Læsetid: 3 min.

Mette Frederiksen søger tilbage til rødderne

Ny bog portrætterer Socialdemokratiets formand og den retro- og højrekurs, hun vil genoplive sit parti med. Billedet må forurolige læsere, der ønsker et andet Danmark end det, Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl stræber efter
Ny bog portrætterer Socialdemokratiets formand og den retro- og højrekurs, hun vil genoplive sit parti med. Billedet må forurolige læsere, der ønsker et andet Danmark end det, Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl stræber efter

Joachim Adrian

27. oktober 2016

Drypvis har denne bog ramt medier med historier som: Mette Frederiksen vil ikke længere forbyde køb af sex, men udskamme kunderne. Mette Frederiksen giver de radikale skylden for SR-regeringens 2015-valgnederlag.

Nu foreligger hele bogen, og det er godt, for nu ser man en større sammenhæng i den politik, Socialdemokratiets formand vil genoplive sit parti med. Forfatterne, de to Berlingske-journalister Bent Winther og Peter Burhøi, kan deres kram. De kan fortælle, og de kan vise mønstre.

I bogens indledning påpeger de to, at skildringen af Mette Frederiksens politiske rejse fra venstre mod højre især rejser to spørgsmål:

For det første: »Giver det mening i 2016 at tale om noget, der er ’ægte socialdemokratisk’?«

Winther og Burhøi konstaterer, at det gør det for Mette Frederiksen. Hun vil genrejse Socialdemokratiet ved at »føre partiet tilbage til dets rødder«.

Det andet spørgsmål, bogen rejser, er »den holdningsmæssige ekspresrejse, Mette Frederiksen har foretaget«.

De to journalister fastslår: »Der er næppe i dag en partileder i Folketinget, som har skiftet politiske standpunkter som hun. Uanset om det handler om udlændingepolitikken, de åbne grænser, EU, ligestilling, spindoktorer, retspolitik, købesex eller hjælpen til de svageste ledige, står Mette Frederiksen i dag et helt andet sted, end hun gjorde for bare ti år siden.«

Hvorfor hop?

Winther og Burhøi forklarer Mette Frederiksens syvmilehop mod højre med, at »hun har besluttet at flytte sit parti tilbage på en mere klassisk socialdemokratisk kurs. Partiet skal i sync med danskerne, siger hun«.

Bogen kredser hele vejen igennem om disse to spørgsmål: Hvor meningsfuldt er det i 2016 at søge tilbage til »ægte socialdemokratiske rødder« Og hvor overbevisende er det, når denne søgen foregår i ekspresfart mod højre?

Den boglæser, der ønsker sig et andet Danmark, end det Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl stræber efter, må sidde foruroliget tilbage. Hvad hvis Socialdemokratiets tilbageskuende søgning efter mening slet ingen mening giver? Og hvad hvis partiets højrehop ender i betydningsløshed? Nogle vil mene, at et socialdemokrati, der demonstrativt lægger afstand til sin humanistiske arv, blot er endnu et populistisk højreparti.

En læser må uundgåeligt spærre øjnene op ved bogens påvisning af, hvor dybt splittede Socialdemokratiet har været meget længe. Man kan tale om en 30-årskrig. Den indre socialdemokratiske ballade begyndte, da det viste sig, at den borgerlige regering under Poul Schlüter fik sat sig fast efter sin tiltræden i 1992.

Det var forventningen om magt, der havde holdt socialdemokraterne sammen. Og nu smuldrede den forventning. Dermed også partiloyaliteten. Efter sin afgang som statsminister tabte en svækket Anker Jørgensen to folketingsvalg og veg i 1987 partiformandsposten til fordel for Svend Auken. De radikale anså Auken for upålidelig og spærrede ham vejen til Statsministeriet.

Kup og kiv

Det udløste et socialdemokratisk kup mod Auken, der i 1992 blev fældet af Poul Nyrup, der kunne tækkes de radikale, men ikke læge de sår, der var forvoldt i hans eget parti. Nyrups regering forblødte i 2001 af indre socialdemokratisk splid. Denne splid fortsatte helt op i Helle Thorning-Schmidts regering 2011-15.

Af Winther og Burhøis bog fremgår, at Thorning ikke ønskede Mette Frederiksen som sin afløser, fordi Thorning betragtede hende som illoyal. Først til allersidst affandt Thorning sig med tanken og kun efter at have aftvunget Frederiksen en ed om at vente, indtil Thorning selv gav op.

Dette ormebo af intriger har Mette Frederiksen arvet. Det kan godt være, at udsigten til magt nu har bragt en tilsyneladende ro i Socialdemokratiet, men at 30 års nid og nag skulle fordufte, forekommer ikke troligt.

