Læsetid: 5 min.

Den upålidelige stat svigter naturen

Den ringe tilstand i dansk natur skyldes, at staten har svigtet lige siden naturfredningsloven fra 1917, fremhæver ny bog: Naturfredningsforeningen og EU står alene med at vogte naturværdierne, og det er ikke nok
Det er et skræmmende billede, miljøjournalist Kjeld Hansen tegner af tilstanden i Danmarks natur, men hans grundighed og dokumentation er det vanskeligt at komme uden om.

Det er et skræmmende billede, miljøjournalist Kjeld Hansen tegner af tilstanden i Danmarks natur, men hans grundighed og dokumentation er det vanskeligt at komme uden om.

Foto fra bogen

9. oktober 2017

Dramatisk er titlen på miljøjournalisten Kjeld Hansens nye bog: Det store svigt – Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark.

I bogens forord forsikrer Kjeld Hansen, at titlen har fuld dækning. Han henviser til Den Danske Ordbog, hvor ’svigt’ beskrives som »det at skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det, som man har lovet, eller som forventes af én«.

Kjeld Hansen fastslår, at »Danmark er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa«. Den skyldes ifølge Hansen: »Skiftende regeringer har op gennem det 20. århundrede forsømt at gøre det nødvendige for at indfri deres løfter om at bevare en rig natur.«

Der er nogle, Kjeld Hansen friholder for ansvar, for han tilføjer: »Kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre.«

Om foreningen skriver han: »De, der skyder skylden på Danmarks Naturfredningsforening, retter bager for smed. Ganske prisværdigt har denne private forening forsøgt at løse opgaver, der i andre kulturnationer varetages helt selvfølgeligt af staten, men ansvaret for at beskytte den danske natur har aldrig været foreningens. Det ligger hos staten.«

100 år siden

Danmark fik sin første naturfredningslov for 100 år siden, gennemført af den radikale mindretalsregering under Carl Th. Zahle. De naturfredninger, som loven åbnede mulighed for, at de dommerledede fredningsnævn kunne foretage, var imidlertid sparsomme. Staten indskærpede nemlig, at naturbeskyttelsen helst skulle foregå frivilligt, med ejerens samtykke og uden udgifter til erstatning og pleje. Resultatet blev så vage fredningsbestemmelser, at de i dag findes mere af navn end af gavn.

Den naturbegejstrede statsminister Stauning fik i 1937 skærpet loven og udvirket, at Danmarks Naturfredningsforening fik ret til selvstændigt at rejse fredningssager over for nævnene.

Men den forbedring havde Stauning på forhånd været med til at sætte over styr ved at lægge hus til det »Kanslergade-forlig«, som SR-regeringen i 1933 indgik med Venstre til afbødning af den økonomiske verdenskrises skadevirkninger på Danmark. Kjeld Hansen fortæller:

»Krisepakken til landbruget rummede også en markant styrkelse af grundforbedringsloven. Man indførte en dramatisk øget statsstøtte til at rørlægge mindre vandløb, dræne og afvande vandhuller, moser og fugtige enge i tusindvis over hele landet. Statskassen blev åbnet for alle jordejere, uanset formue og hartkorn kunne der hentes 50 procent i tilskud, og Hedeselskabet fik plads i de nye amtslige grundforbedringsudvalg, der skulle føre tilsyn med projekterne.«

Man kan se loven som en særlig pagt mellem Socialdemokratiet og Venstre. Socialdemokratiet fik den forøgelse af arbejderes beskæftigelse, der fulgte med projekterne. Og Venstre fik – meget billigt – mere jord til landmændene, selv om jorden ofte var af ringe kvalitet og krævede fortsat afvanding.

Kjeld Hansen konstaterer: »De enorme investeringer, der fulgte som resultat af forligets landbrugspakke, kom til at finansiere mere end 100.000 grundforbedringsprojekter i de følgende 50 år, hvor dræning, rørlægning, uddybning og kanalisering samt oppløjning af enge og overdrev ændrede Danmark til uigenkendelighed.«

Kjeld Hansen: Det store svigt

Endnu værre

Efter den tyske besættelse enedes partierne om nye beskæftigelsesfremmende love. Nu blev der givet 66 procent i tilskud til landvinding. Og helt grotesk fortsatte tilskuddene med at flyde, efter at besættelse og verdenskrise for længst var overstået.

Landbrugslobbyen sørgede for, at landvindingsloven fortsatte sine tilskud frem til 1970 og grundforbedringsloven frem til 1983. Derfor kunne projekter, som afvandingen af Skjern Å gennemføres med statsstøtte så sent som i 1960’erne.

