Kristian Thulesen Dahl havde fuldt kendskab til det organiserede svig med EU-penge, som flere topfolk i Dansk Folkeparti fiflede med gennem flere år. Partiformanden deltog tilmed aktivt i forsøg på at tilsløre uregelmæssigheder for et større millionbeløb.
Sådan lyder den alvorligste anklage – fremført af anonyme kilder – i en ny journalistisk bog om Danmarks engang magtfulde parti med titlen Kong Kristian – mennesket, magten og faldet.
Partiledelsen har på forhånd frygtet bogen, der i et sammensurium af efterrationaliserede scener, insinuationer og halvkvædede snigangreb bestemt heller ikke holder sig tilbage med at udfolde et karaktermord på den engang så succesfulde Kristian Thulesen Dahl.
Troværdigheden af en sådan udgivelse afhænger af forfatterne, Kristian Brårud Larsen og Kaare Hanghøj Johansen, der arbejder som journalister på henholdsvis Ekstra Bladet og Vejle Amts Folkeblad. Generelt slipper de hæderligt igennem den vanskelige balanceakt, ikke mindst fordi bogen formår at bringe faktuelle afsløringer frem, som ikke tidligere har været kendt. Men som tilfældet også er med den amerikanske stjernereporter Bob Woodwards bøger er genren i sig selv kontroversiel.
De fleste scener i bogen er åbenlyse partsindlæg, og hvad bogen måske ikke rummer af etiske afvejninger, har den til gengæld i sin drama-dokumentariske fortællelyst og detaljerede rekonstruktioner af de mest skelsættende begivenheder i Dansk Folkepartis monumentale kollaps.
Reagerede ikke på advarsel
Størst af alt er svindelsagen. Et helt år før svindelsagen blev lækket til offentligheden i 2016 modtog Kristian Thulesen Dahl således en sms fra det daværende medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Rikke Karlsson. Som en anden whistleblower ønskede hun at orientere sin partiformand fortroligt om den kreative bogføring, som hun oplevede, at stemmeslugeren Morten Messerschmidt jonglerede med som formand for både partialliancen Meld og den tilhørende fond Feld.
Kristian Thulesen Dahl reagerer dog ikke på advarslen. Han vidste nemlig udmærket besked om de mystiske pengestrømme fra Bruxelles, der i stort omfang blev brugt til at finansiere Dansk Folkepartis løbende driftsomkostninger. Det var ikke noget, man talte om i Dansk Folkeparti. Før nu, hvor en række interne kritikere kommer til orde i bogen.
Da Rikke Karlsson senere prøver at få formanden i tale ved et sommergruppemøde i Skagen, og han igen afviser hende, ved hun ikke, at gildet faktisk er delvist betalt af netop Meld-midler – i direkte strid med reglerne, ligesom EU-pengene også betaler for blandt andet hjemlige valgkampagner, bogudgivelser og dyre hotelophold.
Rikke Karlsson sender senere et notat på e-mail til Kristian Thulesen Dahl, hvor hun detaljeret gennemgår den bevidste misforvaltning, og slutter med ordene: »Jeg har brug for, at du kan tage det fulde ansvar for dette regnskab eller får det undersøgt, så jeg er sikker på, at der bliver handlet rigtigt.«
Da hun heller ikke denne gang får Thulesen Dahl i tale, vælger hun at melde sig ud af Dansk Folkeparti i protest.
Og her glider hun på mange måder ud af danmarkshistorien. Eller som Morten Messerschmidt siger i en nedladende afskedssalut, der stadig klæber til hende: »Det virker på mig mest af alt, som om hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.«
Kristian Thulesen Dahl er til gengæld kendt som en kontrolfreak, der ved, hvad der sker omkring ham, og her ganske få år efter, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens blev trukket gennem skandalesagen om bilagsrod i GGGI, Global Green Growth Institute, sætter Dansk Folkepartis formand gang i en detaljeret gennemgang af EU-budgetterne.
Den europæiske antisvindelenhed Olaf er nu også i gang med en møjsommelig efterforskning. Ifølge den nye bog nøjes Kristian Thulesen Dahl dog ikke med blot at få bilagene sat i rækkefølge og talt rigtigt sammen. Tværtimod medvirker han direkte til at ændre stedangivelsen på mindst ét bilag fra en såkaldt ’arbejdsmiddag’. Regningen på drinks og show kommer nemlig fra Bakkens Hvile, den sagnomspundne sangerindepavillon, som ejes af Morten Messerschmidts kæreste.
På samme måde medvirker Kristian Thulesen Dahl også til at hemmeligholde, at Dansk Folkepartis administrationschef Jeanie Nørhave har underskrevet to kontrakter til 200.000 kroner, men vel at mærke i egenskab som falsk hotelchef for Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen, hvilket den ene af forfatterne bag bogen også afslørede i en række artikler på Ekstra Bladet sidste år.
