Læsetid: 14 min.

Hullede analyser og manglende empirisk grundlag skæmmer ny bog om populær økonomisk teori

Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
Stephanie Kelton skal have tak for at have skrevet en bog, som vil få enhver læser til at stille sig selv en masse gode spørgsmål. Så er det bare en skam, at hendes egne svar mildt sagt er ufuldstændige, skriver Jeppe Druedahl i denne boganmeldelse.

Stephanie Kelton skal have tak for at have skrevet en bog, som vil få enhver læser til at stille sig selv en masse gode spørgsmål. Så er det bare en skam, at hendes egne svar mildt sagt er ufuldstændige, skriver Jeppe Druedahl i denne boganmeldelse.

Brendan Smialowski

11. juli 2020

Riget fattes penge. Krisen har skabt et hul i statskassen. Pengene skal findes først. Nye offentlige udgifter skal finansieres krone for krone.

Sådanne udsagn høres ofte i den offentlige debat. Men er de korrekte? Det afviser den amerikanske økonom og tidligere Bernie Sanders-rådgiver Stephanie Kelton i klare vendinger i sin nye bog The Deficit Myth (Underskudsmyten).

Kelton er en af de mest kendte bannerførere for den såkaldte Modern Monetary Theory (MMT, Moderne Monetær Teori). Fra en mainstreamøkonoms perspektiv har hun i en vis forstand ret, men hun misforstår betydningen fuldstændig.

Staten skaber penge

Keltons grundlæggende pointe er, at alle stater, som udsteder egen valuta, og som kun har udgifter i denne valuta, aldrig kan mangle penge. Staten kan altid bare trykke flere penge. Enten sådan helt fysisk i form af kufferter fulde af tusindkronesedler eller bare rent digitalt. Statskassen findes ikke, eller den er måske snarere uendelig stor. Begrænsninger på udstedelsen af nye penge, som for eksempel den danske fastkurspolitik, er i sidste ende selvvalgte, og noget Kelton er dybt kritisk over for.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jensen
  • Torben K L Jensen
Hans Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Der har vi så hvordan en såkaldt main-stream økonom ser på en udvidelse af Milton Friedman´s monetarisme hvor det er centralbankerne der uden om politik bestemmer hvor mange penge der må være i omløb for at holde inflationen på 2 % - og så forlanger han gud hjælpe mig også empiri om noget der aldrig før er set i økonomisk teori dog værre er det at New Monetary Theory synes at blive anbefalet af IMF og OECD - en flytning af investeringer fra aktiemarked til investeringer med statsobligationer hvor centralbankerne har banket renterne ned under nul udfra erkendelsen af at "markedet" er ude af stand til at levere den enorme kapital der skal bruges på den globale omstilling for at nå målene i Paris-aftalen.

Steffen Gliese

Der er en meget interessant diskrepans, når det kommer til den sidste del med omtale af budgetlovene: når det accepteres af økonomi i virkeligheden er udtryk for arbejdsressourcerne, så bør overskridelse af denne igennem aktivitet udover det budgetterede være det modsatte af et problem, fordi det jo blot understreger, at der findes flere produktive ressourcer, end man har kalkuleret med.

jens christian jacobsen

Jeg forstår overhovedet ikke rationalet i MMT. Hvordan kan man ædruelig mene at landenes nationalbanker bare kan lave de penge landet har brug for? Hvilken værdi får landenes valuta så ift andre landes valuta? Skal verden stoppe med at handle med hinanden?

Rolf Andersen, Rikke Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er inflation ét sted, og det er på boliger, hvor man kan skaffe sig penge og vilkår, der har udbredt ejerskabet til en majoritet af danskerne.
Når inflationen udebliver andre steder, skyldes det konkurrencen: alle har varer, de vil af med, og hvis de vil sikre sig, at folk køber dem, må de sætte prisen lavt - det er, hvad en udbudsøkonomi er: en blind kasten varer ind på markedet i håb om, at det tiltrækker tilstrækkeligt med kunder.

Steffen Gliese

- og hvad betyder denne overflod så for pengeskabelsen i samfundet? At der ikke så langt øjet rækker kan pumpes købekraft nok ud til befolkningen til at opsuge produktoverskuddet.

