre', ræsonnerer fortælleren (s. 102). Identitet kræver, at man kan tale med nogen om den.

På biblioteket søger den velbegavede pige forklaringer på de mærkelige ord, som flyder ud af forældrenes mund, når de møder bekendte på gaden: 'Vi er mosaiske, men assimilerede ...'.

Alligevel sætter mavepinen sig fast, pigen kommer til psykolog, som anbefaler, at man taler om tingene: Pigen har næse for det usagte. I stedet bliver hun sendt på sanatorium, hvor hun fyldes med vandgrød og hjemve.

Forklaringen på tavsheden er traumatisk nok. Familien måtte flygte til Sverige fra nazisternes jødeforfølgelse. Flugten over Sundet til Sverige blev et mareridt, fordi pigens spæde storesøster var en trussel for hele projektet: Græd hun, røg hun overbord! Heldigvis tav barnet bomstille.

Men historien gør så ondt, at forældrene bagefter mener, at det er bedre for børnene at vide så lidt som muligt. Så drastisk går de til værks, at pigens faste anker i tilværelsen, barnepigen Nora, prompte flyttes til ukendt adresse, da Nora røber flugthistorien, og dermed baggrunden for moderens ellers ubegribelige forskelsbehandling af sine to døtre: Helle var barnet, hvis liv mirakuløst blev frelst. Fortælleren 'bare' et barn født i sikkerhed.

Selv forklarer forældrene sig ikke, før datteren som voksen presser dem til det. Indtil da er familiens jødiske identitet en by i Rusland, som titlen lyder. Især fordi, forældrene som 'kulturjøder' betragter religion som svindel og humbug dog ikke mere, end at de lader datteren blive jødisk konfirmeret, 'fordi det nu engang er bedst at være blandt ligesindede,' som faderen bemærker. Ligesindede! Ja, bare hun vidste med hvem.

Fortielsens pris

Romanen er en hård historie om fortielsens pris, når voksne prøver at skåne sig selv for smertelig forvaltning af fortiden.

Men den er også en underholdende historie om at være barn og ung pige i 1960'ernes København, propfyldt af prætentiøse unge intellektuelle med en mening om alt.

Pigen gør det eneste rigtige, nemlig plukker det mest brugbare fra lærere, familie og til sidst kærester: 'For at klare sig godt, må man gøre det nødvendige.'

For hende er det nødvendige at finde sig selv ikke at definere sig som enten dansk eller jøde.

Hun rummer så udmærket begge dele, bare hun kan få sit personlige regnestykke til at gå op.

 

Birte Kont: En by i Rusland. 253 sider, 279 kr. Gyldendal. Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu