Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ny biografi om Søren Pape er foruroligende læsning: Har manden virkelig ikke mere at byde på?

Efter endt læsning af den nye biografi om Danmarks måske kommende statsminister må man konstatere, at han tilsyneladende ingen interessante politiske pointer har
Søren Pape fremstår som en ringe politiker, når han tilsyneladende ikke er i stand til at anlægge mere begavede, nuancerede perspektiver på komplekse politiske problemstillinger, skriver Anton Geist.

Søren Pape fremstår som en ringe politiker, når han tilsyneladende ikke er i stand til at anlægge mere begavede, nuancerede perspektiver på komplekse politiske problemstillinger, skriver Anton Geist.

Sigrid Nygaard

Indland
28. september 2022

Det er foruroligende at læse den nye biografi om Søren Pape Poulsen. Er han virkelig manden, der lige om lidt kan blive statsminister i landet, må man spørge sig selv. En så skødesløs og vankelmodig leder og en så gennemført uinteressant politiker?

Biografien, Pape – hele vejen, er skrevet af journalisterne Mads Brandsen og Johs Lynge. De begynder med begyndelsen: Dengang børnehjemsbarnet Søren Pape blev adopteret af et midtjysk husmandspar. De gennemgår derefter hans opvækst uden for Bjerringbro, hans engagement i Konservativ Ungdom og årene som borgmester i Viborg for at nå frem til udnævnelsen af Søren Pape til formand for De Konservative, hans tid som justitsminister i VLAK-regeringen og senest hans statsministerkandidatur.

For læseren er det alt sammen temmelig kedeligt. Det er nok til dels forfatternes skyld, men de har åbenlyst også det problem, at deres hovedperson har meget lidt spændende at sige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.
Bogen bliver så nok ikke det propaganda fremstød til statsministerposten, som SPP havde planlagt.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Allan Stampe Kristiansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Rolf Andersen, David Zennaro, Holger Nielsen, Elisabeth From og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Man kan måske bedre forstå, hvorfor SPP har haft behov for en partner med en livlig livshistorie

Mogens Holme, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, David Zennaro og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske et meget udtalt symptom på 'tidsånden'.... Et identitetspolitisk valg af sin egen 'identitet' (selvfortælling) som politiker...
Form over indhold, som så meget andet...

Inger Jensen, Inge Lehmann, erik pedersen, Lars Jørgensen, Steen Obel, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

OK .. Vi har tre politikere, der gerne vil være vores allesammens statsminister.

Pape har dømt sig selv ude, fordi han ikke kan håndtere almindelige politiske småproblemer - og som minister tager på 'feriebesøg' sammen med to andre ministre i den Dominikanske Republik, uden at orientere Udenrigsministeriet.

Mette Frederiksen har med sin magtfuldkommenhed også dømt sig selv ude. Ok, de første 1-2 måneder af Corona-krisen var til UG-kryds-slange .... men sååå. Og hendes nye forslag om at 'slagte' universiteterne - selv mod DI's advarsler - diskvalificerer selvfølgelig også hende.

Er det virkelig Jakob Elleman, vi skal have som leder af staten Danmark ?

næ nej nej nej – Inger både vil og kan – eeeiih ! er hun dømt ude ? stemt inde ? næ næ næ næ det er hun ikke – men hva’så fy fy skamme skamme fy fy ah ah slemme slemme fy fy næ næ nix nix slut forbudt ! – men hva’ er hun så ?

Dorte Sørensen

Rolf Andersen er det nu også rigtigt at MF er så magtfuldkommen?
Den mest magtfuldkomne statsminister jeg kan huske var da Fogh Rasmussen - Han sagde højt og tydeligt tag det jeg/regeringen har forslået eller bliv ude, da jeg har flertal med DF.

MF's regering har haft mange aftaler med næsten hele Folketinget, har vedtaget love uden flere af hendes støttepartier - det er vel kun SF der har været med - sammen med Blå-blok. Er det det der kaldes magtfuldkommen?

