Læsetid 4 min.

Med licens til at dræbe

Ny bog om danske og udenlandske specialstyrker giver et fint historisk overblik, men savner fascinationskraft og perspektivering
Trods et kort kapitel om fremtidens brug af specialstyrker kommer oberst Lars R. Møller i ’Specialoperationer’ ikke med mange overvejelser om hverken fordele eller ulemper ved denne ofte fuldstændig mørkelagte del af moderne krigsførelse. Og det er ærgerligt.

Trods et kort kapitel om fremtidens brug af specialstyrker kommer oberst Lars R. Møller i ’Specialoperationer’ ikke med mange overvejelser om hverken fordele eller ulemper ved denne ofte fuldstændig mørkelagte del af moderne krigsførelse. Og det er ærgerligt.

Jakob Dall

25. september 2017

Den legendariske, piberygende provokatør oberst Lars R. Møller har begået en ny bog om et af militærhistoriens hotteste emner. Denne gang er det hverken kvindelige kampsoldater eller snigskytter, der er emnet.

Det er de notorisk hemmelighedsfulde specialoperationsstyrker, han forsøger at portrættere i bogen Specialoperationer. Herhjemme kender vi dem som Jægerkorpset og Frømandskorpset, i resten af verden som f.eks. Navy Seals, Green Berets, Delta Force, SAS og Spetsnaz.

Fælles for dem er, at de kan operere i små grupper langt bag fjendens linjer, de mestrer et væld af våben og teknikker, er villige til at løbe store personlige risici og deltage i meget farlige missioner. Og så har de den store politiske fordel, at de kan indsættes, uden at offentligheden får kendskab til, hvad de foretager sig.

Store forventninger

Det ekstreme hemmelighedskræmmeri, som traditionelt omgiver specialstyrkerne både i Danmark og udlandet, spænder forventningsbuen højt, før man kaster sig over den pensionerede obersts 500 sider lange epos.

Og obersten lægger godt ud med en historisk tour de force fra

Lars R. Møller: ’Specialoperationer’

Odysseus’ legendariske erobring af Troja ved hjælp af den trojanske hest for 3.267 år siden, der betragtes som verdens første specialoperation, over T.H. Lawrences utraditionelle guerillaoperationer mod tyske interesser i Mellemøsten under Første Verdenskrig, de vestlige landes genopdagelse af specialoperationer som et effektivt militært værktøj under Anden Verdenskrig og op til vore dages omfattende capture or kill-operationer mod terror- og oprørsbevægelser i bl.a. Irak og Afghanistan.

Listen over internationale fagbøger om specialoperationsstyrker er til at overse, og det samme gælder den generelle åbenhed om deres operationer. Lars R. Møller har tydeligvis gjort sit bedste for at gennemgå både den eksisterende faglitteratur og ikke mindst de journalistiske bøger og artikler, som trods alt er skrevet om emnet.

Derudover har han for de danske specialstyrkers vedkommende kunnet trække på sin store viden fra årene som chef for Internationale Operationer og på den store goodwill, han stadig nyder i Forsvaret, som har givet ham adgang til at interviewe en række nuværende og tidligere ansatte i både Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Der er da heller ingen tvivl om, at oberst Møller endnu en gang har valgt et fascinerende emne, som i kombination med den udbredte nysgerrighed over for specialstyrkernes mytiske verden nok skal få mange til at lægge Specialoperationer i indkøbskurven op til jul.

Ingen afsløringer

Hvis man forventer, at den pensionerede oberst på grund af sin unikke indsigt løfter sløret for ukendte sider af de danske eller allierede specialstyrkers indsats, bliver man imidlertid ret skuffet. I adskillige tilfælde vælger forfatteren faktisk at fremlægge væsentlig færre oplysninger end det, der allerede har været offentliggjort og bekræftet af de involverede landes militære myndigheder.

I et enkelt tilfælde fortæller han dog en smule mere end hidtil om Jægerkorpsets indsats på hold syv i Helmand, som tilsyneladende omfattede en række baghold, som offentligheden ikke tidligere har hørt om. Ifølge Møller led Taleban »store tab« og blev fremover »nødt til at finde på en ny måde at bekæmpe de danske patruljer«, men hvad der mere konkret skete, får læseren ikke at vide. 

I et andet tilfælde fortæller han, at de danske specialstyrker havde væsentlig mindre succes i begyndelsen af Afghanistan-krigen end hidtil kendt. F.eks. lykkedes det angiveligt ikke de danske jægersoldater at tage en lokal Taleban-leder, mullah Khairullah Khairkhwa, til fange i 2002, sådan som flere danske medier har fortalt.

Den store Operation Anaconda mod al-Qaeda samme forår, som danskerne deltog i sammen med specialstyrker fra en række andre lande, var heller ikke den store succes, som den senere blev udråbt til, skriver Møller og bekræfter dermed det billede af operationen, som bl.a. The New York Times har tegnet. 

På grund af manglende samarbejde blandt de involvererede amerikanske styrker lykkedes det USA at fejlbedømme antallet af modstandere, at udslette en hel amerikansk enhed og lande gentagne gange på et bjerg fyldt med al-Qaeda-krigere, hvilket kostede syv soldater livet og tabet af flere helikoptere. Hvorefter en stor del af terroristerne slap væk over grænsen til Pakistan.

Det nye sort

Lars Møllers bog udfylder helt klart et hul den militærhistoriske litteratur, men trods den generelle velskrevenhed og de mange anekdoter, der krydrer værket, fremstår gennemgangen af de amerikanske, britiske, tyske, russiske og danske specialstyrkers historie og deres mest kendte operationer alligevel for store deles vedkommende som overfladisk opremsning af allerede kendte fakta.

For den, der søger et hurtigt, introducerende overblik over emnet, er Specialoperationer et oplagt og letlæst valg. Men hvis man søger en mere undersøgende, kritisk eller diskuterende fremstilling af specialstyrkernes rolle i vor tid, er det ikke denne bog, man skal kaste sig over.

Der er ellers al mulig grund til at både undersøge, perspektivere og diskutere netop anvendelsen af specialoperationsstyrker. Efter de traumatiserende forsøg på oprørsbekæmpelse i Afghanistan og Irak ved hjælp af konventionelle styrker, er specialoperationer ’det nye sort’ for mange lande, der fortsat gerne vil bidrage til stabilisering af fejlslagne stater verden over – men uden at risikere store og politisk besværlige tab. 

Det gælder også Danmark, der de seneste år har satset entydigt på relativt ufarlige flybidrag, træning af lokale styrker på sikre baser og mindre grupper af specialstyrker. I øjeblikket er en stor del af 150 danske specialoperationsstyrker indsat  i FN’s fredsbevarende operation i Mali og i Irak som led i krigen mod Islamisk Stat. Men de senere år har de også været brugt til piratbekæmpelse og til at undervise, rådgive og levere backup til afghanske specialstyrker. 

Trods et kort kapitel om fremtidens brug af specialstyrker kommer Møller ikke med mange overvejelser om hverken fordele eller ulemper ved denne ofte fuldstændig mørkelagte del af moderne krigsførelse. Og det er ærgerligt. 

Alt i alt er Specialoperationer imidlertid en absolut læseværdig bog, som formentlig vil fungere fremragende som introducerende pensum på diverse officersuddannelser. Som tankevækkende og debatskabende fagbog skuffer den desværre.

Lars R. Møller: ’Specialoperationer’. Lindhardt og Ringhof, 512 sider, 349 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu