Læsetid: 3 min.

Landbruget affolker landet

Koncentrationen af kæmpebedrifter har tømt det åbne land for mennesker, påpeger bogen om ’Udkantsdanmark’. En løsning kan være nye ’statshusmands-værksteder’ på de konkurstruede storbrug
I 1950’erne var der flere end 3-400.000 landbrugsbedrifter i Danmark. I dag er der kun 10.000 heltidsbrug tilbage – og af dem er mange konkurstruede.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

23. marts 2015

Drivkraften i affolkningen af det åbne danske land har været landbruget. Det fremhæver den aktuelle bog Oprør fra udkanten. I bogen skriver forlægger Steen Piper, bosiddende i Skjern om de tidlige 1950’ere:

»I min barndom var der 3-400.000 landbrugsbedrifter, de fleste små. 25 år senere var jeg med til at udforme en rød-grøn landbrugspolitik. På det tidspunkt i 1981 var antallet af landbrugsbedrifter reduceret til godt og vel 100.000.«

Det rød-grønne landbrugsprogram, som Steen Piper var med til at lave for SF, fik dog begrænset gennemslagskraft. Landbrugsafviklingen er fortsat nådesløst. Som Piper selv skriver:

»I dag er slutspillet om dansk landbrug, som vi kender det, i gang. Der er højst 10.000 heltidslandbrugsbedrifter, og jordfordelingen i dag ligner den, som fik eftertænksomme og forudseende adelsmænd fra Lolland til at skitsere og foreslå omfattende jordreformer, som kom til at forvandle, ja, affeudalisere Danmark for 250 år siden.«

Steen Piper peger på, at heltidsbrugene samtidig er knuget af en gældsbyrde, der kan bringe flere tusinde af dem i konkurs.

Som forklaring på, at det er gået så galt, henviser Steen Piper til prisudviklingen på henholdsvis landbrugsprodukter og landbrugsjord:

»I 1974 kostede én hektar gennemsnitsjord det, der svarer til 239 tønder korn. I 2007 var prisen på én hektar jord steget til 2.777 tønder korn!«

Prisstigningerne forklarer Piper med, at jordspekulation er fremmet af, at Folketinget gradvist har opgivet kravet om, at landbrugsejendomme kun må ejes af en familie, der bor på ejendommen og driver den. Senest er der åbnet for, at fonde og aktieselskaber kan købe dansk landbrugsjord.

Spekulationen

Steen Piper sammenfatter: »Liberaliseringen er altså lykkedes, medicinen virkede, men patienten har været døende siden. Landbruget lukkes ned og er blevet afløst af maskinel superdrift hen over endeløse marker med monokulturer og af svinefabrikker i selvejerbønders eller deres selskabers regi, selvejerbønder, som retteligt fortjener betegnelsen svinebaroner. Deres baronier er ikke blot i Vestjylland, Lolland og Himmerland. De strækker sig hele vejen gennem Østeuropa og Ukraine og tusinder af kilometer østpå. De nye baroner er sande internationalister, der også besidder politisk magt og bruger den til at udbrede liberalismens, det vil sige deres egne interesser world wide.«

Betydningen for livet på landet i Danmark beskriver Steen Piper således:

»Landbrugsbefolkningen udgjorde for 50 år siden ca. en million mennesker. I dag eksisterer den ikke, landbrugskulturen er efterhånden et fjernt minde, størstedelen af den arbejdskraft, der bruges på svinefabrikkerne og til jordarbejdet, er i dag udenlandsk arbejdskraft, mange fra de baltiske lande og fra Ukraine.«

Steen Piper henviser til historikeren Thorkild Kjærgaards påpegning af, at dansk landbrug frem til 1970’erne producerede varer med større energiindhold, end der medgik til produktionen. I midten af 1970’erne tippede balancen, således at landbruget i dag forbruger mere energi, end det producerer. En udvikling, der efter Kjærgaards – og Pipers – opfattelse er helt uholdbar.

Ret op på ubalancen

Steen Piper vil oprette både den skæve energibalance og beskæftigelsen i landbruget ved en langt mere omfattende overgang til økologisk og biodynamisk drift.

Steen Piper forestiller sig en genrejsningsplan for landområderne i Danmark: »Opførelsen af ca. 50.000 nye statshusmandsværksteder som en slags typehuse, der danner rammen om familie- og små produktionsselskaber.«

»De nye småbrug kan være rammen om en landbrugsproduktion; de kan danne rammer om forædling eller specialproduktion, gartneridrift, vin og specialprodukter, f.eks. i samarbejde med økologiske fødevarekoncerner, men husmandsværkstederne kan først og fremmest også komme til at danne ramme om så meget andet, et mere alsidigt familieproduktionsliv, hvor kunsthåndværkere, it-småvirksomheder, kunstneriske konsulentfirmaer, akrobatfamilier, eller blot pensionsmodne par, der udlever ønsket om deres tredje liv i nye omgivelser.«

Som mulighed for at virkeliggøre denne vision peger Steen Piper på at lade staten træde ind i forbindelse med overtagelsen af de konkurstruede storbrug: »Her ved begyndelsen af 2015 drejer det sig om ca. 3.000 stk., hvis samlede jordtilliggende ville være tilstrækkeligt til anlæggelsen af de første 30-50 kolonier af statshusmandværksteder.«

