Læsetid: 4 min.

Informations lille økonomibog gør et hæderligt forsøg på at forklare økonomien

Informations nye bog ’Først lærer vi økonomerne at kende ... ’ introducerer både traditionel og nutidig økonomisk tænkning på en tilgængelig og forståelig facon, om end bogens leksikon over økonomiens nøglebegreber lader noget tilbage at ønske. Bogens hensigt om at engagere flere i økonomien vækker begejstring – selv hos en mainstreamøkonom
17. december 2018

Virkelighedsfjern undervisning på økonomistudiet og ’økonokraternes’ stigende indflydelse på den politiske beslutningsproces er emnerne for bogen med den ambitiøse titel Først lærer vi økonomerne at kende … så tager vi økonomien tilbage, skrevet af Jørgen Steen Nielsen, Sebastian Gjerding og Nikola Nedeljkovic Gøttsche.

Titlen er ambitiøs af flere årsager. Dels kræver det sit at:

  1. Dokumentere, hvorfor økonomi som videnskab og metode fjerner sig mere og mere fra virkeligheden.
  2. Udvælge 30 af de største økonomer og portrættere deres vigtigste grundteser.
  3. I et minileksikon at redegøre for 20 nøglebegreber inden for økonomien på blot 242 sider.

Dels kræver det en god portion selvtillid at regne med, at læseren af bogen efterfølgende vil være i stand til at træffe bedre beslutninger i komplicerede samfundsmæssige problemstillinger end gruppen af skolede økonomteknokrater.

Jørgen Steen Nielsen, Sebastian Gjerding & Nikola Nedeljkovic Gøttsche: ’Først lærer vi økonomerne at kende ... ’.

Men forfatterne slipper hæderligt fra opgaven. Med afsæt i citater fra bl.a. cheføkonomen i Bank of England, Andy Haldane, redegøres for, hvordan det tekniske og modelbaserede økonomsprog afkobler økonomien fra den virkelige verden og dermed den demokratiske debat, mens den reelle magt koncentreres hos stadig færre magtfulde aktører. Kombinationen af fremmedgørelse og benhård kapitalisme er med til at øge polariseringen i samfundet og skærpe konflikterne.

Der er argumenter, som ikke kan stå alene, men som med rimelighed kan indgå i analyser af den aktuelle politiske udvikling i Europa, i valget af Donald Trump som præsident i USA og af opgøret med globaliseringens tidsalder.

Jeg er ligeledes enig i kritikken af, at økonomistudiet bør gøres mere holistisk i sit væsen og inddrage de store spørgsmål om globalisering, finanskriser og klimaet i undervisningen som påpeget af Rethinking Economics-bevægelsen. Men man skal kravle, før man kan gå. Undervisningen skal først og fremmest sikre de studerende et grundigt kendskab til økonomisk teori – før disciplinerne blandes og optimalt kulminerer i en form for forståelse af de store sammenhænge.

Gode grunde til svag vækst

Mere problematisk er forfatternes postulat om, at »denne økonomi (som undergraver demokratiet) ikke engang fungerer efter hensigten, fordi det over de seneste 50 år er blevet stedse vanskeligere at præstere de vækstrater, som har været alle regeringers mål«.

For det første har verdensøkonomien faktisk lagt finanskrisen bag sig, og arbejdsmarkederne boomer for tiden overalt på kloden. For det andet bør det ikke overraske, at de vestlige lande ikke længere kan vækste som i 1950’erne og årtierne derefter, hvor nye teknologier og babyboom lagde fundamentet for et uhørt opsving og fremgang i velstand og velfærd.

Dels fordi det bliver stadig sværere at præstere høje vækstrater i takt med, at niveauet for den samlede produktion i økonomien stiger. Dels fordi den vestlige verden står over for en betydelig aldring i disse år. Og aldrende samfund vokser altså bare ikke i samme takt som unge. Derfor må der reformer og produktivitetsstigninger til for at fremtidssikre bl.a. den hjemlige danske økonomi (lød det fra mainstreamøkonomen).

Men tilbage til resten af bogen, som byder på rigtig fine økonombiografier fra liberalismens stamfader, Adam Smith, over Karl Marx, Alfred Marshall, John Maynard Keynes, Joan Robinson, Milton Friedman og til nutidens superstjerne i det venstreintellektuelle miljø, franske Thomas Piketty. Også de små referencer til videre læsning om de enkelte økonomer er en rigtig fin detalje.

Ligeledes er minileksikonet over 20 »økonomiske nøglebegreber«, som i alfabetisk rækkefølge dækker fra »arbejde« til »økonomisk videnskab«, en god idé. Men desværre behandles flere emner polemisk og mangelfuldt.

Det gælder bl.a. begrebet penge, hvor kreditmultiplikatoren og reguleringen af banksystemets pengeskabende funktion overhovedet ikke nævnes. Og er det f.eks. i beskrivelsen af renter overhovedet relevant at nævne, at paven i middelalderen forbød renter af religiøse årsager?

I givet fald må man også redegøre for, hvordan den katolske kirke så akkumulerede sin formue og udøvede sin magt. Artikler i et leksikon bør være deskriptive og grundige – og ikke mindst, hvis det skal anvendes til at skabe fundamentet for en oplyst demokratiseringsproces.

Gør ydmyghed til dyd

Når det er sagt, tjener bogen bestemt sit formål. Der er mange politiske beslutninger, som baserer sig på økonomernes mere eller mindre abstrakte modeller, og det er et rimeligt krav, at teknokrater taler i et forståeligt sprog og ikke kun til, men også med befolkningerne. Sidst, men ikke mindst, er der al mulig grund til at introducere fremtidens økonomistuderende til en kompleks verden, hvor homo economicus ikke nødvendigvis passer ind, og hvor ydmyghed over for fagets begrænsninger gøres til en dyd.

I hvilken udstrækning økonomien så er taget fra os, og om den skal tages tilbage, er jeg mere usikker på. Og hvordan det i givet fald skal ske, giver bogen da heller ikke noget svar på.

Læseren lades tilbage med forfatternes konstatering af, at »det er ikke noget enkelt projekt … men det er et projekt, som stadig flere mennesker i disse år engagerer sig i«. Det sidste kan selv en gammel mainstreamøkonom som mig kun opfatte som en kæmpegevinst for både demokratiet og økonomien – bare det sker på et oplyst grundlag.

Helge Pedersen er cheføkonomen i Nordea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • ingemaje lange
Jens Thaarup Nyberg og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

"
"Mere problematisk er forfatternes postulat om, at »denne økonomi (som undergraver demokratiet) ikke engang fungerer efter hensigten, fordi det over de seneste 50 år er blevet stedse vanskeligere at præstere de vækstrater, som har været alle regeringers mål«.
For det første har verdensøkonomien faktisk lagt finanskrisen bag sig, og arbejdsmarkederne boomer for tiden overalt på kloden. ... "
Verdenøkonomien har lagt adskillige kriser bag sig, kriser der hvergang er overvundet ved boom i nye teknologier, boom i nye befokningsgrupper på arbejdsmarkedet - altsammen booms der har bidraget till samfundenes og klodens sørgelige forfatning.

Jens Thaarup Nyberg

Ups, glemte jeg boom i nye investeringsobjekter, boliger, biler ... ( gældsætning for private, der ikke er kreditværdige ), og i den forbindelse kunne vor Nordeaøkonom gerne have nævnt Tilsynsdiamanten, når han alligevel savner omtalen i bogen.