Leder

ROJ i køkkenet

26. maj 2010

VIA Berlingske Tidende har en eks-direktør for ROJ-TV, den tyrkisk-kurdiske tv-kanal med dansk sendetilladelse, tilstået et besøg i en PKK-lejr i Nordirak for fire år siden. Det har fået Dansk Folkepartis stormbannerfører, Peter Skaarup, til at kræve justitsminister Lars Barfoed i samråd, idet denne ikke reagerede, som DF forventede, da han fik kendskab til tilståelsen, belagt med fotodokumentation af børnesoldater! Smag lige på den!

At Berlingske ikke ved, at de 38.000 dødsofre i PKK-krigen hovedsagelig er slået ihjel af tyrkisk militær, og at den nu syngende eks-direktørs påstand om PKK-tilskud til ROJ-TV i euro-millionklassen er uden dokumentation, er trivielt. For essensen er sådan set rigtig nok. ROJ-TV er talerør for PKK, så vidt som PKK kæmper for kurdisk autonomi, politisk og kulturelt. Det samme gør det nu forbudte kurdiske parti, DTP, der ved lokalvalget sidste år tog otte provinser. Det samme gør et nyt kurdisk parti, der har afløst DTP.

Det afgørende er, om ROJ-TV støtter terrorisme. Opfordrer kanalens programmer til hvervning af børn som PKK-soldater? Er det dokumenteret, udover eks-direktørens udsagn, at ROJ får penge direkte fra PKK, der i vidt omfang finansieres af narko- og våbensmuglerier? Berlingske har fremdraget en række indicier, men ingen beviser. Billederne af eks-direktørens PKK-besøg beviser ingenting.

Så indtil videre må vi gå ud fra, at ROJ-TV holder sig inden for de såkaldte Venedig-kriterier, der angiver, at grænserne for ytringsfriheden i EU går ved direkte opfordring til terror. Fire års efterforskning af det overarbejdede danske politi har ikke påvist, at det har fundet sted. Og agitation for PKK-sagens politiske side er som bekendt ikke forbudt - endnu da.

At DF ikke kan lide Lars Barfoed, er kendt stof - det var folkepartiet, der væltede ham som fødevareminister. Han er nok ikke slesk nok over for det stuerene støtteparti. Men spis lige brød til. Kan der føres bevis for organisatorisk forbindelse mellem ROJ og PKK, er der en sag. Indtil videre er der ingen sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ragib Welat

Tusind tak Ellegaard, endelig en journalist der kan fortælle offentligheden, at Berlingske ikke beviser noget som helst, men mærkværdigvis nok, så er alle medier i landet hoppet med på vognen og kalde det "afsløringer".

Det er usmageligt og uretfærdigt.

Mikael Hertig

Der er meget spin i det her. Når nu nogen har forsynet Berlingske med "beviser", kan dette ikke være de første. Hvorfor optræder en Unicef-direktør pludselig som statist i en historie, der er rettet -ikke mod PKK alene, men også mod ROJ-TV. Og hvorfor spurgte journalisten på TV ikke om, hvad det havde med ROJ-TV at gøre.

Endelig en stemme, der på en elegant måde tilbageviser berlingerens såkaldte "bevismateriale".

Jeg er enig med Mikael H om det mærkelige i at Unicef generelsekretær medvirker til mistænkeliggørelse af kurdere. Jeg opfordrer ham til at interessere sig for de kurdiske børn, der sidder i Diyarbakirs fængsler uden rettergang!

Kære Lasse

De 38.000 mennesker er alene den officielle dødstal. Blot til din orientering kan jeg oplyse at den Tyrkiske stat aldrig har kunne redegøre for 17.000 kurdere som er forsvundet i myndighedernes varetægt. Den tyrkiske parlament har ikke en gang vist den vilje og iværksat en undersøgelse for disse personer. Tværtimod er pårørende til de forsvundet personer gang på gang blevet anholdt når de har demonstreret.

Øzgur Polat

En klar artikel, som fjerner alt det overskydende fedt som berlingske tidende i de seneste par dage har fodret os med... Lige hvad der har været behov for!!

Klar artikel med en klar overskrift.

Endelig én der stille sig kritisk overfor Berlingske udokumentere/falske udsagn!

Utroværdige artikler i Berlingske - fører til en boykot fra min side!

Mikael Hertig:

"Der er meget spin i det her. Når nu nogen har forsynet Berlingske med “beviser”, kan dette ikke være de første. Hvorfor optræder en Unicef-direktør pludselig som statist i en historie, der er rettet -ikke mod PKK alene, men også mod ROJ-TV. Og hvorfor spurgte journalisten på TV ikke om, hvad det havde med ROJ-TV at gøre."

Indledende runder til et forsøg på at afbetale den gæld, i form af løfter til Tyrkiet, som AFR stiftede (og dermed efterlod til den nuværende regering) under forhandlingerne om hans Nato-lederskab?