Læsetid: 6 min.

Ny samtalebog giver Lars Løkke frit løb til at fortælle om sin regerings fortræffeligheder

Hvis en statsminister går med til at medvirke i en samtalebog, der skal udkomme midt i en valgkamp, burde forfatteren være særlig opmærksom på at gå kritisk til sin hovedperson. Det er ikke ligefrem tilfældet i ’Befrielsens øjeblik’
Hvis en statsminister går med til at medvirke i en samtalebog, der skal udkomme midt i en valgkamp, burde forfatteren være særlig opmærksom på at gå kritisk til sin hovedperson. Det er ikke ligefrem tilfældet i ’Befrielsens øjeblik’

Mads Claus Rasmussen

23. maj 2019

I et interview med journalist og forfatter Kirsten Jacobsen under arbejdet med samtalebogen Befrielsens øjeblik siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han bedst kan lide at beskæftige sig med noget, »hvor man kan se effekterne af det, man gør«.

Det får Kirsten Jacobsen til at konstatere, at de to vel også sidder sammen på Marienborg og taler, fordi Lars Løkke gerne vil vinde valget.

»Ja, for pokker,« svarer han.

Statsministeren lægger altså ikke skjul på, at bogen skal hjælpe ham i valgkampen. Det, kan man mene, er en banal konstatering. Ikke desto mindre er den vigtig. Men det er som om, Kirsten Jacobsen ikke rigtig drager konsekvensen af, at hendes hovedperson har et meget klart motiv til at medvirke.

I forordet forklarer hun, at hun ikke er ude på at »konkurrere med nyhedsstrømmen om skarpvinklingen af valgets store temaer«. I stedet vil hun »nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til folketingsvalget 2019«.

At dømme ud fra resten af bogen skal det vist forstås nogenlunde sådan her: Kirsten Jacobsen har ikke i sinde at gå kritisk til værks over for Lars Løkke med skarpe spørgsmål og hårde fakta. Snarere vil hun lytte og videregive hans inderste tanker.

En mere lyttende tilgang til politikere er der intet galt med. Når folk som Henrik Sass Larsen kritiserer medierne for at dyrke konfrontationen og forsømme videreformidlingen af politisk substans, kan der være et element af sandhed i det.

Men det betyder ikke, at journalister skal gå på kompromis med en af de mest fundamentale dele af deres fag: At de skal gå kritisk til kilderne og forsøge at komme tættest muligt på sandheden og ikke ufiltreret videreformilde en bestemt kildes version.

Det gælder ikke mindst i det konkrete tilfælde, hvor hovedpersonen er en statsminister, der har det klare formål at beskrive sig selv og sin regering i det bedst mulige lys for at få en fordel i den verserende valgkamp. Og hvor forlaget og forfatteren tilsyneladende er gået ind på en form for aftale med statsministeren om, at bogen skal udkomme på et bestemt tidspunkt – som så viste sig at passe med, hvornår han udskrev folketingsvalg.

Interessante afsnit

Befrielsens øjeblik er skrevet på få uger, og det bærer den præg af. Bogen består mestendels af relativt uredigerede båndudskrifter af samtaler mellem Lars Løkke Rasmussen og Kirsten Jacobsen.

Rundt om samtalerne er en ramme, hvor forfatteren beskriver, hvordan hun et antal gange besøger statsministeren på Marienborg for at interviewe ham. De spiser torsk og drikker hvidvin, og en anden dag får de flæskesteg med brunede kartofler, og det er alt sammen temmelig uinteressant.

Men der er bestemt interessante afsnit i bogen.

Lars Løkkes tanker om en mulig SV-regering har vakt meget opsigt, og det er spændende overvejelser.

Han har en god pointe, når han peger på, at de to partier efterhånden har nærmet sig hinanden så meget, at et regeringssamarbejde bør være en mulighed. Og han har bestemt fat i noget, når han taler om, at politikernes personlige magtbegær helt principielt ikke bør stå i vejen for en politisk alliance, som kan være i vælgernes interesse.

Besynderligt er det dog, at forfatteren ikke i højere grad holder ham op på det faktum, at hans parti igennem længere tid på nærmest alarmistisk facon har advaret om farerne ved socialdemokraternes politik – ligesom Socialdemokratiet har ført en hård kampagne imod Venstre.

Det havde også været relevant at spørge mere kritisk til, hvorfor han netop åbner for sine overvejelser om et SV-samarbejde nu.

