Hvad er Christiansborg? Er det rammen om et reality-tv-show drevet af løgn, bedrag og knive i ryggen? Eller er det en arena, hvor samfundet, dets kræfter, ideer og modsatrettede erfaringer kommer til udtryk, støder offentligt sammen og ender i midlertidige kompromiser?
I det første perspektiv er politikerne og deres personlige relationer dramaets eneste hovedpersoner.
I det andet perspektiv er politikerne mindre vigtige, de reagerer mindst lige så meget på samfundet, som de styrer det – og man er nødt til at søge en dybere forståelse af samfundsudviklingen, hvis man vil forstå politik.
I det første blik er vælgerne passive publikummer, og deres eneste funktion er på valgdagen, når krydset skal sættes, og de afgiver deres dom over showets deltagere. I det andet er vælgerne konstant til stede via dem, de har stemt på.
Svaret er selvfølgelig, at Christiansborg er begge dele. Politisk journalistik, der ikke har blik for mand til mand-magtkampen, spin og spil er blind. Politisk journalistik, der ikke har blik for samfundet i bredeste forstand, er tom.
Tusind tak. Det er en dræbende måde, politisk journalistik er blevet ført på i alle årene i dette årtusind - og så har den jo til overflod været manipulèrbar: den regeringschef, der mere end nogen anden har ødelagt og forvredet vores samfund, Anders Fogh Rasmussen, fik lov at slippe afsted med det hele, der skulle bare siges 'indvandrere', så kunne afsporingen af det danske demokrati og velfærdssamfundet foregå stort set uden ubehagelige spørgsmål - for anarko-liberalisten sagde jo, at han var blevet socialdemokrat.
Og i alle disse år opbygger embedsmænd og politikere en fælles kurs, baseret på yderst tvivlsomme og anekdotiske udsagn om økonomi og politik med rod i en delvis misforståelse af en moralfilosof fra 1700-tallet. Under dette får den faktiske ide om demokrati lov til at forvitre, for den er jo ikke, at folk bare har frihed til at handle i samfundet, som de vil, men at flertallet lægger rammerne.
Det var netop dette, der var udsigt til, at den forrige regering arbejdede på, men så blev det hele jo saboteret af de radikale, der således slog to fluer med et slag i sabotagen af de nødvendige samfundsforandringer.
Lige nu virker alt som en farce. Statsministeren kan ikke udtale sig så frit nu, hvor hun ikke længere står i spidsen for en etpartiregering, og det er ærlig talt noget møj.
Prisværdigt at Information lader en udefra anmelde en af deres egne journalisters bog. Og oven i købet kritisk. Ikke noget vi er vant til i dagens medie-Danmark.
Uden at have læst bogen er det en noget ensidig kritik der rejses:
'..Forfatterne kvalificerer på intet tidspunkt i bogen kilderne; er der altid tale om mindst to af hinanden uafhængige kilder? Hvor tæt er de på de begivenheder, de beskriver? Hvad er deres egeninteresse, og hvordan kan det have styret deres oplevelser og beretninger? Er der dokumenter, der understøtter noget?'
Anmelderen fra Altinget (hvor mange socialdemokrater har til huse) stiller genre-krav til en politisk debatbog, som man ellers kun stiller i samfundsvidenskabelige afhandlinger. Der må findes genrer mellem sladderbøger og afhandlinger, fx en bog som denne, der ud fra anmeldelsen netop er en politisk debatbog skrevet med stor hastighed og i brudte narrativer. Og hvorfor skulle Trier Moigensen og Quortrup dog navngive deres kilder?
Jeg glæder mig til at læse den!
@Steffen Gliese
'..Og i alle disse år opbygger embedsmænd og politikere en fælles kurs, baseret på yderst tvivlsomme og anekdotiske udsagn om økonomi og politik med rod i en delvis misforståelse af en moralfilosof fra 1700-tallet. Under dette får den faktiske ide om demokrati lov til at forvitre, for den er jo ikke, at folk bare har frihed til at handle i samfundet, som de vil, men at flertallet lægger rammerne.'
Vil du ikke nok uddybe det citerede?
Nej tak til bogen - Henrik Qvortrup skal absolut ikke i nærheden af mit kreditkort.
Inden 1940 galdt en udbredt skepsis overfor demokratiet, i hoffet, hæren, kirken, KU, studenterforeningen osv. Efter 1945 blev demokratiet indiskutabelt. Det demokratiske ideal blev erstattet med det pragmatiske flertalsstyre. Demokratiets forudsætning om oplysning, offentlige argumenter, fri forskning, fri presse, uafhængigt retsvæsen blev dæmpet ned, til fordel for målsætningen om at sidde på 90 mandater. Populisme og konspirationsteorier har boblet hele tiden i undergrunden, men de har fået lov til at få en offentlig platform, uden den massive kritik og moralske forargelse som et demokratisk sindet folk ville rejse. Det er forfejlet at udstille enkelte politikere for ofringen af demokratiske idealer til fordel for pragmatisk politik. Kritikken burde rettes mod OS SELV, som mere eller mindre stiltiende accepterer udviklingen.
@Steffen Gliese
En lang gang snakken udenom Socialdemokratiets ansvar.
