Leder

I buret skal de - kyl dem ind

Indland
15. juli 2008

EN KRIMINALGÅDE: Mængden af forbrydelser har i Danmark været faldende i årevis og er nede på niveauet for 20-25 år siden. Alligevel strammer Folketinget straffeloven som aldrig før. Hyppigere og hyppigere. Strammere og strammere. Hvordan hænger det sammen?

Det spørgsmål stiller Information i sin serie: 'Retspolitik eller strafpolitik'.

I lørdagsavisen forklarer Britta Kyvsgaard, der er chef for Justitsministeriets Forskningsenhed, at folk i dag er mere tilbøjelige til at anmelde vold, som de tidligere fandt sig i, men at det faktiske antal af voldstilfælde "har ligget stabilt siden i hvert fald 1995 og i ti-året inden snarere var højere end lavere".

De tal kunne givetvis få de straffelovsstrammende politikere til at rose sig af, at det er deres stramninger, der kuer folks voldelige tilbøjeligheder.

DET ER BARE ikke rigtigt. Internationale erfaringer viser, at sammenhængen mellem strafferamme og forbrydelse på ingen måde er entydig. Et land som Finland har valgt den humane linje i straffepolitikken. USA har valgt den drakoniske. Det har givet følgende erfaring: Vi kan halvere strafmængden, uden at kriminaliteten stiger. Og vi kan fordoble strafmængden, uden at kriminaliteten falder. Finland beviser det første, USA det andet.

Til gengæld er det entydigt, at folk ikke bliver bedre mennesker af at sidde i fængsel. De bliver forråede, har deres fremtidsudsigter ødelagt og erhverver nye kriminelle færdigheder fra deres medfanger.

Helt uden straf kan et samfund ikke fungere, hvis selvtægt skal holdes i ave. De forurettede har krav på en anerkendelse af deres lidelser. Og så er der "den folkelige retsfølelse", som justitsminister Lene Espersen (K) optræder som hævnens engel for - uden at begrebet derved får et klarere indhold.

Kriminologer peger på, at en faktor bag straffelysten kan være den renselse, man føler ved, at andre straffes. Nogle forskere har omtalt en ritualiseret 'social orgasme' ved straf.

BLANDT GÅDERNE i kriminalpolitikken er:

Hvem er den sande repræsentant for 'den folkelige retsfølelse'? Man skulle jo tro, det var folket. Men folket ønsker mildere straffe. Det viste for nyligt en stor undersøgelse af danskernes syn på straf, lavet af professor dr.jur. Flemming Balvig. Stillet over for konkrete sager var de adspurgte indstillet på mildere straffe end domstolenes. Stod det til befolkningen, ville konfliktråd, samfundstjeneste og behandling i flere sager træde i stedet for fængselsstraf.

Den folkelige humane indstilling kan også aflæses helt konkret. I straffesager medvirker oftest nævninge og domsmænd, og de voterer hyppigt for lempeligere behandling af de tiltalte. Når disse lægdommere afgiver dissens, går 60 procent af dissenserne i retning af mildhed, mens kun otte procent går i retning af strenghed.

Hvem er det, der udvælger lægdommerne? Det er de politiske partier i landets kommunalbestyrelser! Når politikere himler op om "blødsødne domstole, ude af trit med befolkningen", er det altså deres egne tillidsfolk, som de rakker ned på. Det er nok det mest mystiske af alle straffehysteriets mysterier.

STRAFFEHYSTERIET er et indlån fra angelsaksiske lande. Her opdagede højrefløjene allerede i 1970'erne, at der er jævne folks stemmer i skrappe krav om lov-og-orden, gerne med underforstået udpegning af mørklødede som typer, der bedst opbevares i bur.

Herhjemme kunne den slags demagogi ikke vinde indpas, så længe der blandt ledende politikere endnu var nogle, der som modstandsfolk havde siddet fængslet af Gestapo under den tyske besættelse. Det havde f.eks. den konservative indenrigsminister Poul Sørensen og den konservative justitsminister Knud Thestrup. De havde intet godt at sige om indespærring.

