Læsetid: 4 min.

Kulørt persongalleri i centrum i ny bog om bitcoin

Hvis du ikke kender noget til kryptovaluta og gerne vil lære fænomenet og dets historie at kende, så er Bo Elkjær og Birgitte Dyrekildes nye bog et godt sted at begynde
I ’Bitcoin – frie penge’ er hovedpersonen den virtuelle valutakurs, der ser ud til kun at gå opad, indtil den på dramatisk vis krakker hen imod bogens slutning. Højt at flyve, dybt at falde. Ikaros-myten genfortalt i markedsværdier. Men det er stadig mennesker, som er i centrum. Bogen belønner læseren med indsigt i en række ellers obskure fællesskaber. På fotoet ser vi en medarbejder på en såkaldt Bitcoin-farm i Kina.

I ’Bitcoin – frie penge’ er hovedpersonen den virtuelle valutakurs, der ser ud til kun at gå opad, indtil den på dramatisk vis krakker hen imod bogens slutning. Højt at flyve, dybt at falde. Ikaros-myten genfortalt i markedsværdier. Men det er stadig mennesker, som er i centrum. Bogen belønner læseren med indsigt i en række ellers obskure fællesskaber. På fotoet ser vi en medarbejder på en såkaldt Bitcoin-farm i Kina.

Giulia Marchi/Ritzau Scanpix

3. december 2018

Bitcoin er en virtuel valuta baseret på et distribueret kryptografisk system, der sikrer, at den samme digitale mønt ikke kan bruges to forskellige steder samtidig.

Hvis du allerede kender til computerpengene og vil lære noget nyt om, hvordan de fungerer teknologisk, er der ikke meget at hente i Elkjær og Dyrekildes bog, Bitcoin – frie penge. Den handler primært om mennesker og ikke om teknologi.

Persongalleriet er stort og kulørt, også selv om det næsten udelukkende består af hvide mænd. Det sidste er ikke et valg fra forfatternes side. Det er et symptom på det ekstremt monokulturelle miljø af teknologer og iværksættere omkring kryptovaluta, hvilket en af de få skildrede kvinder i bogen også gør opmærksom på.

En ikkemenneskelig hovedperson i fortællingen er den virtuelle valutakurs, der ser ud til kun at gå opad, indtil den på dramatisk vis krakker hen imod bogens slutning. Højt at flyve, dybt at falde. Ikaros-myten genfortalt i markedsværdier. Et ekko af de globale finansmarkeders storhed og fald, umiddelbart inden bitcoin blev lanceret.

Men det er stadig mennesker, som er i centrum. Bogen belønner læseren med indsigt i en række ellers obskure fællesskaber. Den handler om, hvordan en politisk ideologi og økonomisk teori blev bygget ind i et teknologisk system med henblik på at forårsage en revolution.

Teknologihistorikeren Melvin Kranzberg er citeret for, at teknologi ikke er god eller ond, men heller ikke neutral. Bitcoin er ingen undtagelse. Den udtrykker et verdenssyn, hvor mennesker hverken kan eller bør stole på andre mennesker og slet ikke på stater.

Et spørgsmål om tillid

Tillid til komplekse systemer er det centrale problem, som kryptovalutaens ophavspersoner forsøgte at løse. Hvor traditionelt liberale tænkere ville pege på gennemsigtighed og ansvarlighed fra statens side og grundlovssikrede rettigheder til dens borgere, er svaret her åben kildekode og kryptografi.

Hvis alle har adgang til at gennemgå programmets kode og samtidig kan skærme deres privatliv ved hjælp af kryptering, har vi ikke brug for en samfundsmæssig øvrighed.

Mange af bogens karakterer tegner således en ideel, statsløs verden styret af private virksomheder i stedet. En verden, som den forfatteren William Gibson skildrer i sine tidlige cyberpunkromaner. Den enes dystopi, den andens utopi.

Det er ironisk, men ikke overraskende, at alle de problemer, som kryptovalutaen blev sat i verden for at løse, bliver genskabt et efter et i dens nye, digitale økosystem.

Bitcoin skulle flytte magten væk fra centralbanker og pengevekslere, men skaber grobund for helt ny centraliseringer og mellemmænd.

Den skulle facilitere anonyme økonomiske transaktioner, men gør det endnu lettere for myndigheder at efterforske narkohandel, hvidvask og skattefusk. Den skulle gøre op med statslig og markedsmæssig korruption, men lægger scene til bedrageri, pyramidespil, tyveri og markedsmanipulation i et perfekt spejlbillede af Wall Street.