»Det betyder ikke noget i EU,« lyder forklaringen fra Morten Messerschmidts assistent.
Systematiske misbrug
Formelt ender Thulesen Dahls interne revision med, at Dansk Folkeparti betaler størstedelen af pengene tilbage, at Jeanie Nørhave får en skriftlig advarsel, og at Messerschmidt midlertidigt suspenderes fra ledelsen. Men bag facaden er Kong Kristian fedtet så meget ind i svindelsagen, at han hverken dengang eller nu kan holde Morten Messerschmidt ud i strakt arm.
Dansk Folkepartis nedtur i meningsmålingerne begyndte præcis der, hvor det systematiske misbrug af EU-midler kom for dagens lys, og som en dramatisk finale i bogen beskrives de aktuelle intriger om at få positioneret Morten Messerschmidt som ny partiformand.
Antisvindelenheden Olaf har for længst konkluderet, at Dansk Folkeparti har brugt penge på »ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter«, og nu er det op til Bagmandspolitiet, også kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), eventuelt at rejse sigtelser.
Hvis det sker, ja, vil hele Dansk Folkeparti blive trukket med ned i sumpen. Thulesen vil i hvert fald få svært ved at gå fri efter denne bog. Og hvis Bagmandspolitiet ender med ikke at sigte nogen, vil Morten Messerschmidt hurtigt kunne vippe Kristian Thulesen Dahl helt af pinden og sende den detroniserede formand i aftægt nede i Europa-Parlamentet – som en kilde spekulerer på i bogen.
Der er masser af røg og damp i Kong Kristian, men tragedien slutter noget uforløst. Næste kapitel bliver faktisk endnu mere spændende. For første gang siden Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup endte i fængsel – og Pia Kjærsgaard kom i Folketinget som hans suppleant – er det nu igen anklagemyndighederne, der skal afgøre skæbnen for den suverænt største politiske succes i nyere tid.
Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet/dkpol, som udgives af Føljeton.
der er vel ingen der har forventet en anden slutning på den historie ?
Et råddent parti, med en rådden politik.
Det bliver spændende om Nick Hækkerup får realiseret sin ambition om at omorganisere bl..a. Bagmandspolitiet så de får flere muskler i den kommende politireform?
For selvom det under de borgerlige partiers regeringer har været lov og orden, strengere straffe og lovprisninger af politiets indsats der har været parolen, har efterforskning af økonomisk kriminalitet været sat nærmest helt i stå med de tiltagende afmagrelser af netop Bagmandspolitiet.
Kong Kristian og prins Messerschmidt vil nok helst ikke være med til at vi får en pendant til FBI på dette område ;-)
DF's kernevælgere er vel ligeglad med at partiet bruger løs af EU's penge. EU er en del af det vi ikke kan lide - globaliseringen og moderniteten eliten, akademikerne, de fremmede, Københavnerne og alt det andet der er skyld i at vi sidder arbejdsløse, afblankede i huse vi ikke kan sælge og medierne - ikke mindst tv og radio - dag efter dag river os i næsen hvilke tabere vi er og hvor langt ude vores håb om forandring er.
Det tror jeg sq du har nogen ret i margit, men jeg tror alligevel, at de fleste af df's vælgere trods alt ikke vil være med til, at deres parti gør lige netop det, som er et af partiets store anklagepunkter mod eu. Det er trods alt for hyklerisk og dobbeltmoralsk.
Hvilket ses i den vigende vælgertilslutning. Et andet tegn på dissonans mellem vælgere og partitop er synet på omskæring, som kun krarup, espersen og messerschmidt går ind for.
Pia kærsgård var en langt bedre taktiker end efterfølgende ledelse, og jeg er helt sikker på, at hun aldrig havde tilladt svindel med eu midler. Hvor berettiget man end måtte føle sig, fordi alle andre gør det, er det alligevel bare for dumt.
Hvordan df skal komme tilbage er svært at se. Især når den eneste redningsplanke, de har at gribe til, er den mand, som har stået i spidsen for svindelen. Jeg havde faktisk ikke troet, at messerschmidt ville være dum nok til at gå i den fælde. Lykketoft sagde engang 'gør en stor mand af ham, men gør det langsomt' - tja, nu ligner han en færdig mand i dansk politik i andet end højst en perifer rolle.
Mon anklagemyndigheden rejser en tiltale? Det svindlede beløb skal jo dokumenteres overfor en dommer? Nationalt kan det svindlede beløb jo også betragtes som en EU-rabat på Danmarks EU-bidrag! "Den lille svindler" slap afsted med mange uregelmæssigheder, uden straf, så hvorfor så ikke også "Tulle"?
Peter beck - det særlige ved denne svindel er, at den er så dobbeltmoralsk
Syntes jeg ville dele lidt sjov med jer. Punch line til slut er guld. ;)
https://youtu.be/y5Lfa_zLD1Q
Faldet fra hen høje moralske hest gør ondt