Jeppe Lindholm

Jamen det lyder da dejligt. Hvornår går vi så igang med at lave en milliard kr. til alle landet borgere? Så er alle økonomiske problemer jo løst og jeg kan købe mig en ny iPhone af de dyre en en Tesla bil med det hele - Hvad venter staten da på? Start så den seddelpresser. Og hvorfor må vi i øvrigt så ikke printe sedler derhjemme så. Alle har jo en farveprinter. I dag får man en strengere straf for at printe en tusse end hvad Britta Nielsen fik for at stjæle 117.000.000 kr..

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Jacob Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeppe LIndholm, den lille sten på vejen er, at du beder om penge til importeret forbrug, og dér stiller det sig helt anderledes. Det undergraver jo betalingsbalancen.

Jacob Nielsen

I den nuværende makroøkonomi, hvor de store økonomier har ladet seddelpressen køre på fuld damp, er det svært at se hvor vi ender og hvornår det i så fald ender. Jeg tror ikke selv på at det bliver ved med at gå godt. Tværtom, så vil vi engang i fremtiden, se på nutiden i bagklogskabens lys, og sige det samme som med atomkraft: “Det er helt sikkert, indtil der går et eller andet galt”. Derfor tror jeg heller ikke på den tidligere Bernie Sanders-rådgiver, Stephanie Kelton. Og det selvom hendes analyse var uden huller og hvide kaniner trukket op af hatten - altså en stringent analyse. Historien fortæller os også det modsatte, at alle store økonomier en dag kollapser, og det vil den amerikanske også, og med den verdens reserve valuta, petro dollaren. Det er blot et spørgsmål om tid.

Jeppe Lindholm

Man kunne fremstille 1000.000.000.000.000 kr. digitalt med hurtig hjælp fra Danske Bank og Nordea (de er jo eksperter på området), veksle dem til dollars i en fandens fart og digitalt og så ringe til EU og i al hast tilslutte Danmark til Euro'en og sætte pengene ind på en konto i Schweiz. Alt inden for 24 timer, naturligvis, så ingen fattes uro mod DK kronen før den er pssstt væk. På den måde kan en hver dansker score 23 millioner euro ud af den blå luft.

Det er jo den slags tricks som skaber verdens milliardære, den ene procent. Så skrupler, moral og dårlig samvittighed er helt helt overflødig her - Med mindre man er kirkegænger om Søndagen, naturligvis. Det er bare med at gå i gang så længe vinden blæser og før skægstubbene kommer og absolut inden konen kommer hjem :-)

Poul Kristensen

@jens christian jacobsen: Så vidt jeg husker var det faktisk netop det svenskerne gjorde hver gang de ikke kunne konkurrere. De devaluerede, hvad der gjorde deres penge mindre værd når de skulle købe noget i udlandet og deres varer billigere når de skulle sælges. Det var godt for handelsbalancen. Fungerede fint i mange år til de blev medlem af EU. Gud ved om den svenske nationalbank savner det? Faktisk burde de kunne gøre det stadigvæk, den svenske kroner er jo ikke bundet til euroen, men noget jeg ikke forstår får dem altså til at lade være.

Økonomisk filosofi er ganske spændende og krydres med megen talmystik, der ville være de gamle ægyptere værdig.
Grundlaget for økonomi er:
Hvis man kun har en ko, kan man ikke spise to, med mindre man også spiser naboens.
Økonomiens opgave er så at finde en rimelig begrundelse for at æde naboens ko uden brutal magtanvendelse.

Penge er gammeldaws, upraktisk og skadelig. Jeg lengter til en dag vi ikke har behov for dem. Penge er ikke verdier. Jord, skog, mennesker og maskiner er verdier. Penge er kun symboler. Som har fået alt for stor magt over os.

Ivan Breinholt Leth

jens christian jacobsen
11. juli, 2020 - 08:38
Hvordan kan man ædrueligt mene, at bankerne kan skabe alle de penge borgerne har brug for til at købe ejendomme? Det er hvad der faktisk finder sted i Danmarks og de fleste andre landes økonomier i dag. 95 procent af de penge, som er i omløb i økonomien er skabt af bankerne. Det har ifølge professor Katarina Juselius medført en stigning i ejendomspriserne på 283 procent siden 1983. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 112 procent. Hvordan kan man ædrueligt mene (som Steffen Gliese gør ovenfor), at det er til gavn for landets økonomi, at lade private aktører skabe en så stor skjult inflation - mere end dobbelt så høj som den officielle inflation? (Skjult fordi den ikke indgår i forbrugerprisindekset.) Hvordan kan man ædrueligt påstå, at man ikke kan fratage bankernes ret til at skabe de fleste af vores penge og overlade pengeskabelsen til staten? Hvordan kan man ædrueligt påstå, at statslig pengeskabelse skaber inflation og derfor er et større problem for økonomien end privat pengeskabelse, hvis inflatoriske effekt man tilsyneladende ignorerer?. Det sidste gælder Jeppe Druedahl og hele mainstream økonomien. Privat pengeskabelse omtales aldrig som et problem, mens staten er nødt til at spare og holde igen med sine udgifter for at undgå inflation. Dermed får den private pengeskabelse også finanspolitiske konsekvenser, men det omtales aldrig som et problem, for det italesættes blot som, at overførselsindkomsterne ikke må være for høje, for det skal jo kunne betale sig at arbejde.

