Læsetid: 3 min.

Det benover ikke, når Birthe Rønn Hornbech skriver pænt om retssikkerhed

Den tidligere Venstre-politiker bruger sine erfaringer som politianklager til en pædagogisk indførsel i retsstatens principper. Men læseren må uundgåeligt distraheres af de retskrænkelser, der blev slutningen på hendes politiske karriere
Birthe Rønn Hornbech ankommer her til afhøring i statsløsesagen i 2013.

Birthe Rønn Hornbech ankommer her til afhøring i statsløsesagen i 2013.

Niels Hougaard

16. marts 2018

Nej, Venstrekvinden Birthe Rønn Hornbechs seneste bog handler ikke om hendes politiske karriere, herunder dens uværdige afslutning, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i marts 2011 afskedigede hende som integrationsminister, fordi hendes ministerium fejlagtigt havde givet afslag på dansk indfødsret til statsløse personer og alt for sent havde informeret Folketinget om sagen.

Den efterfølgende Statsløsekommission udtrykte hård kritik af to topembedsmænd for at være medskyldige i, at Birthe Rønn traf beslutninger i strid med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og FN’s børnekonvention.

Birthe Rønn Hornbech gik derimod fri af alvorlig kritik fra kommissionen. Det skete, selv om kommissionen i vidt omfang afviste hendes forklaring om sagsforløbet.

Over for kommissionen havde hun forklaret, at ideen om at spørge andre nordiske lande om deres håndtering af konventionerne var noget, som embedsmændene insisterede på – og at hun ikke var klar over, at det førte til en forsinkelse af lovliggørelsen af den danske behandling.

Den forklaring stred mod hendes tidligere forklaringer ved samråd i Folketinget og over for medierne, hvor hun havde sagt, at hun selv ønskede den nordiske rundspørge.

Kommissionen valgte da også at afvise hendes nye forklaring, men lagde til grund, at hun »ikke ønskede at tage stilling« til embedsmændenes anbefalinger om at ændre den danske sagsbehandling, »før Indfødsretskontoret havde undersøgt de andre nordiske landes praksis«.

Kunne ikke overse

Når Birthe Rønn Hornbech alligevel ikke fik alvorlig kritik, skyldes det, at kommissionen »ikke med den nødvendige sikkerhed« kunne fastslå,

»at hun var klar over, at den fortsatte undersøgelse havde den konsekvens, at Danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne«.

Det er jo en noget bittersød ansvarsfriholdelse al den stund, at Birthe Rønn Hornbech er uddannet jurist og i en lang årrække har været vicepolitimester i tilknytning til rigspolitichefembedet.

En ung politifuldmægtig Birthe Rønn Hornbech i 1973. Dengang fandtes der ikke en uniform til kvindelige politibetjente, så hun sammensatte selv en. Hun syede den lårkorte nederdel og valgte de hvide støvler. Det vakte opsigt i samtiden. Foto fra bogen

Når der er grund til at rippe op i denne triste historie, skyldes det, at Birthe Rønn Hornbech er aktuel med en bog om retssikkerhed. Bogen glider ganske uden om de krænkelser af retssikkerheden, som kom til at foregå i det integrationsministerium, som hun var ansvarlig for.

Bogen handler derimod om en tidligere og lykkeligere tid i Birthe Rønn Hornbechs liv, nemlig de år fra 1971-82 hvor hun først var politifuldmægtig i Roskilde og siden medhjælper for statsadvokaten på Fyn. Meget dækkende har hendes bog titlen Politierindringer.

Og der kan kun siges pænt om selve bogteksten.

Birthe Rønn Hornbech fortæller medrivende, men aldrig sensationelt om de mange drabelige forbrydelser, hun i sit embede kom tæt på. Hun bevarer sin balance og er aldrig entydigt fordømmende over for gerningsmænd- og kvinder.

Hun prøver at udrede, hvad der drev dem til deres handling. Samtidig er hun omhyggelig med at stå fast på retssamfundets krav til grundighed, ordentlighed og redelighed i efterforskning og strafforfølgelse.

Hun bruger de spændende historier til at lave en pædagogisk fremstilling af, hvordan kravet om retssikkerhed kan blive gjort til virkelighed i den enkelte sag. Hun undsiger politisk plattenslageri på den tragedie, som hver enkelt sag rummer.

Birthe Rønn Hornbech har også denne særdeles aktuelle konstatering:

»Ustandselig lyder kravet om højere straffe for vold. Jeg har gennem årene spurgt fortalere for højere straffe om, hvad straffen for vold egentlig er. Svaret er altid det samme. De ved det ikke. De ved bare, at straffene skal være højere.«

Hun fortsætter:

»Jeg har så tit i diskussionerne forsøgt at opstille konkrete detaljer og spurgt, om straffen skal være højere i et sådant tilfælde. Nå, nej, det er jo ikke lige den slags sager, politikere og debattører tænker på, når de forlanger højere straffe.«

Birthe Rønn Hornbech har også dette hjertesuk:

»For hver eneste gang, Folketinget indfører nye straffebestemmelser, får politiet tilsvarende flere opgaver. Flere borgere bliver lovovertrædere.«

Sympatisk, men ...

Alt dette er såre sympatisk, men læseren må uundgåeligt sidde tilbage distraheret over den pleje, som Birthe Rønn Hornbech gav retssikkerheden, da hun fik det afgørende ansvar for et område, hvor der er hårdt politisk pres for at se stort på lov og ret.

Et folketingsflertal bestående af S, Enhedslisten, LA, R, SF og Alternativet fulgte i foråret 2016 Statsløsekommissionens beretning op med at kalde Rønn Hornbechs rolle i sagen »stærkt kritisabel« og udtalte derfor »alvorlig kritik«.

Samme flertal mente – modsat kommissionen – at hun under alle omstændigheder »havde tilstrækkelig mulighed for forstå konsekvenserne« af sine forsømmelser i ministerembedet.

Hvor benovet skal man så være, når hun nu slår til lyd til respekt for retsstaten?

Birthe Rønn Hornbech: Politierindringer, 272 s., 300 kr., Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Hans Larsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig David Rehling. Birthe Rønn Hornbechs omsorg for retsprincipper klinger (desværre ) hult, når man godt han huske hende som integrationsminister.