I 2016 skete der noget. Jeg husker stadig, hvordan det føltes at vågne den novembermorgen og indse, at Donald Trump havde vundet det amerikanske præsidentvalg. Det var en kold dag, og en let støvregn faldt fra en grumset himmel, mens jeg gik i skole. Da jeg kom ind i klassen, var der fuldkommen stille. Der var ikke engang gået et døgn, alligevel virkede det åbenlyst: Verden havde ændret sig uigenkaldeligt.
Tidligere på året var Brexit blevet stemt igennem. Med valget af Trump føltes det nu, som om verdensordenen skælvede under fødderne på os.
Journalist på Weekendavisen og nu forfatter Christian Bennike må have oplevet det på samme måde, selv om han er en generation ældre end mig. »Den gamle verden var gået under,« skriver han i sin nye bog, Engang troede vi på fremtiden, om denne periode, hvor verden pludselig syntes at skifte ansigt.
Dengang vidste jeg det ikke, men begivenhederne i 2016 markerede på mange måder overgangen fra den jubelglade optimisme, der havde karakteriseret de foregående årtier, til en ny epoke kendetegnet ved sortsynet pessimisme.
