Læsetid: 5 min.

Bag Løkkes lukkede døre

Med brug af 50 anonyme kilder giver ny bog et interessant og nuanceret billede af Lars Løkke Rasmussen. Bogen er samtidig en oplysende genfortælling af nyere dansk politisk historie og bidrager fint til at udfylde nogle af de huller, som os, der står uden for Christiansborg og interesseret kigger ind, har
For den politiske interesserede er ’For enhver pris’ en fornøjelig og levende fortælling om et stykke nyere dansk politisk historie på et tidspunkt, hvor vi stadig kan huske begivenhederne.

For den politiske interesserede er ’For enhver pris’ en fornøjelig og levende fortælling om et stykke nyere dansk politisk historie på et tidspunkt, hvor vi stadig kan huske begivenhederne.

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

3. november 2018

Budskabet er klart. Med store bogstaver på forsiden. Lars Løkke Rasmussen vil være statsminister for enhver pris, selv om det kræver, at politiske målsætninger og støtter ofres. Det er essensen af Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens nye bog »For enhver pris« om Lars Løkke Rasmussens tid som regeringsleder siden folketingsvalget i 2015.

Bogen er en interessant fortælling om årenes gang i Lars Løkke Rasmussens regeringer siden 2015. Den er baseret på over 50 anonyme kilder, og der er derfor nok mere end en enkelt Venstremand (eller kvinde), der føler sig fortegnet, fordrejet eller forbigået.

Der er i politik altid mindst to sider af samme sag, specielt når det gælder det politiske spil bag de lukkede døre i partier og regeringer. Men for den politisk interesserede giver forfatterne og deres kilder en interessant samlet fremstilling af den nyeste danske politiske historie.

Nuancerer billedet af Løkke

Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen: ’For enhver pris’

Lars Løkke Rasmussens politiske snilde redder gang på gang regeringen og dermed også hans statsministerpost.

Men bogen viser også, at det ikke altid lykkes. Bøllemetoden virker ikke på Søren Pape, der står imod og holder fast i, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ikke kan blive siddende, fordi hun har givet urigtige oplysninger til Folketinget om landbrugspakken i 2016. De spidsfindige formuleringer omkring skat og paradigmeskift i forbindelse med finanslovaftalen i december 2017 forværrer arbejdsforholdene internt i den blå blok, og specifikt mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, yderligere.

Dermed nuancerer bogen billedet af Lars Løkke Rasmussen. Nok er han god til at holde fast i regeringsmagten ’for enhver pris’ og har formået at klare mange udfordringer i de to regeringer siden 2015. Men at hans personlighed, specielt hans afventende tilgang, også kan få tingene til at køre længere ud og dermed gøre prisen højere.

At Lars Løkke Rasmussen i 2015 får nøglerne til Statsministeriet tilbage fra Helle Thorning-Schmidt sker på trods af Venstres dårlige valgresultat; på grund af Dansk Folkepartis fremgang. For et gammelt, regeringsbærende parti som Venstre er regeringsmagten altafgørende. Regeringsmagten er vigtigere end andelen af stemmerne.

DF vandt

Det samme gælder ikke for Dansk Folkeparti, der ikke havde regeringsambitioner efter folketingsvalget i 2015, til trods for at det blev det største borgerlige parti. Dansk Folkeparti vægter politisk indflydelse over regeringsposter.

Bogen viser, hvordan de formår både i de første halvandet år med Venstre-regeringen og efterfølgende med VLAK-regeringen at få gennemført mange af deres egne politiske ønsker og samtidig få forhindret meget af den borgerlige politik, enten fordi de ikke brød sig om indholdet, eller fordi andre ikke skulle ’have noget’. Bogen efterlader ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti traf det rigtige valg ved ikke at gå i regering. De har i hvert fald ikke tabt ved at stå uden for.

LA tabte

Omvendt forholder det sig for Liberal Alliance, der har haft klare ambitioner om regeringsdeltagelse. Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll formår ikke, trods insisteren både gennem det første mandat til Dronningen om en flertalsregering og ved de interne forhandlinger, som angivet i bogen, at blive en del af Lars Løkke Rasmussens første regering efter valget.

Men da Anders Samuelsen skal ned af det ret så berømte træ, som han er endt oppe i med sin insisteren på fem procents skattelettelser i toppen i efteråret 2016, ender løsningen netop med at være, at Liberal Alliance, sammen med De Konservative, endelig får nøgler til ministerbiler. Fra partidannelsen i 2007 til ministerposter på mindre end ti år.

