Leder

Folkeskolen A/S

9. juni 2010

Man kan sagtens forestille sig, at skolerejseholdets forslag om at give erhvervslivet mere indflydelse på folkeskolens slut- og trinmål, bliver vel modtaget af regeringen.

Ligesom universiteterne har fået eksterne medlemmer i deres bestyrelser som følge af universitetsreformen, vil man også kunne argumentere for, at erhvervslivet har legitime interesserer i skoleelevernes fag. Som Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening, formulerede det i Information tirsdag: »Folkeskolen skal føre til, at de unge kan bidrage til, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence.«

Det er velkendt, at uddannelsessystemet har haft svært ved at producere de naturvidenskabelige og tekniske kandidater, erhvervslivet efterspøger. Og kritikken har også været rettet mod folkeskolens manglende evne til undervise i faget på tilfredsstillende niveau og samtidig motivere eleverne til at vælge de hårde fag som karrierevej. Derfor er der heller intet galt i, at danske virksomheder samarbejder med lokale skoler om besøg og undervisningsmateriale på netop deres erhvervsområde, hvilket Dansk Industri tog initiativ til at formalisere sidste år med projektet 'Vores skole'.

Men hvis man et øjeblik forestiller sig, at fagbevægelsen eller humanistiske organisationer skulle have indflydelse på, hvilke mål der undervises i i folkeskolen, fordi elevernes alsidige og demokratiske udvikling også skal tilgodeses, ville mange nok betakke sig.

Og med rette. Skolen skal varetage en bred samfundsopgave, og enkeltinteresserer skal ikke have detaljeret indflydelse på målet med undervisningen.

Selvstændighed og kritisk sans er kendetegnende for outputtet i den danske folkeskole. Det fremmer man ikke ved snævre egeninteresser i skolepolitikken. Og det er jo netop de kvalifikationer, et innovativt erhvervsliv har brug for i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eneste formål med skolers eksistens skal altså være at forberede ungerne til indlemmelse i kapitalismens slavehær. Hvor visionært.... >_<