Deres erfaring findes ikke længere blandt aktive danske politikere, og med Dansk Folkeparti har lov-og-orden kravet også gjort sin høst af arbejderstemmer i Danmark.

Pia Kjærsgaards straffekampagne - selvsagt sigtet mod synlige etniske grupper - er så succesrig, at det lammer de øvrige partier, bortset fra de radikale, Enhedslisten og et halvt SF.

Dette forår gjorde Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, sig gældende med et krav om, at hævnen sættes højere som motiv for dansk kriminalpolitik.

HVIS KAREN HÆKKERUP og hendes parti tror, at man på den måde lukker luften ud af Dansk Folkeparti, bør de blive klogere ved at læse gårsdagens Information. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, forlanger endnu mere hårde straffe over hele linjen, og han lovpriser amerikansk tankegang om strenge straffes gavnlige virkninger.

At hårdere straffe ikke mindsker antallet af forbrydelser, har Skaarup denne kommentar til: "Det tror jeg bare ikke på."

Den mand har stof i sig til at blive justitsminister.

Serie

Retspolitik eller strafpolitik?

Seneste artikler

  • Straf virker - men ikke på forbryderne

    3. oktober 2009
    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  • Hårde straffe virker præventivt

    23. august 2008
    I Dansk Folkeparti går vi ind for hårde straffe, når nogen begår personfarlig kriminalitet. Det gør vi, fordi vi er af den opfattelse, at mennesker, der kan finde på at begå voldelige kriminalitet skal vide, at det ikke betaler sig
  • Mindre social stat - mere straffende stat

    19. august 2008
    De danske politikere har ikke selv fået ideerne om at vi skal straffe mere og hårdere. Ideerne er kommet hertil som international ideologisk virus
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glimrende leder!

Michael Skaarup

tak Carsten...:)

Heinrich R. Jørgensen

David Rehling:
"Den mand har stof i sig til at blive justitsminister. "

Ja, hvis vi fortsat skal have den post besat med virkelighedsfornægtende fundamentalister. Det må vi håbe ikke kommer til at ske - det er området alt for vigtigt til...

Sublim leder David Rehling har fået komponeret.

Vi klapper i vore små hænder - og så forsvinder smilet, forsdi vi ved, det ikke hjælper noget.

Michael Skaarup

"Stod det til befolkningen, ville konfliktråd, samfundstjeneste og behandling i flere sager træde i stedet for fængselsstraf". Ja- men de koster flere penge, og vi vil hellere havde 50 kr. mere til benzin, end vi vil betale for langsomme og langsigtet løsninger...

Og ikke mindst er symbolværdien og tilfredsheden større, jo længere tid vi kan uddanne forbryderne i fængslet...

Dog ser problematikken anerledes ud fra mit synspunkt. Jeg oplever nemlig at straf, behandling, konfliktråd, samfundtjeneste, et eller andet, alt for længe udebliver fra systemets side. Det betyder at de unge kriminelle oplever, at det er udgiftsfrit at begå kriminalitet.

Så jeg er afktisk ligeglad hvilken "straf" der tildeles så længe der tildeles en "straf"

mere kærlighed

Michael:

Så jeg er afktisk ligeglad hvilken "straf" der tildeles så længe der tildeles en "straf" mere kærlighed

Den lader vi lige står et øjeblik: straf og kærlighed i smuk forening...

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen, har du aldrig hørt udtrykket "den man elsker, tugter man"? ;-)

Nåh, det var sådan det skulle forstås.

Michael Skaarup

Thomsen.

Et bedre ord en straf, vil nok være konsekvens.

jeg havde skrevet et mindre indlæg(der forsvandt sammen signalet til internetforbindelse) hvor jeg forklarede min forståelse af sammenhængen imellem straf og kærlighed. Både set med fokus gernings M/K'erne og ofrene. og jeg havde lavet en sammenligning til et ønske, som nogen har, om ser AFR anklaget ved krigforbryderdomstolene i Haag.

Den historie må komme ved en anden lejlighed...

mere kærlighed