Markedet for kryptovalutaer minder om dotcom-boblen i sluthalvfemserne, bare i et grænseland, hvor kasinokapitalisme og organiseret kriminalitet knap kan skelnes. Nu velkendte karakterer som PR-lejesoldaterne i Cambridge Analytica og skattesvindlerne fra Panama Papers har også gæsteoptrædener på kryptovalutascenen.

Først som tragedie, siden som farce

Bogens lange historiske indflyvning efterlader mere stof til eftertanke end de hverdagslige betragtninger, som kryptovalutaens entusiaster har omkring fri narkohandel, spekulativ rigdom og det statsløse samfund.

Historiseringen åbner nemlig op for en kritik af det bestående. Når vi har forstået, hvordan det, som vi i dag tager for givet, er resultatet af et uforudsigeligt historisk forløb, kan vi spørge, hvordan det kunne have været anderledes. Og hvordan vi kan gøre det anderledes.

Hvad nu hvis kryptovaluta ikke var resultatet af en lang række primært hvide mænds teoretiske spekulationer og teknologiske løsningsmodeller? Hvordan kan en socialt ansvarlig, intersektionelt feministisk, afkoloniserende kryptovaluta se ud? Ville befolkninger verden over benytte en computermøntfod, hvor omfordeling er bygget ind i kildekoden?

Historien om bitcoin tvinger os til at indse, at værdien af alle slags penge er baseret på tillid til en social kontrakt, hvad enten den er udtrykt i lovgivning eller computerkode og dermed har ideologi indbygget.

Anarkisme uden solidaritet

En af de store vindere i kryptoræset, den danske bitcoinbankmand Niklas Nikolajsen, beskriver i bogen, hvordan kryptovaluta effektivt kan bruges til at omgå kapitalkontrol i udviklingslande. Men han trækker en grænse ved facilitering af menneskesmugling.

I hans anarkisme er det etisk forsvarligt at hjælpe penge over staternes landegrænser, men ikke mennesker.

Man får gennem Bo Elkjær og Birgitte Dyrekildes skildring et indblik i, hvordan en ny socialklasse er ved at opstå. Kryptoaristokratiet kunne man kalde den. En ny lavadel, hvis status er baseret på politisk naivitet, ukritisk teknologibegejstring og andre menneskers penge i form af risikovillig kapital.

Bogen er et eksempel på nøgternt og pålideligt journalistisk håndværk. Der er få skønhedsfejl i detaljen, som når der refereres til de hvide masker, som tre af bogens karakterer bærer på forsiden af magasinet Wired i 1993 som »Anonymous-masker« (hackerbevægelsen Anonymous begyndte først at bruge deres velkendte Guy Fawkes-masker i 2008). Men det er småting.

Et større problem er, at bogen primært giver taletid til kryptovalutaens fortalere. I det omfang, at kritikken er til stede i bogen, er det i form af en slags baggrundstøj. Ikke at den er et jubelskrift. Brugerne og fortalerne for bitcoin er langtfra alle lige sympatiske, men en række kritikpunkter kunne været sunde at fremhæve yderligere.

Den politiske kritik (bitcoin undergraver samfundsbærende institutioner) er mest prominent. Og den økonomiske kritik (bitcoin er, givet sin begrænsede pengemængde, deflationær og leder til bobler og krak) kommer også til udtryk. Men klimakritikken (bitcoins årlige CO2-aftryk svarer til en million transatlantiske flyvninger) fylder kun omkring to linjer.

’Bitcoin – frie penge’. Bo Elkjær og Birgitte Dyrekilde. Forlaget Kontrovers. 300 sider. 300 kroner.

Bo Elkjær er journalist på Informations indlandsredaktion. Henrik Chulu er uafhængig journalist og foredragsholder med fokus på teknologi og samfund.

I 2017 steg kursen på bitcoin med 1.318 procent. Nu efterforsker USA’s justitsministerium, om de voldsomme kursstigninger skyldtes manipulation. Pilen peger blandt andet på en hemmelighedsfuld hollænder, der gemmer sig i Hongkong
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Blockchain teknologien er smart. Bitcoin var rigtig smart, men er ren svindel. Værdien vil om føje år nærme sig 0. Den kloge svindler narrer altid de små!