For at fuldstændiggøre vanviddet måtte fredningsnævn acceptere, at i de få fredningssager, der blev gennemført for at forhindre et afvandingsprojekt, skulle der udbetales erstatning til landmændene for den statsstøtte, de ikke kunne opnå til at foretage ødelæggelserne.

Den hovedløse overførsel af støttemidler til landbruget fortsætter i dag som ydelse af tilskud til landbruget for »miljøvenlige jordbrugforanstaltninger«, kendt som MVJ-støtteordninger. Pengene ydes som en løbende hektarstøtte og landmanden er ikke forpligtet til opretholde eventuelle miljøgevinster, men kan pløje og sprøjte dem bort, så snart pengestrømmen hører op.

Kjeld Hansen nævner eksempler på områder, hvor ordningen i sin levetid har været mere til skade end gavn. Der er hældt 2,4 milliarder kr. i MVJ siden 1995. Til fredning er der i samme periode kun udbetalt en tiendedel af dette beløb til fredninger, selv om fredningen varigt fastholder en ønsket naturtilstand, og MVJ – i bedste fald – kun opretholder den i støtteperioden.

I årene omkring socialdemokraten Svend Aukens miljøministertid, 1993-2001, finder Hansen, at der var optræk til en mere myndig statslig optræden i naturbeskyttelsen.

Så kom Fogh

Men så kom Fogh-regeringen byggende på sit VKO-flertal. Kjeld Hansen citerer den pensionerede statsskovrider Morten Elbæk Jørgensen for denne historiefremstilling: »Fra 2001 trak Dansk Folkeparti af helt andre grunde et antal hidtidige socialdemokratmandater over på den blå side i natur- og miljøsagen, og siden da har natursagen været i bakgear. Det bliver indtil videre ikke anderledes, for den konservative tunge på vægtskålen har tilsyneladende kun ’det grønne’ i munden.«

Fogh-regeringen gik i effektivt felttog mod naturbeskyttelsen. Den fyrede en tredjedel af de ansatte i Miljøministeriet, den nedlagde det statslige fagligt rådgivende udvalg, Naturrådet, og gav i stedet pengene til miljøprovokatøren Bjørn Lomborg. Samtidig fjernede Fogh-regeringen det statstilskud, som siden 1925 havde været ydet til naturfredningsforeningen som bidrag til det faglige niveau i dens arbejde. Samtidig blev foreningen pålagt at betale gebyrer, når den klagede over lokale myndighedsafgørelser, der er unødigt til skade for naturen.

Derpå gennemførte Lars Løkke i 2007 sin store ’strukturreform’, der overførte natur- og miljøopgaverne til kommunerne, der sjældent har nogen ambition om at løfte dem, hvis det generer erhvervsinteresser.

For at fuldstændiggøre afviklingen nedlagde Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 Miljøministeriet ved at fusionere det ind i Landbrugsministeriet.

Om den nuværende Venstre-miljøminister skriver Kjeld Hansen: »Fra første dag i ministerstolen gav Esben Lunde Larsen, der har en teologisk uddannelse, udtryk for et ganske ukristeligt had til både naturen og dens venner, og han fortsatte energisk med at liberalisere, dvs. udvande en række miljø- og naturbeskyttende love.«

Og der står Danmark så – efter 100 år med en naturfredningslov. Det er et skræmmende billede, Kjeld Hansen tegner, men hans grundighed og dokumentation er det vanskeligt at komme uden om.

Måtte bogen blive et udgangspunkt for et folkeligt krav om, at staten skal arbejde for beskyttelse af landets naturværdier – og ikke bekæmpe dem og deres fortalere.

Kjeld Hansen: ’Det store svigt – Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark’. Gads Forlag, 464 sider, illustreret, 400 kroner.

David Rehling var i årene 1984-96 direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Loftkjær
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Francisca Torrezão
  • Dina Hald
  • Pernille Elholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Lars Peter Simonsen
  • Trond Meiring
  • Jens Christensen
Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Kurt Loftkjær, Christian Mondrup, Katrine Damm, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão, Dina Hald, Pernille Elholm, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Lars Peter Simonsen, Trond Meiring og Jens Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Peter Simonsen

Man bli'r s'gu så vred!

Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Henrik Leffers, Christian Mondrup, Torben Andersen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Overvad Jensen, Pernille Elholm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det står endnu værre til end jeg troede.. Selvom jeg godt var klar over, at landbruget var de største kontanthjælpsmodtagere i Danmark, er det nyt for mig, at det går så langt tilbage.
Ødelæggelserne må stoppes!

Ejvind Larsen, Frede Jørgensen og Torben Andersen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Aktiv støtte til vores natur bedre end vrede

Jeg har siden midten af 80'erne arbejdet for at sikre den tilbageværende natur i Gladsaxe Kommune. Det har været en kedelig oplevelse. Efter en stigende opmærksomhed på miljøet, som kulminerede i begyndelse af 90'erne, er det generelt gået tilbage for sagen.