Kim Andersen, Susanne Kaspersen, Brian Nocis Jensen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jeppe Lindholm
11. juli, 2020 - 10:31
Der er en pointe i MMT, som du ikke fangede: Statslig pengeskabelse er begrænset af, at der er ledig kapacitet i økonomien. Hvis staten skabte en milliard til alle borgere, ville dette pengebeløb langt overstige økonomiens ledige kapacitet, hvilket vil medføre, at staten ville være tvunget til at vælge imellem hyperinflation eller at opkræve en milliard kroner i skatter og afgifter fra alle de borgere, som man har uddelt en milliard kroner til. Hverken MMT eller mainstream økonomien påstår, at staten kan skabe ubegrænsede mængder af penge uden at køre økonomien i sænk. Men det er standard indvending mod MMT, at statslig pengeskabelse vil skabe (hyper)inflation, mens man overser den inflation, som privat pengeskabelse medfører.

Andreas Lykke Jensen, Susanne Kaspersen, Brian Nocis Jensen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Steffen Gliese
11. juli, 2020 - 10:13
Det er ikke privat pengeskabelse til boliglån, som har "udbredt ejerskabet til en majoritet af danskerne". Tværtimod så er den private pengeskabelse i fuld gang med at indskrænke danskernes adgang til private boliger. Især i de store byer er boliger blevet så dyre, at det er vanskeligt for de unge at komme ind på boligmarkedet. Og hver gang renten falder, stiger boligpriserne og forstørrer problemet. I Danmark er det især de medlemsejede realkreditinstitutioner, som har givet en bred gruppe af arbejderklasse og middelklasse adgang til boligmarkedet. I 1989 gav regeringen adgang til, at realkreditinstitutterne kunne lade sig børsnotere, hvorefter de fleste af dem blev opkøbt af bankerne. Det har været medvirkende til boligprisernes himmelflugt. Det har også været medvirkende til, at bankerne har haft særdeles travlt med, at udbrede fortællingen om, at de leverer serviceydelser, som er til gavn for økonomien og den brede befolkning, mens det forholder sig stik modsat. I Danmark har denne udvikling mod bankernes monopolisering af ejendomslån medført, at danskerne har verdens højeste private gæld - 282 procent af vores disponible indkomst. Det meste af denne gæld er gæld i ejendom. Det inkluderer private virksomheders gæld, hvor skræmmeeksemplet er landbruget. Landbruget har nu en samlet gæld på 340 milliarder kroner. Dertil kommer mindst 90 milliarder i udskudte skatter. Der er formentlig tale om et erhverv, som er så tynget af gæld, at det reelt er bankerot. Hvor det i 70erne var muligt for en landmand at spare op til at købe et landbrug, skal en landmand i dag låne 30-50 millioner kroner for at købe et landbrug.

Kim Andersen, Susanne Kaspersen og Brian Nocis Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jeppe Lindholm
12. juli, 2020 - 00:32
Du vrøvler. Hvem tror du er så dumme, at de vil købe disse mange kroner for dollars? Dollars er en verdensvaluta. Du kan købe stort set alt på verdensmarkedet for dollars. Hvad kan du købe på verdensmarkedet med kroner? Stort set kun varer som er produceret i Danmark af danske virksomheder. De der køber 1000.000.000.000.000 kr for dollars, kan købe alle de varer, danske virksomheder producerer. Resten kan de bruge til toiletpapir.

Ivan Breinholt Leth

Jeppe Lindholm
11. juli, 2020 - 10:31
Med din farveprinter kan du trykke alle de Lindeholmpenge, som du har lyst til. Du kan bare ikke trykke kroner, for det strider mod Grundloven.