Inden 1940 galdt en udbredt skepsis overfor demokratiet, i hoffet, hæren, kirken, KU, studenterforeningen osv. Efter 1945 blev demokratiet indiskutabelt. Det demokratiske ideal er gradvist blevet erstattet med det pragmatiske flertalsstyre. Demokratiets forudsætning om oplysning, offentlige argumenter, fri forskning, fri presse, uafhængigt retsvæsen blev dæmpet ned, til fordel for målsætningen om at sidde på 90 mandater. Populisme og konspirationsteorier har boblet hele tiden i undergrunden, men de har fået lov til at få en offentlig platform, uden den massive kritik og moralske forargelse som et demokratisk sindet folk ville rejse. Det er forfejlet at udstille enkelte politikere for ofringen af demokratiske idealer til fordel for pragmatisk politik. Kritikken burde rettes mod OS SELV, som mere eller mindre stiltiende accepterer udviklingen.
Jens Christian Jacobsen, det letteste er, at du læser de bon mot'er, der bruges til at underbygge den klassiske økonomiske teori, der i de seneste 30 år - 40 år sine steder i udlandet - har hærget forståelsen af, hvad vores samfunds mål måtte være.
Noget af det skyldes selvfølgelig beslutninger i EU, men viljen til at erstatte det gode med det mindre gode findes i det omslag fra værdikonservatisme til anarko-liberalisme, Murens fald fejlagtigt medførte i Nordeuropa. Den gode ciceroske princip Concordia Ordinum, som var en ligefrem ledetråd i skandinavisk - og til dels nordtysk - politik, blev erstattet af et alles kamp imod alle-princip, som vi havde alle erfaringer for ikke virkede.
Peter Meyling, jeg er enig i, at de menige socialdemokrater er en hovedårsag til miseren. De meldte sig aldrig ind i partiet og afstod således fra at påvirke politikken.
Jens Christian Jacobsen 14. marts, 2023 - 06:39:
"Og hvorfor skulle Trier Mogensen og Quortrup dog navngive deres kilder?"
Fordi en unavngiven kilde kan være den ikkeeksisterende kilde til noget, journalisten/forfatteren selv finder på.
Fordi en unavngiven kilde ikke kan opsøges og spørges eller på anden måde efterprøves, eller på anden måde vurderes mht. pålidelighed.
Fordi en unavngiven kilde ikke kan stilles til ansvar for sine udsagn, som kilden derfor frit kan opdigte.
"Kildebeskyttelse" - har I hørt om det begreb?
Retsplejeloven
§ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:
1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.
Men det er måske Xi's Kina og Putins Rusland, der er jeres ideal for en velfungerende retsstat?
@Ib Gram-Jensen
Jeg havde netop samme henvisning til Retsplejeloven som Carsten Kristensen ovenfor.
Men udenfor citat (sic) må du gerne fortælle, om du overhovedet accepterer begrebet 'kildebeskyyttelse.' Du kan jo have dine grunde, jf. fx hvad Carsten Kristensen skriver.
Er det sådan det/du forholder sig/dig?
@ Carsten Kristensen, 14. marts, 2023 - 10:40
Rent borset fra, at den anmeldte bog ikke falder ind under medieansvarslovens § 1, og fra, at der for eksempel i forskellige artikler i dagens avis citeres navngivne kilder, så kan der bestemt være særdeles gode grunde til at anonymisere kilder. Men prisen er, at det i mange tilfælde, af de grunde, jeg angav i kommentaren 14. marts, 2023 - 09:31, bliver en tillidssag, om man vil tro på det, der bygger på sådanne kilder eller ej, fordi det er umuligt at kontrollere oplysningerne eller deres ophav; især naturligvis hvis man konsekvent har anonymiseret alle kilder, som forfatterne ifølge anmeldelsen har i dette tilfælde. Brug af anonyme kilder er helt legitim, når det er nødvendigt for at beskytte kilderne, men den bør indskrænkes til sådanne tilfælde.
@ Jens Christian Jacobsen, 14. marts, 2023 - 11:15
Mit svar til Carsten Kristensen skulle vel nogenlunde besvare dit spørgsmål. Kildebeskyttelse er selvfølgelig helt legitim, når den er nødvendig, men anonymiteten kan også misbruges. Enhver, der har lyst, kan fremsætte en eller anden påstand og "underbygge" den med en fiktiv "anonym kilde". Ingen af os ved for eksempel, om den anonyme kilde, der ifølge Seymour Hersh deltog i planlægningen af sabotagen mod Nordstream, overhovedet eksisterer, eller, i så fald, om vedkommende sagde det, Hersh refererer.
@Ib Gram-Jensen
Du har ret. Retsplejeloven omfatter kun periodiske skrifter, dvs sådanne der udkommer mindst 2 gange om året. Det kan omtalte bog ikke siges at være planlagt til.
KEN nr 9606 af 22/06/2017
Kendelsen er interesant idet den omtaler en situation der efter kommentarsporet at dømme godt kunne 'ramme' bogens 2 forfattere. Omtalte sag (henvisningen) blev afvist af Pressenævnet, idet klagerne netop ikke var omfattet af Retsplejeloven §172.
Men hvad gælder så for oplysninger i bøger? Æreskrænkelseparagraffen?
Jeg har altid syntes at Trier Mogensens analyser havde at skær af småondskabsfuld arogant kynisme over sig, også uanset at iagtagelser kan være interessante. Her kan man så se hvem hans idol er: Mesteren i skrupelløs moralsk anløben kynisme: Henrik Quortrup! Men som ovenfor skrevet: Fint at Information har valgt en ekstern anmelder. Måske skulle avisen også snart anskaffe sig en ny politisk kommentator? Så kunne Trier Mogensen udvide sit samarbejde med Q og vi kunne måske få en anden med samme skarphed OG barnesindet i behold ? For som Piet Heins siger i et Gruk: "Det er naivt at tro at dette liv kan leves hvis man ikke er naiv"