Leder

Ryst posen, Helle

Indland
17. juli 2007

HVAD HULEN er det, Socialdemokraterne har gang i? For to uger siden gik Helle Thorning-Schmidts næstkommanderende, Henrik Sass Larsen, i flæsket på fagbevægelsen. Den havde forsømt at sikre sine egne medlemmer mere løn, da den indgik trepartsaftalen med VK-regeringen, hævdede Sass Larsen - med det perfide ordvalg:

"Man kan da undre sig over, at de ikke har ført lønspørgsmålet længere frem, når nu deres medlemmer er optagede af det."

En fagbevægelse, der i forvejen har svært ved at godtgøre sin nytte for medlemmerne, kan ikke have noget sådant siddende på sig - og da slet ikke påhæftet af en angiveligt kammeratlig socialdemokrat.

Fagbosserne smækkede hårdt tilbage mod Sass Larsen. F.eks. formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen, med en tilsvarende perfid formulering om Socialdemokraterne:

"Det virker, som om der ikke er en samlet politisk ledelse."

Dennis Kristensen vred kniven rundt ved at tilføje:

"Jeg har siddet i LO's daglige ledelse og hørt Helle Thorning appellere til LO om, at vi i forbindelse med trepartsforhandlingerne respekterede den arbejdsfordeling, at der er noget, som hedder overenskomstforhandlingerne, og der er noget andet, der hører til i den politiske kamp på Christiansborg."

Der er mange grunde til at ønske Socialdemokraterne det godt. Bl.a. for at landet skal besidde en regeringsduelig opposition. Alle, der deler et sådant håb, måtte forlade sig på, at Sass Larsen i sin sammenblanding af lønforhandlinger og politik optrådte uden retvisning fra sin partiformand, og at alt ville blive sat på plads, når Helle Thorning returnerede fra sin ferie.

MEN AK OG AK. Helle Thorning er vendt hjem og har gjort ondt endnu værre - for sig selv og sit parti og formentlig også for fædrelandet.

I et interview i Ekstra Bladets søndagsudgave bakker hun op om Sass Larsens angreb på fagbevægelsen:

"Ja, de burde have sagt, at det her er et lille skridt i forhold til at få forbedret visse forhold i den offentlige sektor, men at vi slet ikke er færdige."

Hvorpå Thorning-Schmidt starter sæsonen for de store andespil ved at love milliardbeløb til hjemmehjælpere og social- og sundhedsarbejdere, der efter trepartsaftalen strejkede for mere i løn.

"Vi har hørt og forstået deres krav og er klar med en stor pose penge," lyder løftet fra S-formanden.

HJÆLP! HVAD med betjentene og skolelærerne og alle de øvrige offentligt ansatte, der ikke en gang har råd til at bo i hovedstadsområdet og nu heller ikke kan få en under-markedspris-bolig af Ritt Bjerregaard? De må da også have milliardposer. For slet ikke at tale om lederne i det offentlige, der skal kunne mærke, når det er jul. Og de privatansatte, der mener at have vundet hævd på at være lønførende. De må da mindst skulle have det samme mere i pose og sæk.

Sikke overenskomstforhandlinger, vi får! Resultatet er givet på forhånd. Fest fra Skagen til Gedser. Og hvorfor skulle fagforeningerne være villige til at yde noget til gengæld for lønstigninger? De har jo allerede set pengeposerne dynget op. Tag selv!

EFFEKTIVT HAR Helle Thorning-Schmidt gjort det umuligt for de faglige ledere at opføre sig ansvarligt. Resultatet kender vi fra deres uansvarlige år under socialdemokraten Anker Jørgensen. Og fra de år, hvor den konservative Poul Schlüter søgte at købe sig husfred med fagbevægelsen. Kædereaktionen hedder: Lønglidning - inflation - overophedning - omkostningseksplosion - offentligt budgetløbskløb - tab af konkurrenceevne - politiske kartoffelkure - arbejdsløshed - alle suger på labben.

I forvejen har økonomer rynket på næsen af Foghs rundhåndethed, da han dryssede i størrelsesordenen otte milliarder ud i trepartsforhandlingerne. Nu skal regeringen til at finde en endnu større pose frem, hvis den ikke vil overbydes af Helle Thorning-Schmidt.

Hendes uansvarlighed handler ikke alene om milliardposerne. Den handler også om, at hun kortslutter den berømmede 'danske model': at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler lønnen. Det er udtryk for naivitet eller dybt ukendskab, når hun i Ekstra Bladet erklærer:

"Jeg siger, at vi er klar til at kigge på lønnen. Det andet er teknik."

Teknik? Det hører historisk til sjældenhederne, at oppositionen fører landets lønforhandlinger.

For de radikale, der i disse måneder nygransker Thorning-Schmidts seriøsitet som statsministerkandidat, er der anledning til yderligere rynker i panden: Hvordan skal det nogensinde gå?

Lidenskabelige andespillere vil vide, hvad man råber, når der er trukket lige lovligt mange klamme numre i træk.

Lad koret gjalde over landet: Ryst posen, Helle, ryst!

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her