Er RV og Sofie Carsten Nielsen opråb om magtfuldkommenhed ikke mere fornærmelsen over at RV ikke blev en del af regeringen?

Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, erik pedersen, Katrine Damm og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

At læse bøger giver indsigt. Undertiden kan man nøjes med at læse bogens titel, så ved man det meste. Vil man vide mere, kan man læse forlagets præsentation. Vil man vide endnu mere – måske for meget= - kan man læse boganmeldelser.

Tag nu bogen om Søren Pape. Det ville være en overdrivelse at at tale om den ”anmelderroste” bog, Anmelderne giver den tommelfingeren nedad. Informations anmeldelse er ret venlig. Hvad der måske af Gyldendal og hovedpersonen var tænkt som årets storsællert til at lægge underjuletræet, risikerer at blive årets sjoveste hadegave.

Kristeligt Dagblads anmelder finder at den portrætterede Pape fremstår som venlig, men konfliktsky og let påvirkelig. Mon det er nok til at kvalificere til statsministerposten?

Mediet Altinget finder ikke biografien flatterende for hovedpersonen, der kommer til at fremstå som blottet for visioner og tæt på banal. En tredje anmelder finder, at Pape i biografien skildres som en ’en gåde uden refleksioner over at være, den han er.’

Ekstrabladets anmeldelse er ret underholdende. Den kalder bl. a. bogen for ufrivilligt komisk. Som da forfatterne mod slutningen skal fortælle, hvor godt det går Det Konservative Folkeparti, og Pape siger: 'Jeg har flere gange sagt, at det kun er os selv, der kan ødelægge det her for hinanden. Kun os.'

Konservative læsere bør måske springe anmeldelserne over, hvis de ønsker inspiration til valgkampen. De kan finde mere schwung i Gyldendals foromtale. Her følger vi ”Danmarks mest populære partileder” hele vejen fra den politiske vækkelse ved kaffebordet til positionen som ”folkekær partiformand… der har grebet magten, når muligheden har budt sig.” Og – forstår vi – nu foran døren til statsministeriet.
Folkekær partiformand? Danmarks mest populære partileder? Kommende statsleder?

Som jeg skrev foran, kan man ofte nøjes med at læse en bogs titel. Hvis det er en biografi, ved man i det mindste, hvordan hovedpersonen ønsker at blive opfattet.
Det gælder især bøger skrevet om eller af politikere. Titlen er ofte et narrativ i sig selv. Tag nu Lars Løkke Rasmussen med titlerne ”For Enhver Pris” og ”Ud Af Det Blå, ” Kristian (hvem er det nu, han var?) Jensens ” I Danmarks Tjeneste,” Anders Fogh Rasmussens ”At træde i Karakter”, Inger Støjberg ”Inger – Der hvor hun kommer fra,” eller den nyeste om Bertel Hårder ”Frygtløs Tænker.” Intet mindre. Titlen antyder, at vi her har en mand, der er frygtløs som en løve og tænksom som en filosof, og på samme måde lader titlen ”Søren Pape – Hele Vejen.” os ane, at vi her står overfor den stræbsomme mand, der kan mestre at gå hele vejen til beundret og folkekær statsminister.

For sande bogelskere findes der heldigvis alternativer til politiske biografier Romangenren kan ofte byde på langt dybere tanker og indsigt. Når vi nu er ved navnet Pape, hvorfor så ikke overveje tre solide romaner af forfatteren Morten Pape. Det kan ikke være tilsigtet, men måske fortæller Mortens Papes titler noget om Søren Papes hidtidige virke og fremtidige muligheder i dansk politik. De tre titler er: ”Guds Bedste Børn”, ”Planen” og ”I Ruiner.”

Inger Jensen, Hanne Andreasen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Ditlev Palm, erik pedersen, Katrine Damm og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

William Kern ;)

Fedt skrevet !

Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar