Leder

Bomberne i Bagdad

11. december 2009

NOVEMBER blev en god måned i Irak, faktisk den 'bedste' siden 2003. 'Kun' 122 mistede livet i interne opgør eller ved angreb på den amerikanske besættelsesmagt.

December var kun otte dage gammel, da 127 sagesløse blev dræbt af fem bilbomber i Bagdad, og det er sigende for korruptionsniveauet i det 'demokratiske' Irak, at en af bombebilerne passerede en kontrolspærring ved hjælp af en 50-dollarseddel til den vagthavende soldat. Og det triste er, at flere dødsofre er forudsigelige i den al-Qaeda-organiserede kampagne, der har til formål at skabe kaos forud for parlamentsvalget, der nu er fastsat til den 7. marts næste år. Og ja, terroren var også denne gang et al-Qaeda-komplot. Men hvad er det for et al-Qaeda, der kalder sig 'Iraks Islamiske Stat'? Ifølge Iraks shiamuslimske regeringsleder, den bistre Nouri al-Maliki, er al-Qaeda 'de andre' - dem fra den sunnimuslimske Anbar-provins, dem fra Saddam Husseins nu nedlagte Baath-parti, dem fra Syrien og Saudi-Arabien og Jordan.

Al-Maliki er en politisk operatør med ry for autoritære tilbøjeligheder, der har skaffet ham tilnavnet 'Den nye Saddam', og han har for tiden hårdt brug for fjender, der kan begrunde, hvorfor netop han er den stærke mand, der kan redde Irak fra kaos. I sin tale i går til en lukket parlamentssession anklagede han indenrigsministeren, politiet, forsvarsministeren og hæren for ikke at passe deres arbejde. Kort forinden havde han fyret Bagdads sikkerhedschef, general Abboud Qanbar, der nu er rykket ned som næstkommanderende til sin næstkommanderende, general Ahmed Oudader, der altså er rykket op i rangorden. Det er vist det, der hedder 'management by fear'.

De seneste terrorangreb har aftegnet et dystert mønster: Efter et års pause med ro og ny optimisme eksploderede bomber i Kirkuk og Bagdad i juni med 145 dødsofre. I august, da de fem øvrige shia-partier i regeringskoalitionen besluttede at danne en ren shia-blok, der går samlet til valg i 2010, men uden Maliki og hans Dawa-parti, dræbtes 95 af seks koordinerede bomber.

I oktober dræbtes 155 af to bilbomber og i tirsdags, da valget var udsat og valgloven revideret med små, men dog tydelige indrømmelser til sunnierne, kom det foreløbig sidste angreb med 127 dræbte - shiaer og sunnier, kvinder og børn. Al-Qaeda gør ikke forskel på folk.

HVAD terrorangrebene har demonstreret er, at al-Maliki-regeringen stadig ikke trods megen trompeteren er i stand til at sikre irakerne mod at blive dræbt, hvis de opholder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Sikkerhedsstyrkerne, hvad enten det er politiets eller hærens, har i bedste fald 'delt loyalitet', afhængig af deres religiøse tro, og i værste (og mest almindelige) fald er de til salg for en grøn halvtredser. Nouri al-Malikis egen 'antiterrorenhed' - reelt Dawa-partiets amerikansk uddannede og bevæbnede milits - synes heller ikke meget bevendt, eftersom deres opgave specifikt er at opspore og eliminere terrorceller.

Hans tale til den lukkede parlamentssession i går var da også tydeligvis præget af, at han er under et voldsomt pres. Han appellerede til det mildt sagt brogede politiske miljø om at stå sammen mod terrorismen og ikke - som han udtrykte det - 'udnytte den til politisk vinding'. Men hans anklager mod 'udenlandske elementer' for at stå bag angrebene 'med andre staters støtte' er indtil videre uden dokumentation, og synes mere at have til hensigt at styrke hans kandidatur ved det kommende valg, hvor han altså stiller op uden opbakning fra de andre shiamuslimske partier med støtte fra den indflydelsesrige ayatollah al-Sistani i Najaf og med den tidligere premierminister Ibrahim Jaafari, der efter sin eksklusion fra Dawa har dannet sit eget parti, og den unge Muqata al-Sadr som en karismatisk og i øvrigt magtfuld faktor i kraft af sin Mahdi-milits, der indtil 2007 aktivt bekæmpede den amerikanske besættelsesmagt.

Al-MALIKI satser på at beholde sin post som den samlende figur i irakisk politik, og har bevidst nedtonet det religiøse aspekt af sit parti (dawa: ordret 'invitation', men i betydningen 'til at missionere') og fremtræder i dag som en nationalistisk 'Irak for irakere'-politiker, der står for national forsoning mellem shiaer og sunnier, såvel arabiske som kurdiske, og med naboerne som fjendebilleder. De nationalistiske paroler - ikke ulig Saddam-tidens retorik - har haft flere formål, hvoraf det vigtigste er at holde andre shia-partier på afstand af magten, hvilket er grunden til, at de nu er begyndt for sig selv. Shiaerne udgør omkring 60 pct. af den irakiske befolkning på godt og vel 30 millioner - i Irak. Udenfor Irak lever andre fire millioner, hovedsagelig sunni'er, og det anslås at de i dag er 12-13 pct., hvor de før invasionen udgjorde ca. 20 pct. Det kommende valg bliver et tæt løb. Nye sunni-partier er kommet til efter at USA i 2007 bestak de såkaldte 'Iraks Sønner', oprørske sunni-militser, til at skifte side og kan al-Maliki regne med dem? Kan han ikke, er han færdig - og Irak med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu