I første halvdel af 1970’erne var jeg aktiv i studenterpolitik ved Københavns Universitet. I den forbindelse var jeg i hyppig forbindelse med formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, der var radikal og valgt i Jylland. Når jeg ringede hjem til ham, skete det, at opkaldet blev besvaret af en sprød barnestemme, der sagde:
»Det er Anders.« Og Anders Samuelsen var det jo – ham, der nu er 46 år og leder af partiet Liberal Alliance. Faderen var Ole Samuelsen, dengang omkring de 40 år, cand. mag. i historie og adjunkt ved Horsens Statsskole og tillige valgt til Horsens Byråd.
Ole Samuelsen var en vidende og vittig mand, slagkraftig i replikken, grundfæstet radikal i sin tankegang.
Fra 1974 mistede jeg kontakten til Ole Samuelsen. Han røg nemlig ud af Folketinget ved ’jordskredsvalget’ den 4. december 1973 og opnåede ikke siden valg.
Hvordan det derpå gik Ole Samuelsen, har sønnen Anders Samuelsen fortalt til journalisten Hanne Sindbæk. Den fortælling er nu udkommet med bogtitlen Comeback kid.
Efter valgnederlaget gik Ole Samuelsen hjem og lagde sig på sofaen – og blev liggende. Om det fortæller Anders Samuelsen:
»Jeg er ikke i tvivl om, at det var hjerteskærende at opleve for en lille dreng, der elskede sin far. At se ham ligge dér nærmest hjælpeløs. Men jeg har fortrængt det. Han fik formentlig en regulær depression, som han prøvede at drikke væk. Det var en dårlig kur. Det kan jeg sige med sikkerhed, for han gennemtestede den over tyve år, uden det blev bedre.«
Kort efter forlod Ole Samuelsens hustru ham. Anders Samuelsen fortæller om sin far: »Hans tilværelse blev skolen og så hjem og drikke og læse.«
Og videre: »Han brød fuldstændigt med min mor efter skilsmissen og nægtede at se hende eller tale med hende.«
Helt givet op har Ole Samuelsen dog ikke. Anders Samuelsen beretter:
»På et tidspunkt var han tæt på at komme i amtsrådet og kunne være blevet amtsborgmester, fordi han sad på det afgørende mandat. Men han manglede lige 20-25 stemmer – ifølge ham selv. Så det kiksede for ham. Alt kiksede for ham.«
Som Anders Samuelsens beretning skrider frem, kommer det til at stå klart, at faderens fiasko er den definerende begivenhed i Anders Samuelsens liv. Det er den, han konstant måler sig op imod og vil råde bod på med sin egen succes. Og den fiasko, som får ham til at grue, når han selv kigger i afgrunden.
Far baner vej
Ironisk er det far Ole, der baner vejen for sønnens folketingsopstilling i 1994. Horsens-kredsen kan nemlig ikke tiltrække kvalificerede kandidater: »I desperation over situationen spurgte den lokale kredsbestyrelse min far, om der dog ikke var ét af hans mange børn, der gad tage tjansen. Det gjorde jeg.«
En af forklaringerne: »Jeg ønskede at give min far oprejsning.« ... »Det ville have givet min far en masse indhold i tilværelsen, hvis jeg var kommet i Folketinget. Så kunne han have levet videre på det og – måske! – holde op med at drikke.«
Anders Samuelsen bliver kun førstesuppleant, og i 1996 er Ole Samuelsen død, kun 64 år gammel. Anders flytter med sin kone ind i faderens hus: »Med en ukuelig tro på, at vi kunne gøre det bedre.«
Tretten år senere er Anders Samuelsen havareret med Ny Alliance og skal skilles fra sin kone: »Jeg var skrækslagen for, at det ville gå mig, som det gik min far ... i mine mørkeste stunder var jeg bange for huset. Jeg følte nærmest, der var spøgelser i det.«
Da Liberal Alliance endelig får succes ved folketingsvalget i 2011, gør Anders Samuelsen status: »Jeg klarede det. Så langt, så godt i hvert fald. Hvorfor mon jeg ikke knækkede sammen som min far?«
Og videre: »Jeg er 45 år. Det er vel midtvejs i livet. Og jeg er ikke min far. Det ser jeg nu.« ... »Måske var der i virkeligheden kun én afgørende forskel, der afholdt mig fra at gå til grunde. Jeg kunne i modsætning til ham bede om hjælp.«
I et efterord til bogen takker Anders Samuelsen »alle jer, der har ydet jeres til, at jeg ikke endte med at kopiere min far i alt.«
I sin præsentation af sig selv i bogens åbning erklærer Liberal Alliance-lederen: »Jeg er Anders, søn af Ole Samuelsen.«
Anders Samuelsen: Comeback kid – fortalt til Hanne Sindbæk. 260 s. 300 kr. Peoples’ Press
Endnu en bog som aldrig vil finde vej til min reol.
@Jack Jönsson
Mere behoeves der ikke siges om det :-D
- Det sidste kapitel er ikke skrevet endnu!