Spørgsmålet om den indre orden i Socialdemokratiet hænger sammen med holdbarheden af Mette Frederiksens satsning. De »gammeldags arbejdervælgere« er ikke en gruppe i vækst, tværtimod.

Og må Socialdemokratiet ikke – under alle omstændigheder – være indstillet på at dele denne gruppe både med borgerlige partier og med partier på venstrefløjen? De arbejdervælgere, socialdemokraterne kan gafle tilbage, er ikke nok til at give partiet sin tidligere styrke.

Samtidig betyder den meget bevidste højredrejning, at socialdemokraterne får vanskeligt ved at komme overens med de partier, der skal bringe Socialdemokratiet til magten. At socialdemokrater nærmest forhåner deres mulige støttepartier kan udløse en dyr pris. Det er værd at minde om, hvordan de radikale i 2011 tog sig betalt ved regeringsforhandlingerne i Det Sorte Tårn.

Mette Frederiksens satsning synes at være, at rød blok skal bringe hende til magten, så hun derfra kan regere med blå blok. Både rød og blå blok vil formentlig gøre deres bedste for at spænde ben for det projekt.

Bent Winther og Peter Burhøi: Mette F. 330 s., ill. 300 kr. Berlingske

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Kurt Loftkjær
  • Torben Skov
  • Ejvind Larsen
Olaf Tehrani, Kurt Loftkjær, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Mette Frederiksens satsning synes at være, at rød blok skal bringe hende til magten, så hun derfra kan regere med blå blok."
Spot on!

Karsten Aaen, Søren Kristensen, Flemming S. Andersen, Uffe Illum, Lars Bækgaard, Arne Lund, Hans Larsen, Morten P. Nielsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

ENDNU mere til højre? Var det ikke slemt nok med Thorning? Vi har ikke brug for yderligere højredrejning i det danske samfund.
Vi har tværtimod brug for et parti, der abonnerer på klassiske, socialdemokratiske dyder - dvs. et parti, der ligger til venstre for Enhedslisten.

Bjarne Tingkær, Flemming Berger, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Uffe Illum, Britt Kristensen, Ken Sass, Ann Thomsen, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hov! Vi har brug for et parti til venstre for EL, men det er ikke klassisk socialdemokratisk.

Alene risikoen for at Enhedslisten vil bringe hende til magten, er grund nok til, at jeg bliver hjemme.

Lidt polemisk :
- Tilbage til rødderne ! Det må betyde en fortrydelse af udviklingen af rosenbusken siden.
- Forurolige læsere ! Det må være ganske få - efter SF`s udmelding i fremmedholdningen. Så er der kun tossegode EL`er tilbage på den front. Det politiske spektrum tegnes primært af fremmedpolitikken og her kommer der måske nyt til yderst på linien rød-blå.

Jeg kan faktisk huske - både Thorning og Mette fra min tid som meget aktiv delegeret ved socialdemokratiets møder.

Thorning blev ofte af mødelederne præsenteret som, at denne gang ville hun deltage i hele mødet og svare på spørgsmål omkring EU. Og derefter halsede hun forjaget ind, og aflirede en kort tekst, hvorefter hun forsvandt hurtigere, end hun var kommet.

Helt anderledes var det med Mette, der var en sympatisk og fornuftig pige med god tid og med hjertet på rette sted. Allerede dengang fornemmede man, at partiet havde fået sin prinsesse.

Det var dengang i 90-erne, og meget er sket siden. Poul Nyrup var egentlig blot kommet ind som en slags stråmand Mogens Lykketoft, og efter en række episoder omkring krav om loyalitet uden indflydelse blev jeg træt af den asociale som Mogens og andre i hans følge, bl.a. Carsten Koch, førte overfor arbejdsløse, og forlod partiet efter en meget lang årrække som medlem. Og senere forlod jeg landet.

Men jeg kan i hvert fald konstatere, at der er sket en meget kraftig højredrejning, hvor man samtidig gør arbejdsløse og svage borgere til prügelknape omkring partiets forfejlede økonomiske og sociale politik, og samtidig med fører man sig på bedste populistiske maner frem som et nationalt og post-fascistisk parti.

Jeg tror, at det fine gamle og værdige Socialdemokrati skal have en meget, meget lang periode i dyb skygge af den politiske magt i Danmark, så man i ro kan reflektere over sin og borgernes situation. Derfor bekymrer det mig som dansk skattebetaler meget, hvis netop Mette, som stærkt delagtig i denne højredrejning, nu har besluttet at afgøre, hvad der er partiets oprindelige politiske ståsted. Men måske kan nogen tage hende med til Arbejdsmuseet i København, hvor hun kan høre lidt om datidens sociale solidaritet.

Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Uffe Illum, Randi Christiansen, Arne Lund, Kurt Loftkjær, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"Partiet skal i sync med danskerne, siger hun"

Når nu der foregår en iscenesættelse af Kejserens nye klæder. Og man så synkroniserer sig med en befolkning, der er blevet misinformeret eller holdt uinformeret, hvad ender man mon så op med?

Oven i det, kan jeg så ligge min bekymring om hvad definitionen af "danskerne" er. Taget i betragtning, at jeg stadig har svært ved at se definitionen af det Danmark, salget af DONG var samlet set bedst for.

Flemming S. Andersen, Uffe Illum, Randi Christiansen, Britt Kristensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Ja. Det er jo ret trist for det politiske landskab. For den blå politik efter 2008 virker ikke. "GLOBAL" som vækst maskine er færdig. Med mindre Mette og en række andre ligesindede i EU har en hemmelig plan om kolonisering af Mars og en ready-to-market fusionsreaktor oppe i ærmet kan de ikke skabe vækst som før.

Steffen Gliese

Politikerne har det forkerte projekt og har haft det i årtier: vækst og arbejdspladser. Men vi skal tværtimod arbejde på at rive så mange opgaver som muligt ud af belønningssystemet og adskille det at deltage i samfundet med sine færdigheder og det at modtage sine samfundsgoder. Det skal robotterne hjælpe os med.

Randi Christiansen, Henrik Petersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det kunne man jo heller ikke før, Christian Lucas! Hele det falske opsving i 00erne baserede sig på, at folk kunne låne gratis penge i bankerne med sikkerhed i deres boliger. Men hvem ved: måske er det sådan, alle opsving skabes: at købekraften øges, så der skabes job... det er det jo nok. Det er jo bare en perverteret form for keynesianisme, hvor man ikke vil bruge ressourcerne på at forbedre samfundets fælles institutioner, men i stedet bruger den offentlige pengetank på at forgylde privat entreprise. Og, som det kan ses: det virker ikke.

Bjarne Tingkær, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Ib Jensen, Britt Kristensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En fortælling om en kommende statsminister vinklet af to ærkekonsevative journalister fra tante berlinger giver jeg ikke en døjt for.
Ave.

Michael Kongstad Nielsen

Tilbage til rødderne. Hvor finder fru F. de »ægte socialdemokratiske rødder« ? Er det hos Borgbjerg, Stauning, eller Auken? Nej, hun går sgu til højre for at finde dem. My God. Der kommer hun til at lede længe.

Britt Jadesø, Flemming Berger, Karsten Aaen, ulrik mortensen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter Rehlings omtale at dømme, så er bogen en nekrolog over Soc.dem. Med Mette Frederiksen og Sass Larsen som partiets graverkarle m/k.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Torben Skov og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Jeg tror Socialdemokratiet og hele min tro på et reelt folkestyre døde med Corydon og Dong salget, som gav et ganske utvedtydigt signal om at det ene og alene er kapitalen der regere...

Det kræver ikke mere end en politikers udtalelser om EU skepsis, eller politikerlede før man forstår at der ingen fælles forståelses rammer er, var det ikke for Pelle Dragsted, havde vejen op til stemmeboksen været så uendeligt lang, jeg næppe havde orket...

Britt Jadesø, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Corydons udmelding om konkurrencestaten er ikke blevet afvist af mette frederiksen, og man må derfor gå ud fra, at hun ligesom nyrup og lykketoft, der i sin tid konverterede, abbonnerer på den model, som - udover at være en model, der synger på sidste ødelæggende vers, også derfor er et uhensigtsmæssigt redskab at anvende i den grimme kamp om at rage overlevelsesressourcer til sig.

Men det er jo et klassisk socialdmokratisk dilemma, at målet i den sammenhæng helliger midlet. Det gør det ikke. Arbejderbevægelsen blev i efterkrigstidens økonomiske boom købt med lunser fra de riges bord. Lykketoft og nyrup er nu begyndt at indse, hvordan vi har været holdt for nar. Det er mærkeligt, at mette frederiksens analyse ikke bringer hende til at forstå, at hvis socialdemokratiet skal være et troværdigt alternativ til konkurrencestatens miljø-og socioøkonomisk ødelæggende og asociale fordelingspolitik, må det bekende sig til en anden model. Man kan ikke blæse og have mel i munden, spille på to heste samtidig, skræve så bredt at bukserne revner, lade sig nøje med de stadig mindre rationer der uddelels på konkurrencestatens fængselsgange. En stat, som lader sin miljø-og socialpolitik definere af konkurrencestaten, kan ikke samtidig advokere omsorg for alle. Det er ikke muligt, hvilket splittelsen i socialdemokratiet da også viser, at mange socialdemokrater har forstået.

