Læsetid: 4 min.

’En ægte liberal’ er et lille lys i efterårsmørket til dem, der drømmer om et bare lidt mere liberalt Venstre

Interviewbogen med Jan E. Jørgensen giver dem, der hepper på de liberale grundprincipper, noget af det, de sukker efter. Men det er så som så med den indre sammenhæng både i Jørgensens ræsonnementer og i bogens disposition
Interviewbogen med Jan E. Jørgensen giver dem, der hepper på de liberale grundprincipper, noget af det, de sukker efter. Men det er så som så med den indre sammenhæng både i Jørgensens ræsonnementer og i bogens disposition

Anders Rye Skjoldjensen

23. oktober 2018

OK, jeg kan lige så godt lægge ud med at indrømme det. Jeg er også en af dem, der har et lille crush på Jan E. Jørgensen. Venstre-manden, der især efter magtskiftet i 2015 er trådt frem i den landspolitiske frontlinje for at forsvare frihedsrettighederne og bekæmpe højreekstremismen.

Jan E. Jørgensen bliver dyrket som en kontrast til Inger Støjbergs nationalistiske strammerkurs, der ser stort på lov- og konventionsbrud, hvis bare udlændingene kan holdes ude af landet. Heroverfor står advokat Jørgensen for en Uffe Ellemann’sk liberalisme med globalt udsyn og noget mere respekt for grundlæggende retsstatsprincipper. 

Jan E. Jørgensen & Bent Winther: ’En ægte liberal’.

Man kan godt forstå, at forlaget Momenta så mulighederne i det modsætningsforhold og tog kontakt til Jan E. Jørgensen med henblik på at få ham udgivet. For som Jørgensen selv skriver i sit forord, er han »kommet til at repræsentere noget, der er savnet«.

Bogen, En ægte liberal, er skrevet af politisk redaktør på Berlingske Bent Winther på baggrund af omkring 30 timers interview med hovedpersonen. Ifølge Winther er formålet med bogen dels at fortælle historien om Jan E. Jørgensens politiske karriere og dels at give læseren et indblik i skillelinjen mellem nationalkonservative og liberale, som Jørgensen mener, er »mindst lige så vigtig som den mellem rød og blå«.

Der er således lagt op til et ideologisk brag af en debatbog, og dem, der hepper på de liberale grundprincipper, får da også noget af det, de sukker efter.

Frihedselskeren

For eksempel tager den selvudnævnte frihedselsker Jan E. Jørgensen afstand fra 24-årsreglen, som han kalder »uliberal«, og han siger om loven fra 2015, der gjorde det muligt for myndighederne at tilbageholde flygtninge på ubestemt tid, at den »gik ud over vores retssikkerhed«, og »at målet helliger midlet, er ekstremt farligt som rettesnor«.

Det er jo nok til at gøre de fleste frihedsrettighedstilhængere lidt forfjamskede, men bogen afslører nu også, at Jan E. Jørgensen alligevel ikke er så stor en frihedshelt endda.

For når det kommer til stykket, så bakker han op om sit partis linje. Også når dets politik bryder med de frihedsrettigheder, som Jan E. Jørgensen ellers forfægter. Det gør han i folketingssalen, hvor han eksempelvis var med til at stemme burkaforbuddet igennem, men det gør han også i En ægte liberal, hvor man ellers med nogen rimelighed kunne forvente, at han benyttede lejligheden til at udfolde en liberal kritik af de steder, hvor regeringen er gået for langt ud af en nationalkonservativ tangent.

I stedet forklarer og forsvarer han både burkaforbuddet og statsborgerskabshåndtrykket og bedyrer, at de fleste DF'ere er »væsentligt mere moderate, end offentlighedens indtryk er af partiet«.

Springende argumentation

Det er ikke kun Jan E. Jørgensens ræsonnementer, der virker lidt springende, det gør bogens disposition også. Bent Winther forklarer i sin introduktion, at bogen foretager en »overflyvning af de liberale holdepunkter i et historisk og aktuelt perspektiv«, og ordet ’overflyvning’ er aldeles velvalgt i denne sammenhæng.

Flere store emner såsom EU-forbeholdene, barsel til mænd og længden af straffene for økonomisk kriminalitet kontra voldskriminalitet berøres kun meget sporadisk.

For eksempel konkluderes det, at »mennesker – også forbrydere – tænker og handler rationelt«. Og Jan E. Jørgensen siger, at »hvis opdagelsesrisikoen sammenholdt med straffen er så stor, at det ikke kan betale sig, så lader man være«.

Den påstand udfordres ikke af Winther, på trods af at Jørgensen samtidig siger: »I det hele taget er mange straffe svære at forstå. Nogle virker meget milde – for eksempel straffen for grov vold og voldtægt. Andre virker meget hårde – for eksempel visse former for økonomisk kriminalitet«.

For det første kan man undre sig over, at Winther ikke finder grund til at spørge ind til, om Jørgensen virkelig mener, at folk handler rationelt, når de pander nogen ned i en brandert eller voldtager deres børn.

For det andet er det svært at forstå, hvorfor Jørgensen på den ene side mener, at forbrydere laver en cost-benefit-analyse, inden de slår til, og så på den anden side mener, at dem, der stjæler andres penge, skal have (endnu) mindre bøder, hvis de bliver snuppet. Det hænger jo slet ikke sammen – og hvis Jørgensen ikke selv kan se det, burde Winther have set – og udfordret – det.

Ifølge Winther selv har han ellers spillet rollen som den, der har stillet »kritiske og uddybende spørgsmål og til sidst har skrevet det hele sammen til en helhed«.

De kritiske spørgsmål er det så som så med, og det med helheden er i al fald noget af en overdrivelse, for bogen springer tilfældigt rundt i emner som udlændingepolitik, beskæftigelsespolitik, by vs. land, debatten på sociale medier og ligestilling uden nogen form for logisk struktur og fremadskridende bevægelse. I kapitel seks handler det eksempelvis om danskhed, og det gør det igen i kapitel 17.

Alt i alt lykkes bogen dog alligevel med at give et fint indblik i Jan E. Jørgensens karriere og tænkning – og med at være et lille lys i efterårsmørket til dem, der drømmer om et bare lidt mere liberalt Venstre.

Jan E. Jørgensen & Bent Winther: ’En ægte liberal’, Forlaget Momenta, 250 sider

Jan E. Jørgensen mener, der er langt mere centralisme i Venstre i dag, end der var førhen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Når man i samme åndedrag både kritiserer og forsvarer sit partis politik, er det ligesom det ikke rigtigt batter noget.
Men så har man da fået sit ansigt ud i offentligheden ;-)

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steen Sohn og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Uanset om man dyrker det liberale som et egocentrisk forsøg på at få så meget til sig selv som muligt, vel vidende at det betyder mindre til de andre, eller som udtryk for, at frihed blot er et andet ord for intet mere at miste, som vi sang, står tilbage, at den ægte liberale altid er i fare for at blive fanget i dilemmaet mellem anarki og anstændighed, og således enten kommer til at fremstå som kynisk eller dårligt begavet. Den ægte liberale glemmer, at meget individ og lidt stat er mindst lige så slemt som meget stat og lidt individ, og at begge veje fører til samme mål, nemlig oligarki.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

"Andre virker meget hårde – for eksempel visse former for økonomisk kriminalitet"
Tja - svindel for 410.000.000.000 Kr vil da nok give et "Fy-Fy" til de ansvarlige. Det er vel nok hårdt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar