Leder

Det, de ikke må sige

Som om de insisterer på at fremstå som magthavere fra et knap så demokratisk samfund som Danmark, forsøger Dansk Folkeparti, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen igen og igen at lukke munden på Institut for Menneskerettigheder
Indland
17. december 2010

Som om de insisterer på at fremstå som magthavere fra et knap så demokratisk samfund som Danmark, forsøger Dansk Folkeparti, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen igen og igen at lukke munden på Institut for Menneskerettigheder. Disse ytringsfrihedens forkæmpere opstiller et skel mellem politik og jura og anklager forskningsinstitutionen for at krydse ind over den usynlige linje.

Det sker, selv om instituttet er kendt for at forholde sig forsigtigt til nøgterne vurderinger af menneskeretlig relevans. Vurderinger, der imidlertid ikke er frakoblet det politiske niveau, fordi instituttet har et EU-sikret mandat til at vurdere de menneskeretlige konsekvenser af de politiske beslutninger.

Instituttet har netop udtalt, at regeringens lovforslag om at tildele flygtninge folkepension alt efter opholdstid i Danmark kan stride mod Flygtningekonventionen. Et forslag, der indebærer, at ældre flygtninge, der har boet 10 år i landet, når de bliver pensioneret, vil få udbetalt 25 procent af en normal folkepension.

Det har fået DF til at varsle et beslutningsforslag, som skal slå fast, at instituttet ikke må politisere. Desuden vil partiet skære i støtten til instituttet. Et forslag, som Venstre ifølge Karsten Lauritzen ikke umiddelbart vil stemme for, men synes er positivt, fordi debatten er relevant.

Det mest bekymrende ved DF og Venstres kampagne mod Institut for Menneskerettigheder er ikke kritikken i sig selv. Den er beskæmmende for de to partier, men vi har hørt kritikken så mange gange før. Hvad der er særlig foruroligende, er perspektiverne.

Det er tanken om, at medarbejderne på instituttet næste gang, de skal afgive et høringssvar, gennemføre et forskningsprojekt eller udtale sig til pressen måske vil være lidt mere forsigtige, lidt mere tilbøjelige til at ikke sige det, som magthaverne ikke vil have, de siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Det positive er, at instituttet stadig fungerer.
Det negative er, at det gør de, som arbejder for at kvæle kritiske stemmer, også.

Menneskerettigheder drejer sig jo om politik så i princippet er alt fra instituttet 'politiserende' d.v.s. har politisk relevans -hvad ellers? DF's krav er det samme som at nedlægge instituttet - hvad de vel også gerne så. Men det forhindrer EU forhåbentlig!

Det, de omtalte borgerlige politikere ønsker, er et institut, der fungerer politisk korrekt. Et institut, de kan bruge.

Og det vil sige, at politikerne melder ud: Her er sandheden, her er facit – kom med alle mellemregningerne, der viser, at vi har ret.

Martin Jeppesen

Det er tragisk at den danske befolkning må appellere til EU om beskyttelse mod ulovlig censur, diktereret af vore egne folkevalgte politikere.

Det er også lidt sjovt og mildest talt bizart, men mest af alt tragisk.

Ja, Martin Jeppesen. Danmark har udviklet sig til et af de lande hvor EU fungerer som en (lidt mangelfuld) vagthund, der prøver at sikre at landet i det mindste fungerer på nogle af de basisvilkår som betegner et civiliseret samfund (for handelens skyld, javist, men det er resultatet der tæller), mens vores nationale regering af al magt prøver at skubbe udviklingen i retning af en bananstat.

Noget lignende det vi har været vandt til at høre om fra lande som Grækenland og Italien, og det er virkelig tragikomisk, men mest tragisk, for for 10 år siden skulle der ret meget fantasi til at tænke sig at det ville have kunnet udvikle sig så grelt i Danmark.

Christian Larsen

Institut for Menneskerettigheder er et godt eksempel på de "smagsdommere", som Anders Fogh Rasmussen gik i krig med, da han kom til magten i 2001.

Regeringen vil simpelthen ikke finde sig i, at der eksisterer uafhængig faglighed og sagkundskab, på det område regeringen betegner som ”værdipolitik”. På det værdipolitiske område er der kun plads til populisme, fordomme og nationalkonservativ ideologi.

Det lykkedes trods alt ikke for Anders Fogh Rasmussen at få lukket munden helt på alle ”smagsdommere” såsom Institut for Menneskerettigheder, men til gengæld skal ingen påstå, at Rasmussens efterfølgere ikke gør alt hvad de kan for at gøre arbejdet færdig.

Men Regeringens værdipolitik hár jo allerde spillet fallit. Det vidner meningsmåliingerne klar om. Simplere er det såmænd ikke...

Med venlig hilsen

Rettelse: meningsmålingerne klart om. Simplere er det såmænd ikke...

@ Hugo Barlach

Men hvis meningsmålingerne igen skulle være i regeringens favør - det er set og sket før!

Så er regeringens værdipolitik en succes for dig?

Er politik SÅ simpelt?

Overhovedet ikke! Der er tale om en regression af værdidebatten, som præsenteret af VOK-blokken, når man betragtrer den siddende Regerings problemer med meningsmålingerne.

Vælgerne ønsker åbenlyst en anden og mere åben administration, som på anderledes vilkår kan gøre offentlighedens synspunkter stærkere gældende end det suveræne standpunkt.

Vi ér ovre forskrækkelsen med Fogh-regimet, og har i processen lært, at offentligheden bør spille en stærkere rolle fremover. Deraf beskaffenheden af en værdidebat, som de borgerlige partier ikke er lykkes med. Sætter man suverænitet over offentlighed, gebærder man sig ud i svære problemer med det åbne og aktive demokrati. Det ér under ingen omstændigheder atomfysik...

Med venlig hilsen