Selv forklarer han, at han efter at have udskrevet valget på en vis måde har frigjort sig fra De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og derfor nu er fri til at komme med den slags udmeldinger i offentligheden.

»Befrielsens øjeblik« kalder han det med en formulering, der også udgør bogens titel.

Men tankerne om deltagelse i en regering med Socialdemokratiet kunne måske også hænge sammen med, at meningsmålingerne i længere tid har vist, at en ny borgerlig regering er højst usandsynlig. Og derfor kunne hans manøvre måske også udlægges som et udslag af den slags magtbegær, som han selv taler om at sætte sig ud over.

Pind som kulturminister

Et andet interessant afsnit handler om kulturpolitik. Det er her, Kirsten Jacobsen går mest kritisk til Lars Løkke, og det er her, han virker ærligst.

Reelt lykkes det hende at få ham til at erkende, at Venstre har forsømt kulturpolitikken totalt og overladt den til Dansk Folkeparti og De Konservative.

Hun peger på, at kulturpolitik også er værdipolitik og kan handle om, hvad det vil sige »at leve i et demokrati«, og hvad det vil sige »at være dansk«. Det har hun jo ret i, og det indrømmer statsministeren mere eller mindre.

Problemet er, at kulturpolitikken ikke er et prestigefuldt område, forklarer Lars Løkke. Som han siger:

»Hvis jeg havde sagt til Søren Pind, at han skulle være kulturminister, havde han spurgt: ’Hvad har du gang i?’«

Måske er det, fordi kulturpolitikken er et emne, Kirsten Jacobsen har særligt indsigt i, at kontrasten er så stor til hendes behandling af andre temaer. I hvert fald er forskellen slående.

Lars Løkke slår selv fast, at »Danmark er et bedre sted, end det var, da vi kom til«.

Han tilføjer: »Det er uomtvisteligt.«

Og når man læser bogen, fremstår det netop uomtvisteligt. For statsministeren får næsten frit løb til at fortælle om sin regerings fortræffeligheder.

Klimapolitikken er stort set fraværende i bogen, men et sted siger Lars Løkke dog, at regeringen har »lavet ret meget på den grønne dagsorden«.

Regering lagde ellers ud med at reducere midlerne til grøn forskning og opgive det danske reduktionsmål for CO2-udledning i 2020 og har siden lagt op til at sænke tempoet i reduktionen af Danmarks udledninger af drivhusgasser til en fjerdedel af den nuværende hastighed. Men den slags detaljer er ikke kommet med i bogen.

Løkkes humanisme

Lars Løkke får også frit løb til at tale om sin egen humanisme over for flygtninge.

»Modstandere forsøger at sætte etiketten ’inhuman’ på min regering, men vi har faktisk forsøgt og kæmpet for at få det lavet om,« forklarer statsministeren.

For som han eksempelvis siger:

»Den 3. september 2015 gik billedet af den lille dreng, som lå druknet med benene trukket op under sig på stranden i Grækenland, verden rundt. Vi kunne ikke sidde passive og se på det. Vi måtte åbne vores døre og åbne vores arme.«

Sandheden er, at Lars Løkkes regering gjorde alt, hvad der var muligt for at afholde syriske flygtninge fra at søge asyl i Danmark. Og over for dem, der alligevel lykkedes med at komme ind i landet og søge om opholdstilladelse, forværrede regeringen målrettet vilkårene med det erklærede formål at afholde andre fra at komme og bede om asyl.

Man kan være enig eller uenig i udlændingepolitikken, men det er under alle omstændigheder en journalistisk forseelse af de større ikke at gå i rette med en så skævvredet fortælling om regeringens politik.

Det havde også været oplagt, hvis forfatteren var gået kritisk til værks over for Lars Løkkes fortælling om, hvordan hans regering er kommet i mål med sine ambitioner om at skabe flere arbejdspladser.

Som økonomer har påpeget, er det snarere konjunkturerne end den førte politik, der har skabt et vist resultat. Og ser man på regeringens målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer, er resultatet ikke imponerende: Små 5.000 er det blevet til, altså under en tiendedel.

Et af de mest profilerede redskaber til at opfylde målsætningen har været kontanthjælpsloftet. Og det har der været »gunstige effekter af«, hævder Løkke i bogen. Tja. Her havde det måske været relevant at oplyse læserne om, at effekten af kontanthjælpsloftet sammen med 225-timers reglen ifølge en nylig undersøgelse fra Finansministeriet i alt er 450 personer i beskæftigelse – i en tid, hvor den månedlige beskæftigelsesfremgang har været på omkring 3.000 personer.

