INTRIGERNE SNOEDE sig som solkåde slanger, da landets kommunalbestyrelser i den forløbne måned skulle vælge borgmestre og udvalgformænd. Nu har tvetungetheden og giftbideriet bugtet sig helt op i den kommunale overbygning, i kolossen Kommunernes Landsforening.
Valgresultatet den 18. november indebar, at Det radikale Venstre blev tvetungen på vægtskålen i KL. Det vil sige, det var nu ikke kommunernes valgresultat, der satte de radikale i den position. Det resultat bruger Kommunernes Landsforening nemlig ikke som sit demokratiske grundlag. KL bruger stemmerne fra amtsrådsvalget. Hvorfor dog det? Jo, derved opnår den partistyrede kommuneforening den gevinst at kunne holde de lokalpolitiske lister uden for indflydelse.
Men altså: De sammenlagte amtsresultater gav de radikale en manøvremulighed, som partiets KL-boss, Johs. Poulsen, ikke var sen til at udnytte. Poulsen kender KL-systemet indefra. Han har nemlig i en årrække været SF's repræsentant i KL's bestyrelse, men afhoppede nogenlunde samtidig med John Iversen og nogenlunde af samme årsager, men til et andet parti. Ved sin manøvredygtighed fik Johs. Poulsen brudt KL-traditionen for, at Socialdemokratiet og Venstre og konservative konstituerer sig i skøn samdrægtighed. I stedet skruede Poulsen en snæver alliance sammen mellem radikale, SF og socialdemokrater. Den indebærer, at socialdemokraterne får formandsposten, men ikke nogen af de indflydelsesrige udvalgsformandsposter.
SÅ BRØD HELVEDE løs. I skikkelse af Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen, der nu er næstformand for KL. Rasmussen gjorde noget for en betonsocialdemokrat så usædvanligt som at opfordre til at løbe fra en behørigt indgået aftale. Rasmussen vil meget hellere konstituere sig med V og K, og så vil han have nogle flere udvalgsformandsposter til sit parti.
Til Morgenavisen Jyllands-Posten sagde Rasmussen i sidste uge:
"Måske har vi følt os presset til at skrive aftalen under uden at vide, hvad vi havde fået."
Det er svært for sit indre blik at se de to socialdemokratiske topforhandlere, Roskildes borgmester Henrik Christiansen og Randers' borgmester Keld Hüttel, som to politiske tranlamper, der er pustet ud af slesk radikal tale. Men den fantasi har Jyllands-Postens lederskribent, der støtter Rasmussen aftalebrud under henvisning til, at Poulsen "var dem alt for snu." Her åbner aksen Brøndby-Viby J. for et helt nyt adfærdskodeks i dansk politik: Man er kun bundet af aftaler, hvis éns aftalepartnere har været for dumme (men så er de til gengæld ikke bundet).
Selv dækker Kjeld Rasmussen tilbagetoget med følgende: "Jeg føler ikke, vi løber fra noget, for det er jo KL's delegeretmøde, som reelt bestemmer."
Den oplysning fra næstformanden må komme som en rystelse for de fleste delegerede, der hidtil intet har anet om deres magtposition.
I fredags blev Rasmussens oprør tilsyneladende slået ned, idet de socialdemokratiske medlemmer af KL's bestyrelse bekræftede den indgåede aftale om konstitueringen. Men også kun tilsyneladende: For inden havde en anden magtfuld socialdemokrat, Herlevs borgmester Kjeld Hansen, nået at true med, at han på delegeretmødet vil stemme for en Venstre-formand, hvis hans partifæller fastholder aftalen.
Og værre end det: Det står på nuværende tidspunkt slet ikke klart, hvem af socialdemokraterne, der skal have formandsposten.
Blandt kandidaterne er to ovennævnte chefforhandlere, og Rasmussens angreb på dem kan nok også ses som et led i formandskampen.
FAVORITTEN til den socialdemokratiske formandspost i KL var indtil fornylig Odenses borgmester Anker Boye. Men så kom Boye til at udtale sig kraftigt til støtte for en ny runde af kommunesammenlægninger. Han henviste til, at de små kommuner - modsat hans egen megakommune - ikke er i stand til at yde borgerne en ordentlig service.
Her begynder formandsvalgkampen at afspejle nogle af de konflikter, der i de dybere lag flår i organisationen. For Boyes udtalelser viser så udpræget socialdemokratisk stort-er-godt-og-større-er-bedre tankegang. Hans udtalelser udløste straks rasende protest fra Spøttrups Venstreborgmester Alex Lind, der er formand for Det skæve Danmark, en sammenslutning af de 104 mindre af landets ialt 275 kommuner.
Nedskæringen af kommuneantallet fra de l.500, som tallet var på i begyndelsen af 1960'erne, til de 275 var en smertelig proces. Ikke alle de kommuner, der fremstod ved reformen i 1970, har endnu fremkaldt et politisk tilhørsforhold hos vælgerne. Og afstanden mellem vælgere og valgte - som rent teknisk kan måles i stemmeprisen pr. byrådsmandat - er blevet stor. Nogle steder smerteligt stor og måske en af forklaringerne på, at den kommunale valgdeltagelse er faldet til at ligge mere end ti procent under folketingsvalgenes.
Under alle omstændigheder er et forslag om nye kommunesammenlægninger noget, man som kommunalpolitiker skal omgås varsomt. Vil man være formand for KL, skal man formentlig helt holde sig fra det. Et Boye-kandidatur kan sætte yderligere gang i den socialdemokratiske splittelse.
Roskildeborgmester Christiansen har til Ritzau udtalt, at socialdemokraterne først vil udpege deres formandskandidat umiddelbart inden delegeretmødet, der finder sted 16.-17. april. Det giver rig anledning til intrigernes uhæmmede fortsættelse.
Og dermed tænkeligt også til, at de delegerede udnytter den magt, som Kjeld Rasmussen så generøst gør dem opmærksom på, de har.
