Leder

Nye bobler og nye kriser

I sidste uge tog den danske banksektors førstemand, ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, sin del af ansvaret for finanskrisen
19. januar 2010

»Finanskrisen er et systems fallit, et korthus af gæld, der ikke fulgtes af reel værdi-skabelse. Det er et system, der kun kan fungere ved stadigt voksende papirværdier og gearing, hvilket udelukkende sikrer det næste større kollaps. Vi følger præcis samme spor nu, og der er ingen indikationer på, at de politiske og økonomiske autoriteter har gjort noget forsøg på at ændre systemet og den grundlæggende ideologi bagved.«

Andrew Graham, professor i økonomi ved Oxford University, ifølge Mandag Morgen

I sidste uge tog den danske banksektors førstemand, ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, sin del af ansvaret for finanskrisen. I et opsigtsvækkende indlæg i Dansk Finansanalytikerforening, sagde han undskyld - eller næsten - på vegne af sin egen bank og hele finanssektoren: »Vi har set produkter, som kunderne ikke har haft brug for, og andre, der er så komplicerede, at kunderne ikke har forstået dem. Vi har set udlån, der har været så behæftet med risiko, at de ligger milevidt fra klassiske dyder om god rådgivning og forsigtig kreditpolitik,« sagde Straarup. Dermed lagde bankdirektøren op til selvpåført dydighed og nye etiske standarder, som skal genoprette pengeinstitutternes ramponerede image. Men der står meget mere på spil; Det kan godt være, at bankerne, som lever af troværdighed, er blevet vækket brat. Men politikerne ser ud til at køre videre, som det bestilte rengøringspersonale, der mekanisk rydder op efter den store fest.

En række internationale analytikere mener ligefrem, at nye aktiebobler allerede er under opbygning, og at det kun er et spørgsmål om tid, før en ny krise tager fart. I et særtillæg af Ugebrevet Mandag Morgen udgivet i samarbejde med Finansforbundet, rejses spørgsmålet: Kan politikerne tæmme finansmarkederne? Et globalt kollaps er undgået med den massive statsstøtte pumpet i finanssektoren. Men økonomien er langt fra bæredygtig, mener en række topøkonomer, og hvis ikke der sættes ind med en effektiv regulering, så vil historien gentage sig. En af de interviewede er Harvard-professor Kenneth Rogoff, som undrer sig over det ringe kendskab til krisers forløb. Gennem de seneste ti år har han samlet enorme mængder materiale fra 66 lande og kriser helt tilbage fra 1200-tallets Italien. Og der er et tydeligt mønster, som man sagtens kunne lære af, hvis ikke det var fordi, grådigheden og troen på evig lykke og egen ufejlbarlighed tager over på et tidspunkt i den økonomiske cyklus. Det er her økonomisk teori og studier af den menneskelige natur smelter sammen.

Finanskrisen var netop ikke nogen tsunami, som man ellers ynder at kalde den i branchen - en pludselig og helt uforudsigelig katastrofe, som kom udefra og spolerede idyllen. Den lignede såmænd alle andre kriser, som verden har oplevet siden Anden Verdenskrig. Det begynder med liberaliseringer, nye låneformer, nye spekulative investeringsprodukter. Bankerne låner ud på livet løs og optager lån til lav rente på de internationale kapitalmarkeder. Både banker og privatpersoner opbygger en stor gæld, for det går jo så godt. Og det er gælden, som ifølge Rogoff er kernen i enhver krise. Når boblen brister, som da Lehman Brothers krakkede i september 2008, følger krisen et bestemt mønster: Aktierne falder, boligpriserne falder, ledigheden falder og BNP falder. Til sidst eksploderer statsgælden på grund af manglende indtægter og voldsomt stigende udgifter til hjælpepakker, og det er lige præcis der, mange europæiske og vestlige lande befinder sig lige nu. Det er man ikke i tvivl om, hvis man så statsminister Lars Løkke Rasmussens pressemøde på Havreholm i fredags. »Tiden er ikke til dans og pjat,« fastslog han og lukkede festen for dem, der fejlagtigt måtte tro, at der var endnu et ekstra nummer fra orkestret. At krisen lige nu på nogle nøgletal synes at være lettet en smule, kan kun tilskrives de lave renter og den massive kapitalindsprøjtning. Nu skal regningen betales, og landene tager fat på at genoprette økonomien med hestekure og ny ledighed til følge, forudser Rogoff i sit interview i Mandag Morgen, som sluttes af med et grundpessimistisk syn på, hvordan det vil gå med de langsigtede reformer: »Der er megen snak, men der træffes ingen beslutninger om at handle.« Politikere tænker kortsigtet, fordi de snart skal vælges igen.Trods professorens pessimisme, så behandler man i USA og EU i øjeblikket en række forslag, der skal regulere bankerne og kreditinstitutterne. Der vil givetvis blive luget ud i fantasifulde og uigennemskuelige spekulationsprodukter, der vil blive stillet større krav til den bagvedliggende kapital i bankerne, bedre forbrugerbeskyttelse og et skærpet offentligt tilsyn er der lagt op til. Og så vil der blive fremlagt forslag til, hvordan aflønningsformerne kan ændres, så de ikke tilskynder til at tage voldsomme risici. Men det er langt fra nok til grundlæggende at ændre et system, som vil generere kriser igen og igen - kriser som har en tendens til først og fremmest at ramme verdens fattigste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ked af at sige det, men denne leder er et sammenkog eller resumé af Mandag Morgens dækning af kriser og bobler, som der da henvises til, men lederen føjer ikke noget nyt til artiklen i Mandag Morgen.

Dens begrundelse kan derfor være tvivlsom, for hvorfor læse det samme i Information som i man kan læse i Mandag Morgen uden at der herudover anlægges en kritisk vinkel på de nævnte problemstillinger.

Problemet med artiklen i Mandag Morgen er nemlig, at den finansielle-økonomiske krise er en krise, der svæver frit i luften. Lidt for smarte finansielle produkter og lidt spekulation her og lidt spekulation der, lidt for meget grådighed og altfor store bonusser og altfor stor gældsætning. Alt dette er sikkert korrekt og den citerede professor kan da også henvise til forskning, der rækker mange århundreder tilbage for at bevise, at kriser er til og at de har nogle fælles karakteristika og at de kan overvindes. Og ingen krise er unik, selvom den altid beskrives som den sidste og afgørende krise - alle krisers moder.

Der er på intet tidspunkt nogen kobling til den materielle virkelighed i denne kriseteoretiske udlægning. Virkeligheden betyder ikke noget i denne form for økonomisk teori. Der er ikke noget materielt grundlag at forholde sig til. Alt er frit i luften svævende, penge uden materiel relation, økonomi uden fysiske begrænsninger i klodens finitte ressourcer. Menneskehedens økonomiske udfoldelse er uden grænser og i evig vækst (i denne endelige verden).

Den igangværende finansielle-økonomiske krise har dog relation til den virkelige virkelighed, men det er ikke noget, økonomerne skal bekymre sig om - og befolkningen skal helst ikke vide noget om den sag. Måske adskiller den sig fra tidligere kriser ved at der er en sammenhæng med en begyndende mangel på ikke-fornyelige energiressourcer og andre ressourcer på kloden. Måske har dette forhold også spillet ind i tidligere kriser, men det er ikke et tema, der er belyst.

I dag er det derimod evident, at vi står over for en krise, der også har sin forklaring i manglen på bæredygtighed. Der er tegn på, at vigtige ressourcer er ved at være opbrugt, både hvad angår input i form af råstoffer og hvad angår output i form af udledninger til miljøet.

Krisen er et tegn på, at bæredygtigheden er overskredet og holder denne tese, kan der ikke være nogen traditionel økonomisk vej ud af krisen, idet ingen kendt traditionel økonomisk frit i luften svævende teori eller praksis kan fremskaffe mere olie fra undergrunden eller erstatte forbrugte kostbare materialer eller genoprette fiskebestande i havene og genetablere ødelagte skove og biotoper og ødelagte og udpinte muldlag.

Gældsætningen er et tegn på, at vi har forbrugt af fremtidens bæredygtighed på en måde, som vi ike kan tilbagebetale.

Se for en anderledes udlægning af krisen f.eks. denne fremstilling:

http://www.environmentalleader.com/2010/01/15/jeff-rubin-at-the-business...

Fordi der, som du selv skriver, ingen substans er i lederen. Og hverken politikkere, pressen eller økonomer er interesseret i at oplyse folket om virkeligheden i den økonomi, som vi bygger vores liv på.
Det ville jo også medføre at man måtte give Marx ret i at det eneste værdiskabende er produktion, og man har fjernet alt værdiskabende i den vestlige verden.

Hvordan kan man leve af at klippe hinanden, når alle er skallede?

Jeg skrev da også en stil i skolen engang, som bare var en forkortet og hurtigt redigeret udgave af en novelle i Readers Digest, så mon ikke redaktøren bare har haft en hård week-end?

;-)

PS: min lærerinde gennemskuede det, og jeg fik kun et 7-tal ;-)