Men hvor forventningen nok med rimelighed kan være, at sådanne poster giver mulighed for bredere politisk indflydelse, må Liberal Alliance – som den øvrige regering – sande, at det stadig er Dansk Folkeparti, der som parlamentarisk grundlag sidder med de afgørende mandater. Og dermed også vetoretten. Det kommer til at gøre ondt på Liberal Alliance, fordi de to partier ideologisk – og personligt viser det sig også i bogen – står så langt fra hinanden. Liberal Alliances fodaftryk anes kun svagt, mens Dansk Folkepartis ville kunne ses fra månen.

Kunne Liberal Alliance have fået mere ud af at stå uden for regeringen? Ville Dansk Folkeparti have fået lige så meget politik gennemført som en del af regeringen? Det svarer bogen ikke på. Det er tvivlsomt den parlamentariske situation taget i betragtning. Dansk Folkepartis størrelse og placering giver dem en langt mere markant position end Liberal Alliance. Specielt med deres placering længere mod midten på den fordelingspolitiske venstre-højre-skala og nu dertilhørende åbninger over for Socialdemokratiet.

En gennemgående fortælling i bogen er, hvad konstruktionen ’delt partiformandskab’ mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, der var et resultat af forhandlingerne i kælderen under Odense Congress Center 3. juni 2014, dækker over. Selvom Kristian Jensen får muligheden for at komme i ’statsministerlære’ som udenrigsminister og orienteres (lidt) før sine folketingskolleger, er det ikke de to, der kører parløb. Det er ikke de to, der sammen redder skærene gang på gang.

Bogen giver et klart billede af, at det derimod er Claus Hjort Frederiksen, der med sine strategiske evner og gode relationer til Dansk Folkeparti bistår Lars Løkke Rasmussen. Samlet efterlader bogen det indtryk, at formandskabet primært betyder, at freden mellem partiets fraktioner opretholdes, så længe magtbalancen opretholdes. Og her leverer Lars Løkke Rasmussen, der ifølge bogen gentagne gange har ofret sine egne støtter, ikke Kristian Jensens.

Løkkes privatøkonomi

Det er ikke nyt, at der ifølge kritikerne, og bogen, klæber sig et image af dårlig privatøkonomi og maksimal udnyttelse af positionen som statsminister ved Lars Løkke Rasmussen. Det kostede ham næsten formandsposten for partiet i 2014.

Men bogen viser, hvordan regeringsperiodens debat omkring LøkkeFonden er langt mere alvorlig end Venstres finansiering af tøj i forbindelse med officiel fotografering. Fordi penge og politik kobles. Fordi der med bogen igen spørges til, om man kan købe sig til statsministerens tilstedeværelse. Til statsministerens lydhørhed. Og måske til politiske initiativer. Eller manglende indgriben.

I bogen indgår både fiskekvoter, en særlig skolepulje til svage elever og lejekontrakter i den cocktail, der ifølge forfatterne ’slår skår i embedets ubestikkelighed’. Nogle vil sige, at indikationerne er tilstrækkelige. Men det er vigtigt at påpege, at heller ikke her vises en klar sammenhæng mellem penge og politik.

For den politiske interesserede læser er det fornøjeligt at få en levende fortælling om et stykke nyere dansk politisk historie på et tidspunkt, hvor vi stadig kan huske begivenhederne. En del er allerede kendt fra mediedækningen.

Men bogen bidrager med forfatternes – og deres kilders – version af, hvad der virkelig (også) skete bag de lukkede døre i Løkkes regering. Dermed er den med til at udfylde nogle af de huller, som os, der står uden for Christiansborg og interesseret kigger ind, har. Os der godt kan tåle at få gentagelser, fordi vi nyder en samlet fortælling om dansk politik.

Karina Kosiara-Pedersen er lektor på Institut for Statskundskab.

’For enhver pris’, Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen, People’s Press, 250 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Summa Summarum; for denne statsminister - ligesom det har gjort sig gældende for tidligere venstre-statsministre - er det afgørende magten og pengene.
Ikke landets tilstand eller ledelse.

Arne Albatros Olsen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Jens J. Pedersen, Niels Duus Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Bogen har selvfølgelig sin titel, fordi Løkke vil være statsminister for enhver pris.
Men den har givetvis også fået titlen, fordi Løkke under en krise sagde, at han ikke ville være statsminister for enhver pris.

Bjarne Andersen, Jens J. Pedersen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Med det livmål, ja kan vi så ikke konstatere de har gode ben at gnave i Venstre, som de ikke vil frigive sig frivilligt.

Kenneth Jacobsen

Og med det forfattermakkerskab er der vel allerede lagt i kakkelovnen til For Enhver Pris II - anonyme kilder om Lille Mettes klamren sig til taburetten.