Oprør fra Udkanten
Mulighedernes land, Finn Slumstrup og Viggo Mortensen
209 sider
Illustreret
229 kr.
Forlaget Hovedland.
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Jens Wolff
  • Thomas Oxvig
  • Jørgen Steen Andersen
  • randi christiansen
  • Brian Rosberg
  • Poul Sørensen
  • Britt Kristensen
  • Lise Lotte Rahbek
June Beltoft, Jens Wolff, Thomas Oxvig, Jørgen Steen Andersen, randi christiansen, Brian Rosberg, Poul Sørensen, Britt Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Steen Piper sammenfatter: »Liberaliseringen er altså lykkedes, medicinen virkede, men patienten har været døende siden. Landbruget lukkes ned og er blevet afløst af maskinel superdrift hen over endeløse marker med monokulturer og af svinefabrikker i selvejerbønders eller deres selskabers regi, selvejerbønder, som retteligt fortjener betegnelsen svinebaroner. Deres baronier er ikke blot i Vestjylland, Lolland og Himmerland. De strækker sig hele vejen gennem Østeuropa og Ukraine og tusinder af kilometer østpå. De nye baroner er sande internationalister, der også besidder politisk magt og bruger den til at udbrede liberalismens, det vil sige deres egne interesser world wide.«"

Globaliseringen længe leve (og husk; der er intet alternativ til globalisering - udover reaktionær og snæversyet nationalisme som vi kaste os alle i en fælles grav!). Og tak til folketinget, som både opgiver bopælskravet og giver mulighed for at kapitalfonde og aktieselskaber kan købe dansk landbrugsjord.

Tor Thrysøe, Anne Eriksen, Poul Sørensen, Michal Bagger, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Selvklart landbrugets skyld. De har helt bevidst sørget for, at tomme bygninger ikke kunne bruges til andet en vinteropbevaring af campingvogne og lukket for småindustri.
Ned med landbruget, så bliver udkanten atter befolket.
Så kan turisterne fra metropolerne strømme til og se rigtige arbejdende husmænd som for 50- 60 år siden. Sådan ligesom Hjerl Hede.
HIP HIP

Flemming Nielsen; udviklingen drives af mennesker - din determinisme er vand på monopolkapitalismens mølle. Globaliseringen er en hovedakse i maskineriet.

Helene Kristensen, Tor Thrysøe, Britt Kristensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

»I min barndom var der 3-400.000 landbrugsbedrifter, de fleste små. Skrives der.
Det er nu den rene talmagi, for i følge Den Store Danske så :Antallet af landbrugsbedrifter lå i første halvdel af 1900-t. lige omkring 200.000 med et gennemsnitsareal på ca. 16 ha, men efter 1950 begyndte antallet at falde svagt. Fra 1960 tog denne udvikling til, og der forsvandt i gennemsnit 5000 landbrugsbedrifter pr. år i 1960'erne. I 1970'erne og 1980’erne aftog nedgangen til 2600 om året, og i 1990'erne var reduktionen 2300 årlig til 52.600 bedrifter i 2000. I 2012 var antallet af bedrifter reduceret til 39.930 med et gennemsnitsareal på 66 ha. Reduktionen har været mest udtalt blandt heltidsbedrifter, og denne udvikling forventes fortsat, således at der i 2020 vil være ca. 8000 heltidsbrug med et betydeligt gennemsnitsareal. Samtidig er der sket ændringer i driftsformerne.
Det er naturligvis også landbruget der er skyld i tomme landsbyer, men det er kun en lille brøkdel der har været ansat her. Produktionsvirksomhedernes lukning har da været langt værre. Nakskov skibsværft, Holeby Motorer, fiskeriet som stort set er lukket for nu at give eksempler fra Lolland. Husmænd har aldrig kunnet leve af deres egen produktion, men har måttet tage arbejde for andre større enheder. Men det ligger altså mere end 50 år tilbage i tiden. Man kan begræde dette, men når husene står tomme på landet, så er det altså ikke fordi der ikke findes landbrug, men fordi hele strukturen i lokalsamfundet har ændret sig og produktionsvirksomhederne én efter én har lukket inden for de sidste 20 år. Det var virksomheder som uden besvær kunne nås i bil fra de omkringliggende landsbyer.

Morten Lind, Per Torbensen og Erik ludvisen anbefalede denne kommentar

Piper lyder som en entusiastisk tilhænger af Alternativet. Hans alternativer lyder som perifere hobbyer, hvilket kan være udmærket.
Men helt seriøst - Hvor stort skal en ny form for økologisk familiebrug være ?
Tiden tilbage til de 10-20 tønder kommer ikke igen, men en ny bølge af fortidens opdelinger kan blive en resultatet - Efter flere konkursramte storbønder.

Dan Kristian Kristensen

Det er da interessant at få nogle konstruktive bud på en anden mulig fremtid for landbruget og landdistrikterne.
Hvad der skitseres er da ikke nødvendigvis en tilbagestræbende edenisk landidyl, men måske områder hvor en velfungerende "foundational economy"(http://www.manchestercapitalism.co.uk/foundational-economy) kan give plads til at folk kan forfølge et meningsfyldt livsgrundlag. Kan sådan et scenarie ikke tænkes som sam-eksisterende med en globaliseringstendens som jeg er enig i ikke kan skrues tilbage?

Poul Sørensen

Ny nordisk mad har vist, at der er mange muligheder, hvis man går ny veje. Hvis noget nyt skal ske så skal der nye mennesker til med nye ideer og derfor skal gøres plads til små husmands- og land-brug.

randi christiansen, Leif Høybye, Tue Romanow og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Lige præcis, Poul Solrart. Al effektiviseringen bliver bogstaveligt talt kastet for svin.... og høns og kvæg. Sidst jeg hørte et bud herpå (kan have ændret sig), var danskerne det folkeslag i EU, der brugte den mindste andel af deres indtægt på mad.

Hvis man omlægger forbruget og reducerer spildet, er der masser af plads til at øge beskæftigelsen på landet.

Det sjove er, at initiativet i største grad ligger hos byboerne.. det er jo dem, der har magten til at efterspørge en anden slags produktion fra landbruget.

jens peter hansen

Det lyder sørme godt at der er nogen her på tråden der er villige til at gå ind for statshusmandsbruget.
Så er det bare fingrene væk fra tasterne og så i gang med at dyrke jorden. Eller er det bare nogen andre der skal til at sprede møg med greben ??

Peter Nielsen

Det er sgu´ ikke landbruget der affolker landområderne - det er den elendige infrastruktur der gør det. Flyt ud på lande i Jylland, sådan cirka 20-25 km. fra en større provinsby, og se så lige på de offentlige transportmidlers kørselsfrekvenser, sæt dette i forhold til en almindelig børnefamilie, og dér har man årsagen til affolkningen.

Selvforsynings brug dyrket med permakultur. Teknologi der er rettet mod små andelsgrupper, mini mejerier, mini slagterier, 3d printere og fræsere. Økonomien skal være som med spinderok og symaskine, der investeres i teknologi fordi der er brug for det, og ikke for forrentning og skattemæssig afskrivning. Ting skal kunne repareres og ikke slides ned og kasseres.

June Beltoft, randi christiansen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

"Det sjove er, at initiativet i største grad ligger hos byboerne.. det er jo dem, der har magten til at efterspørge en anden slags produktion fra landbruget."

Med forlov, det tragiske ligger i at så mange deponerer magten til forandring i markedet(s mekanismer). Endnu et eksempel på hvor hårdt, det forbrugeristiske paradigme har bidt sig fast.

Peter Nielsen

Peter knap, det har vi allerede det hedder Hjerl hede og bruges til at vise hvor langt vi er kommet, og for at københavnere kan se hvordan en okse ser ud.

Peter Nielsen, både ja og nej. Livsformen Hjerl hede repræsenterer, har fungeret i flere 1000 år. Det er nok tvivlsomt om vores samfundsstruktur med dets enorme resurseforbrug og ophobning omsætteligt affald af vil kunne fungere ganske få århundrede mere. Så et højteknologisk Hjerl hede vil være et ganske godt billede.

Peter Nielsen

Peter Knap, din teori forudsætter en statisk verden og ingen udvikling indenfor genanvendelse etc.
Derfor er det ikke korrekt at postulere dette. Selv udviklingen vi kan se nu, beviser at mennesket er i stand til at udtænke kreative løsninger på globale problemer. Denne mulighed vil jo som bekendt forlise ved overgang til et system som vi kender fra den tidligere østblok.

Peter Nielsen. Den udvikling vi ser nu, beviser at mennesket er i stand til at ødelægge den verden det er sat i. Ulven kommer er der råbt så mange gange, men det slemme ved den er historie var at ulven til sidest rent faktisk kom og åd den stakkels dreng.
Vi mennesker har siden industrialiseringens begyndelse skabt den en eksistentielle krise efter den anden, og alle vores kreativ teknologiske løsninger har i sig båret kimen til efterfølgende og mere globale kriser. Går det godt? Det afhænger vel af, om du spørger de mange forarmede i verdens slum eller de få rimeligt bemidlede i de rige vesten.

Peter Nielsen

Peter Knap, delvist korrekt, men du tager ikke med i dine betragtninger, at der tænkes i grønne løsninger globalt. Der har aldrig været så meget fokus på dette, og det sker fordi mennesket bliver oplyst, og fordi man har lært af det svineri der blev begået fra skiftet til det 20. århundrede.
Om vi når det skal jeg ikke kunne afgøre, men jeg er mere end fortrøstningsfuld.
Mht. de forarmede, så selv der er der begyndt at komme fokus henpå. Det er ikke nok, men der var et procentuelt storre antal forarmede for 100 år siden.

Herman Hansen

"Senest er der åbnet for, at fonde og aktieselskaber kan købe dansk landbrugsjord" En økonomisk katastrofe for landbruget og dansk natur på sigt. Kan ingen politiker dog se længere frem end til dagens afslutning?