Leder

I krig, kærlighed og klimadebat

Indland
9. december 2009

Der kunne formentlig tapetseres flere Bella Centre med alle de artikler, der de seneste måneder er skrevet i danske og internationale medier om USA som stopklods og problembarn i klimaforhandlingerne.

Her kommer for en gangs skyld en af de mere solskinsprægede. For med mandagens klimamelding i USA steg udsigten til succes i København med mindst et par grader.

USA's svar på miljøstyrelsen, det såkaldte Environmental Protection Agency (EPA), meddelte, at CO2 og fem andre gasarter er sundhedsskadelige. Det betyder, at EPA nu kan bruge eksisterende lovgivning i den såkaldte Clean Air Act til at sætte loft over CO2-udledningen, uanset om kongressen vedtager en ny klimalov eller ej.

Beslutningen har været undervejs i flere år. I 2007 afgjorde USA's Højesteret, at Clean Air-loven, der oprindelig var rettet mod luftforurening, også dækker drivhusgasserne. Men først med Obamas sejr i fjor blev der for alvor sat skub i processen. EPA ventes nu at indføre ny regulering af bilindustrien først i 2010 og derefter sætte mål for de største CO2-udledere som kul- og olieindustrien og den kemiske industri.

EPA kan i princippet beordre skoler, boligblokke og alle andre, der udleder mere end 250 tons om året, til at reducere fra 2012. Men i praksis har EPA meddelt, at man vil koncentrere sig om udledere i sværvægtsklassen over 25.000 tons per år.

Konsekvenserne er dog i første omgang langt mere politiske, end de er konkrete og faktuelle. Obama og de demokratiske ledere har som bekendt længe presset på for at få en klimalov vedtaget, men republikanerne har brugt alle kneb for at forsinke loven i Senatet, så den nu tidligst kan vedtages i foråret 2010. Dertil kommer, at de amerikanske folkevalgte har haft travlt med at slås om en sundhedsreform, ligesom den amerikanske offentlighed har været optaget af recession og krise, arbejdsløshed og krigen i Afghanistan.

Med meldingen fra EPA opnår Obama to ting på en gang:

For det første lægger truslen om regulering fornyet pres på Senatet for at vedtage en klimalov hurtigst muligt. Både i republikanske kredse og blandt USA's største CO2-syndere i erhvervslivet er det en udbredt holdning, at tanken om at få EPA på nakken trods alt er værre end en klimalov, man selv har haft en vis indflydelse på. Med Occidental Petroleum-direktør Steve Chazens ord er det »åbenlyst bedre med gennemtænkt lovgivning,« som han siger til Financial Times. Og i samme avis kalder Robin West, formand for selskabet PFC Energy, tanken om EPA-regulering for et »dommedagsscenario.«

For det andet styrker EPA's melding Obamas forhandlingsposition forud for rejsen til København. Her vil Obama stadig ikke kunne skrive under på en bindende juridisk aftale, men han kan omvendt heller ikke klandres for, at USA slet ikke har handlet, ikke tager klimasagen lige så alvorligt som alle andre, eller at det er lutter tomme løfter.

Den administrative løsning er imidlertid ingen mirakelkur. Dels vil virksomhederne kunne udfordre EPA's regulering i retten og trække den i langdrag mindst lige så længe som klimaloven selv.

Dels vil det næppe øge de regeringsskeptiske amerikaneres støtte til klimasagen, at et fjernt regeringskontor i Washington nu melder sig på banen og måske lægger nye dollars på el- og benzinregningen midt i en krisetid. Det vil helt givet blive et yndet argument for konservative ideologer såvel som alverdens Obama-kritikere.

EPAs indtog i klimaslaget er derfor ingen vej til målet i sig selv. Men som et middel til at få en amerikansk klimalov i hus - og som et middel til at forbedre vejrudsigten og skabe momentum i København falder det præcis på rette tid.

Obamas kritikere har længe spurgt, om han mon kunne andet end at holde fine taler, udstede hensigtserklæringer og sidde på sin høje moralske hest. Med truslen om at regulere CO2 uden om den langsommelige kongres viser præsidenten, at han nu er parat til at hoppe ned fra hesten, tage handskerne af og handle.

Meldingen fra EPA har da også allerede mødt voldsom kritik - den er udemokratisk og udtryk for diktatormentalitet grænsende til et statskup, lyder det fra stemmer og aviser på højrefløjen. Men ifølge Wall Street Journal har Obama og EPA folket på deres side. Af de knap 400.000 offentlige reaktioner, som er tikket ind til EPA i denne uge, var over 70 pct. positive, mens færre end 30 pct. var modstandere af beslutningen.

Republikanerne har også selv brugt alle til rådighed værende tricks for at spænde ben for klimaloven.

Det er naturligt og helt på sin plads, at Obama og demokraterne gør det samme - indenfor lovens grænser naturligvis. Målet helliger ikke midlet, lyder en klassisk sproglig kliché. Omvendt kan man svare med et andet mundheld, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Det gælder også i klimakampen. lwi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her