Deltager i vildledning

Befrielsens øjeblik er ikke imponerende journalistik. Når en statsminister går med til at lade sig interviewe til en samtalebog, der skal udkomme midt i en valgkamp, må forfatteren være særlig opmærksom på at gå kritisk til værks. Ellers kunne man jo i værste fald ende med at deltage i en form for vildledning af vælgerne.

Men det lader ikke til at være en bekymring, Kirsten Jacobsen har haft. Og derfor har Lars Løkke fået den bog, han formentlig har ønsket sig.

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Da samtalebogen om Lars Løkke Rasmussens såkaldte befrielse udkom i torsdags, blev statsministeren igen hovedpersonen, skriver Lasse Jensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Tina Frederiksen
  • Jane Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Marianne Stockmarr
Eva Schwanenflügel, Tina Frederiksen, Jane Jensen, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tina Frederiksen

Tak for denne artikel. Der er åbenlys himmelvid distance mellem intellektuelle graverjournalister også tv-stationernes selvpromoverende jakkesæt. Mænd som godt kan lide at være på. De bidrager desværre ikke til den demokratiske proces ved at være usaglige. Der er svenskerne langt bedre.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Helle Walther, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Jørn Andersen, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Så når regeringens politik ikke har leveret effekten, der var den officielle begrundelse for politikken, men stadig skal anses som fortræffelig, efterlader det rum for, at der må eksistere en uofficiel begrundelse for den førte politik.
Hvori ligger det store behov for at fortsætte, når effekten er udeblevet / udebliver?
450 personer i beskæftigelse er meget få sammenlignet med hvad lidelser det koster os og vores landsmænd. For de uempatiske kan det overvejes, at det er nok nær alle 450 personer der blev ansat til mindst mulig løn, og dermed også mindst mulig bidragende til fælleskassen. Så vil tage dem lang tid at tjene hjem, hvad det kostede os, at betale private for at "hjælpe".

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Muligvis tager jeg fejl, men jeg har nu aldrig forbundet graverjournalistik med Kirsten Jakobsen.

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Helle Walther, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Jens Winther, Marianne Stockmarr og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Og tænk, jeg har slet ingen anelse om, hvem denne Kirsten Jacobsen er.
Det lyder så heller ikke som om, jeg er gået glip af noget.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jo, det har jeg skam Maj-Britt, jeg kan så have misset Kirsten Jacobsen eller hun ikke satte sig varige spor, jeg husker lige nu kun Johan fra Magtens Korridorer :-)

lone hansen

Forleden dag i radioens program 1, gjorde Kirsten Jacobsen et mere end stort nummer ud af, at bogen ikke er en forherligelse af LLR, det blev sagt så mange gange, at mistænksomheden blev mere end stor. Samtidig fik jeg den tanke, at gud ved hvor mange penge venstre (evt.) har puttet i det projekt.
Uanset så lugter det langt væk end den værste gyllestank

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Helle Walther, Tommy Clausen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Kasper T. Mortensen

Det er naivt at tro, at en statsministerkandidat vil medvirke til en kritisk bog i et valgår. I Informations anmeldelse af den tilsvarende bog om Mette Frederiksen står der da også, at den sætter hende “i et blødt og yderst gunstigt lys”.

Eva Schwanenflügel, Tina Frederiksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det ville være på kanten af tortur, at læse den bog.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Tina Frederiksen, Mogens Holme og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Løkke har nok ikke selv betalt for bogens udgivelse, den har været et selvmål, muligvis befriet ham, men samtidig stemplet ham, som det, han vitterlig er, en mand, der omgås fakta og sandhed med stor svaghed. Ingen af partilederne er perfekte, men nogle er dog langt mere ærlige og troværdige end LLR.
Senest var det løgn om lukning af 100 friskoler, og arveafgiftens gener for virksomhederne, Fakta tjek via Politiken, og Berlingske har også tjekket nogle af hans udsagn,bl. 1 mill. elbiler som er fatamogana.
Det er i orden man er uenig politisk, men det er ikke i orden at lyve om andres politik, og det gør han, han får sorte streger i panden i massevis.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

At kalde Skipper kommunist er en løgn, hun er socialist, det er noget helt andet.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Peter Beck-Lauritzen og Tina Frederiksen anbefalede denne kommentar
Tina Frederiksen

Undskyld Kirsten. Jeg taler om Anton Geist fra denne avis kontra jakkesæt gene fra DR og tv2