Befolkningen har ændret adfærd fra en kollektiv bevidsthed til selvoptaget shopping i alverdens tilbud. Afhængig af hvilken livsfase disse shoppende borger er i vælger mange tilsyneladende netop det, som berører deres liv mest. Men metoden er ødelæggende for samfundet, for disse borgere opnår ikke en sammenhængende tanke om politik og prioriteringer.

Fackts er ikke vigtige mere. Følelser trænger sig på.

Langvarig tålmodighed er afgørende, hvis man vil ændre noget. Her kan shoppegenet ikke bruges til noget. Det giver hverken personlige eller kollektive resultater, som er varige.

Idag synes de fleste politikere fra venstre til højere parat til at opgive natur ud fra devisen, at natur i f.eks. de enkelt bygge- og anlægssager altid kan undværes.

Siden Svend Auken forlod Miljøministeriet i begyndelse 00'erne er har Venstreregeringer søgt at udslette natur og miljø af danskernes bevidsthed ved at føre lovgivningen tilbage i retning de hovedløse tider, som fandtes frem til 60'erne, hvor miljøbevægelsen begyndte at dukke op.

Som aktiv i Danmarks Naturfredningsforening har jeg i ca. 15 år konstateret, at politikerne i stigende grad lægger natursagen for had eller ligegyldighed. Pressen har også ændret holdning til natursagen samtidig med, at den løbende indskrænkes. Især på lokalt plan må man konstatere, at mulighederne for dialog er indskrænket pga. udfasning af lokale aviser. I Gladsaxe havde vi også en kommunefinansieret radio, som bekvemt er blevet lukket, da den efter magthaverne opfattelse var for kritisk. Alle pengene bruges i stedet på ensidig kommunikation.

I takt med at grundlaget for nærdemokratiet er blevet forringet, er angrebet mod naturen sat ind.

Udviklingen må og skal ændres. Vend derfor vrede til aktiv kollektiv indsats. Alder bør ikke være en hindring. Fokuser på væsentlige forhold og tro ikke på, at du alene ved ændre dit eget liv kan ændre kursen på samfundet, som er som en supertanker. Vi har brug for en kollektiv indsats

Tak til Kjeld Hansen for hans vedvarende indsat for naturen. Han er et flot eksempel på, hvordan man kan og bør bruge sin energi på afgørende sager, som berører os alle. Uanset om man er bevidst om menneskets totale afhængighed af naturen.

Formand for DN Gladsaxe
Kurt Loftkjær

Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

The Guardian har i d. 24. oktober en artikel, der (igen) fortæller den alarmerende historie om et landbrugsland, hvis liv (vegetation og krible-krable) undermineres af ... Monsanto & Co.*
https://www.theguardian.com/environment/2017/oct/24/uk-30-40-years-away-...
Overraskende er, at det er den nye miljøminister i UK, Michael Gove, der går ud og advarer om at UK er 30-40 år fra katastrofen for madjorden.

“We have encouraged a type of farming which has damaged the earth,” Gove told the parliamentary launch of the Sustainable Soils Alliance (SSA). “Countries can withstand coups d’état, wars and conflict, even leaving the EU, but no country can withstand the loss of its soil and fertility.

“If you have heavy machines churning the soil and impacting it, if you drench it in chemicals that improve yields but in the long term undercut the future fertility of that soil, you can increase yields year on year but ultimately you really are cutting the ground away from beneath your own feet. Farmers know that.”

Gove er kendt som Brexiteer, han gik efter at blive formand for toryerne, men blev slået af May. Han har også som undervisningsminister støttet kreationistiske skoler, og har mange andre skøre ting på sit CV.
Men det har vores hjemlige miljøminister jo også. Alligevel: kunne nogen forestille sig at han ville gå ud med en lignende melding om landbrugslandet i Danmark? Selv om hans fysiognomi ligner Goves en del ;-)

* Herhjemme er "& Co." ikke mindst Cheminova, som i årtier var ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond. En internationalt set uhørt konstruktion at et statsligt universitet har ejet den største giftproducent. Men selv kritisk sindede akademikere i Aarhus nød godt af de rare penge, og som teologen Henning Lehmann der 1983-2002 var Rektor for AAU og formand for Forskningsfonden sagde i 1984, pengene er ikke i sig selv hvide eller sorte. I 2014 solgte Auriga A/S Cheminova hvilket betød en fordobling af Forskningsfondens egenkapital fra 2,3 til 4,6 mia. kr. Så nu er det kun gammel gift, de nyder godt af henne i Aarhus. En virtuel, økonomisk tvilling til giftdepoterne ved Høfde 42.