Så hvad vil de? Administrere fællesejet på konkurrencestatens nådesløse betingelser eller tage sig sammen til en ordentlig magtanalyse og på trods af den umiddelbart ulige magtfordeling alligevel satse på en vision, der insisterer på, at vi ikke behøver at privatkapitalisere og konkurrere indbyrdes om overlevelsesressourcer, men at samarbejde herom er langt smukkere og langt mere hensigtsmæssigt.

Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Torben Skov og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Højrefløje og venstrefløje - højre side og venstre side - blå boks og rød boks o s v o s v.

Er det ikke en sondring, som er mere vildledende end vejledende ?

INTET MENNESKE ER VEL 100% DÆKKET AF KUN ÉT ENESTE PARTIS PROGRAM ?

Vi har vel alle punkter, hvor vi er enige med et parti, og punkter, hvor vi er enige med andre partier ?

Og vi stemmer vel på det parti, der på valgdagen synes at opfylde de fleste eller de vigtigste ønsker, som vi har til den næste valgperiodes politik ?

De "gode gamle dage" hvor partierne kunne regne med en stor flok af trofaste kernevælgere, der ukritisk og bevidstløst stemte på det samme parti hver gang , er vist så småt ved at være et overstået stadium ???

Folk, der ligefrem er stolte af at have været medlem af samme parti et helt liv eller som aldrig har ændret holdning, er ofte ret utålelige.

Så fint nok , at ledende politikere og partier kan udvikle sig og ændre holdninger. Vælgerne fælder altid den endelige dom.

Jens Erik Starup

Hvis tilbage til rødderne er det samme som noget længere til højre, så er overskriften dækkende.

"Så hvad vil de? Administrere fællesejet på konkurrencestatens nådesløse betingelser"

Nej Randi, der skal slet ikke være noget fælleseje! CETA, TiSA og TTIP kræver at fællesejet privatiseres. Og at det privatiserede ikke igen kan overgå til fælleseje.
Det forklarer mange ting om supersygehuse osv. De skal nemlig sælges og behandlingen privatiseres jf. TiSA. Det er forlængst planlagt og arrangeret.

"CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul og en "skraldeklausul", der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage."

Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg ved ikke om jeg er naiv. Men det forekommer mig at Socialdemokratiet har bevæget sig mod høje siden det forlod rødderne engang i firserne (eller blev forladt af rødderne, som enten bare uddøde eller valgte Fremskridtspartiet). Og derfor forstår jeg sådan set hverken overskriften, artiklen eller den Mette Frederiksen der tegnes her. Jeg tænker at tilbage til rødderne skulle betyde tilbage til mere solidaritet med de svageste og altså længere til venstre i det politiske spekter. Men igen: jeg kan være hamrende naiv, hvis det stikker mig.

Britt Jadesø, Torben Skov, Randi Christiansen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Torben skov : " Nej Randi, der skal slet ikke være noget fælleseje! CETA, TiSA og TTIP kræver at fællesejet privatiseres. Og at det privatiserede ikke igen kan overgå til fælleseje.
Det forklarer mange ting om supersygehuse osv. De skal nemlig sælges og behandlingen privatiseres jf. TiSA. Det er forlængst planlagt og arrangeret."

Det er, hvad jeg hele tiden har sagt : fællesskabet er udsat for røveri ved højlys dag, og socialdemokratiet svigter sin opgave med at forsvare fællesejet. Dette giver blodsugerne yderligere spillerum til at gennemtrumfe deres helt egen forvanskede newspeak version af frihedsbegrebet og dermed i et vist omfang over for de fatsvage lykkes med at legitimere deres brutale overgreb på fællesejet med mottoet 'enhver er sin egen lykkes smed'.

Og når fællesskabets repræsentanter på tinge svigtes af socialdemokratiet, er der for få til at imødegå dette bagholdsangreb fra liberalisterne søgt camoufleret med floromvunden tågetale om frihed ....

Det er så her, at socialdemoratiet svigter den fortsættelse, som de socialt underudviklede liberalisterer ikke fatter nemlig : lighed og broderskab. Om det er fordi, de er dumme, korrupte eller både og, ved jeg ikke, men tragisk er det - for alle.

...Mette Frederiksen har hyret Goldman & Sachs til at skrive det nye socialdemokratiets nye tilbage-til-rødderne partiprogram :-(

...Den absolutte økonomiske magt elite ejer verden og er urørlige uanset - Demokratiet og dets politikere er købt og betalt.