Der er topøkonomer og stjerneøkonomer. Og så er der franske Thomas Piketty. Ingen anden økonom har som ham et bundsolidt akademisk CV og er samtidig en verdenskendt samfundsdebattør. Nu har Rune Møller Stahl, som forsker i international politisk økonomi på CBS, skrevet bogen Introduktion til Piketty.
Målet er at give alle med interesse for samfundet et letlæseligt indblik i Pikettys arbejde om den globale udvikling i ulighed, og hvad der må gøres. Det lykkes langt hen ad vejen rigtig fint. Til sammenligning er mange af Pikettys forskningsartikler umulige at dechifrere for de fleste ikkeøkonomer, og hans bøger er dræbende lange. Selv hans nyeste bog fra 2022 med titlen En kort historie om lighed er på 320 sider. Stahl klarer den på under det halve.
Det er faktist ganske enkelt; sætter du kursen imod større ulighed eller mindre? Thomas Piketty har truffet sit valg, nu er det på tide at du træffer dit.
Thomas Piketty taler om retfærdig og bæredygtig udvikling, det handler om at fremme en model for retfærdig og bæredygtig udvikling. Pikettys fokus er meget på middelklassen: En måde at have bredere adgang til rigdom er at reducere skatten på den store gruppe og øge skatten helt øverst, så koncentrationen af rigdom ikke kommer op på ekstreme niveauer. Hvad han argumenterer for er en progressiv skat, en global skat baseret på beskatning af privat ejendom. Hans forudsætning er ikke at beskatte for at ødelægge de velhavendes rigdom; det er at øge rigdom i bunden og middelklassen.
Der er en fundamentalistisk overbevisning fra kapitalisterne om, at kapitalen redder verden. Det er bare ikke sådan. Markedsmekanismer og kapitalisme i sig selv er ikke tilstrækkelige til at sikre det fælles gode og at begrænse koncentrationen af rigdom på niveauer, der er forenelige med demokratiske idealer. Kapitalismen genererer automatisk vilkårlig og uholdbar ulighed, der radikalt undergraver de værdier, som de demokratiske samfund bygger på.
De vigtigste udfordringer i vores tider er stigningen i ulighed og global opvarmning. Vi skal derfor gennemføre internationale traktater, der gør det muligt for os at reagere på disse udfordringer og at fremme en model for retfærdig og bæredygtig udvikling. Spørgsmålet om liberalisering af handelen bør ikke længere være hovedfokus. Handel må igen blive et middel til tjeneste for højere mål. Det burde aldrig have været andet end det.
Selvfølgelig vil man stå alene med sådanne idéer i dag. Pikettys idéer.
Der var en gang i nogle årtier, at den danske stat tog nogle gigant skridt og vi fik opbygget velfærdsstaten. Det var så tiltrækkende at alle de bedste fr alle (akademiske) fag arbejdede for staten. De bedste økonomer, de bedste statskundskabere, de bedste psykologer osv. Tiltrukket ideologisk og fordi det var her pengene fandtes til den gode og solide løn. Man opbyggede skolesystemer, sundhedsvæsenet og skattesystemet.
I dag arbejder alle vores dygtigste folk udenfor staten. Økonomierne arbejder i banker og revisionsfirmaer FOR at finde skattehuller, psykologer arbejder med reklame, de bedste statskundskabere arbejder i amerikanske tænketanke, hvor de laver propaganda for donorer. F.eks. fortæller de os at revolutionære bevægelser i dag er højreorienterede og man skal holde sig fra. Som med de gule vedte m.m. Osv osv.. De arbejder på at svække staten.
Derfor er han en general uden hær.
Det kunne have været interessant, hvis Druedahl havde udviklet sidste afsnit om politiske veje, der kan modvirke den stigende ulighed. Hvorfor er det fx en død tanke at ændre på danske skatteregler? Er det ikke fordi der ikke findes et politisk parti, der har intetesse for og/eller evner at sætte sig ind beskatningens sociologi?
Vi har lige hørt den socialdemokratiske statsministers nytårstale.
Vi hørte meget om, at afskaffelsen af en helligdag ville finansiere vores militærudgifter.
Men vi hørte INTET om, hvordan topskattelettelser ville være godt for vores samfund.
Penge er godt men for mange penge destruerer natur - også den menneskelige. Og er derfor skidt. Selvfølgelig skal få have for meget og færre for lidt. Logik for burhøns.
Balancen mellem for meget og for lidt er det potente og duelige politikeres opgave at finde. Vores opgave er at finde dem. Kors hvor vi dummede os ved sidste valg. Eller måske blev vi snydt så vandet drev. Socialdemokrater skiftede side og blev til erhvervs støtter. De borgerlige opgav sande borgerlige dyder.
Måske skal nye instrumenter eller gode gamle instrumenter tages i brug her til foråret ved overenskomstforhandlingerne. Måske vil magthaverene så forstå at kursen skal læggeds om.
Mig bekendt er der ikke påvist nogen samfundsøkonomisk effekt af tipskattelettelser. Ej heller af arveafgifts-nedsættelser. Disse ideer bæres ind i debatten af borgerlige “bydrenge”. Formålet er at støtte “afgrænsede målgrupper”. Hvor er det nu at der har lydt kritik af den form for politik? I kritikken var der noget om vælgertække m.m.