Leder

Det værste argument

I går døde den 37. unge danske soldat i Afghanistan og viste endnu en gang, at krigens omkostninger er så høje, at landets ledelse har pligt til at præsentere endog særdeles gode begrundelser for den for befolkningen
Indland
23. september 2010

I går døde den 37. unge danske soldat i Af-ghanistan og viste endnu en gang, at krigens omkostninger er så høje, at landets ledelse har pligt til at præsentere endog særdeles gode begrundelser for den for befolkningen.

Med en strategi, der ikke har leveret de ønskede resultater, og et tabstal, der proportionelt overstiger vores allieredes, vokser kravene til en plan for Danmarks fortsatte militære tilstedeværelse i Afghanistan. I takt med, at flere og flere danske familier er berørt på egen krop af krigsdeltagelsen, vokser antallet af de gule sløjfer med opfordringen 'Støt vore soldater' også. Det er naturligt, at det bliver synligere herhjemme, at det gør ondt at være i krig.

DET ER DERIMOD ikke acceptabelt, når politikere bruger de faldne soldaters eftermæle som alibi for en krigsstrategi, som er politikernes ansvar. Som da Helge Adam Møller (K) i mandags som reaktion på S-kravet om en exit fra Afghanistan næste sommer hævdede, at regeringens afvisning på forhånd var retfærdiggjort af de døde:

»Jeg synes, vi svigter afghanerne, vi svigter englænderne, som vi kæmper sammen med, og vi svigter først og fremmest alle de danske soldater, der er derude, og specielt dem der har mistet livet. For så er deres indsats jo i virkeligheden forgæves,« forklarede forsvarsordføreren. Og forrådte dem dermed i virkeligheden selv.

For kan man kræve én ting af den politiske ledelse af en krig, så er det, at den ser fremad. At den anvender hidtidige erfaringer til at forstå, hvordan den kan gøre en forskel, og vurdere, hvor høje omkostninger denne forskel må have. At den netop ikke lader en eneste soldat dø uden at tro på, at den soldat var i gang med at gøre nytte.

Ingen kan tale på de afdøde soldaters vegne. Men et minimumkrav for de soldater, der fortsat skal sætte deres liv på spil, må være at deres politikere er villige til åbent at diskutere og redegøre for planen med indsatsen - uden at gemme sig bag andre menneskers sorg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Ja, hvis de døde og invaliderede unge menneskers indsats ikke har ført til de resultater, den skulle ("været forgæves"), så har de jo været sat på en forkert mission.
Det er deres helt eget ansvar, at de har valgt at gå i krig og har pådraget sig de ulykker, krig altid medfører.
Men det er Folketingets flertals ansvar at sende soldater i krig, og at definere krigens mål og strategien for at nå målet.