Læsetid: 4 min.

Bogen om Kim Wall er de to journalistforældres professionelle flugt fra sorgen

Bogen om Kim Wall skildrer forældrenes kamp for at sikre datteren et værdigt eftermæle
Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall.

Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall.

Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

12. november 2018

Man skal næsten have levet på en anden planet for ikke at have hørt historien om Kim Wall. Historien om den 30-årige svenske kvinde, der på bestialsk vis blev myrdet og parteret af den kendte opfinder Peter Madsen ombord på hans selvbyggede ubåd den 10. august 2017.

Eller: Historien om den unge, talentfulde og modige freelancejournalist, der havde hele verden som sit arbejdsområde, var i færd med at udvikle sin egen journalistiske metode og stod på tærsklen til en international topkarriere fuld af priser og hæder.

Kampen mellem disse to historier er omdrejningspunktet i Bogen om Kim Wall - når ordene slipper op, som Kim Walls forældre Ingrid og Joachim Wall har forfattet.

I bogen er det Ingrid Wall, som er jegfortæller, og hun veksler mellem at beskrive, hvordan hun og hendes mand har oplevet forløbet omkring deres datters forsvinden og død, og at portrættere Kim Wall som fagperson og menneske gennem anekdoter helt fra sin egen graviditet og frem til den sidste telefonsamtale, mor og datter havde, inden Kim gik ombord på ubåden Nautilus.

Ingen tåreperser

Hvis man forventer en tåreperser af en bog, hvor forældrene til den myrdede Kim Wall krænger deres hjerte ud og skriger deres frustrationer til himlen, bliver man slemt skuffet. Ingrid og Joachim Wall vil ikke stille op til rollen som de afmægtige og grådopløste forældre til et mordoffer. De vil ikke lade sig lamme af deres sorg.

I stedet finder Ingrid Wall allerede under tre døgn efter Kim Walls forsvinden et konstruktivt projekt, som de kan flytte deres fokus over på for at undgå den absolutte fortvivlelse.

Natten til den 13. august, få timer efter de har fået politiets officielle besked om, at Kim er død, vågner Ingrid om natten. Under den urolige søvn har hun fået ideen om, at Kims minde skal leve videre gennem en fond, der skal uddele stipendier til kvindelige journalister, og at hun og Joachim skal skrive »den sande beretning« om Kim Wall.

Både fonden og bogen er led i en strategi, der skal vinde kampen om Kim Walls eftermæle:

»Vi holder stædigt fast i vores fokus – Kim skal mindes som den fremragende journalist og kvinde, hun var, ikke som det offer, hun blev tvunget til at være.«

Som Ingrid Wall skriver:

»Vores professionelle træning slår igennem.«

Ingrid Wall er journalist og kommunikationschef i Trelleborg Kommune, Joachim Wall er pressefotograf.

Arbejdet med Kim Wall Memorial Fond fylder meget i bogen. Der er løbende opdateringer om, hvor mange penge, der bliver indsamlet, og hvor godt det lykkes at få medierne til at omtale fonden.

I begyndelsen af bogen virker det lidt underligt, næsten kalkuleret, som om forældrene går voldsomt professionelt til opgaven med at maksimere deres afdøde datters posthume succes.

Vi hører i detaljer om, hvordan Kim Wall har læst på verdens fineste universiteter, Sorbonne, London School of Economics og Columbia, vi hører om de store reportagerejser, hun nåede at skrive fra, og vi hører om hendes metode:

»on-the-ground-shoe-leather-reporting med udenrigskorrespondentens synsmåde«.

Hun kombinerede sin udenrigspolitiske indsigt med en evne til at opsøge de mennesker, det hele handlede om – ved at være til stede og slide skosålerne tynde på gaderne i stedet for at sidde på et kontor bag en skærm.

Da Overseas Press Club of America vælger at navngive en ny journalistisk pris efter Kim, Kim Wall Award, beskriver Ingrid og Joachim Wall det som »en stor æresbevisning«, og i talen ved middagen inden prisoverrækkelsen citerer Ingrid sin egen tale:

»Vi ville ønske, at vi havde siddet ved bordet derhenne og som stolte forældre set på, mens vores datter Kim tog imod en pris for en af sine reportager.«

Det er man slet ikke i tvivl om.

Men mod bogens slutning bliver det klart, at der bag alt det professionelle og effektive kommunikationsarbejde gemmer sig noget andet:

»Arbejdet med Kims fond er blevet en livline for os. Eller måske mere et skjold. Arbejdet med fonden har beskyttet os mod virkeligheden omkring os, den vi ikke rigtig vil eller kan forholde os til.«

Det at arbejde så beslutsomt og hårdt på at sikre Kim Wall et værdigt, professionelt eftermæle, står tilbage som en overlevelsesstrategi. Og bestræbelserne for at udødeliggøre Kim Wall er to menneskers menneskelige reaktion på en umenneskelig ulykke.

I de momenter, hvor vi får lov at komme tæt på Ingrid og Joachim Walls følelser, er det rørende, hvor præcis bogens undertitel, »når ordene slipper op«, er.

»Situationen er uvirkelig, det føles mere som en dårlig film, som man holder op med at se efter et stykke tid, fordi den er alt for urealistisk,« skriver Ingrid Wall med en næsten smerteligt forudsigelig sammenligning.

De skriver om, hvor forkert det føles at skulle begrave sin datter. Hvordan det strider mod naturens orden. Om hvor tom Kims stol synes den første jul, og om hvordan hun vil mangle på det årlige familieportræt.

Sproget er fattigt, når det kommer til sorg. Og det ved Ingrid og Joachim Wall om nogen. Medierne har det seneste år kredset om dem og bedt dem medvirke i alt fra artikler til dokumentarprogrammer. Om det skriver de:

»Vi har afvist det konsekvent, vi hverken kan eller vil sige noget. Hvad skulle det i så fald være? At vi savner hende? At vi ville ønske det frygtelige ugjort? Svarene giver sig selv, og derfor tier vi.«

Med bogen om Kim Wall har Ingrid og Joachim Wall begået en kraftpræstation i kampen om Kims eftermæle. Få forældre, der rammes af en sådan ulykke, ville have de faglige og mentale ressourcer til at gøre dem det efter.

Ingrid og Joachim Wall: ’Bogen om Kim Wall - når ordene slipper op’, Oversat af Anders Juel Michelsen, Gyldendal, 320 sider, 250 kroner. Udkommer i dag

Den anerkendte danske filmskaber Tobias Lindholmskal stå bag en tv-serie om den såkaldte ubådssag, hvor fokus er rettet mod efterforskningen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I kan ikke ændre på et "eftermæle".
Prøver i aktivt skabe bestemt "eftermæle" ved at skrive bog, bliver det aldrig til andet end eftermæle for bogen i sig selv.

Man bør i det hele taget ikke søge trøst i hvad andre mener,
det kan komme tilbage som noget man ikke ønsker.

Kære Kim Wall´s forældre,
hold sorgen tæt ind til jer selv.
Se billeder med Kim og jer, fra hendes barndom, fra hendes seneste tid.
Hvis ikke det stadig er for smertefyldt, så besøg steder i var sammen med Kim.
Før en daglig tale om Kim og tænk alle minderne.
I ved med jer selv hvad der føles godt for "sjælen".
Søg IKKE terapi og lignende. Det vil kun fastholde jer i sorgen.
I to (mor/far), bliver aldrig mere de samme mennesker, men i vil lære leve videre med sorgen som del af hverdagen.