Den ene dag så alt håbløst ud for Barack Obama, og den næste havde Kongressen vedtaget tre af hans mærkesager. Sådan virkede det i ugen op til jul, hvor ét storpolitisk og to værdipolitiske lovforslag fra det demokratiske parti uventet blev vedtaget i den amerikanske kongres. Atomnedrustningsaftalen 'New START' konkurrerede om medieopmærksomheden med bevillingen af midler til veteraner fra World Trade Center-oprydningen og en afskaffelse af forbuddet mod åbent homo- seksuelle soldater i det amerikanske forsvar.
Obama-regeringens »reformvindue« er nu lukket. Det er kommentatorernes navn for de to første år af en præsidents regeringsperiode, hvor han kan få større reformer igennem i kongressen. De to sidste år af perioden er præsidenten hæmmet, fordi midtvejsvalget har styrket oppositionen, og de to første års realpolitik har slidt på regeringens støtter. Sådan er rytmen i amerikansk politik.
Den produktive uge op til jul kan altså ses som en slutspurt i Obamas reformvindue, før den nye kongres med republikansk flertal i Repræsentanternes Hus stempler ind. Den er mere repræsentativ for præsidentens første år, end mange tror. For Kongressen har de seneste to år gennemført rekordstore mængder af lovgivning, heriblandt sundhedsreform, finansregulering og massive vækstpakker. Ifølge forskerne Norman Ornstein og Alan Brinkley skal vi tilbage til 60'erne for at finde en ligeså produktiv kongres som denne.
Statistikken fortæller mindst to ting: Det er på tide at stoppe med de lette generaliseringer om, at USA's politiske system er i gået i baglås i had, splittelse og populismer. Og det er på tide at holde op med at betragte Barack Obama som en naiv idealist, der var god til at tale om politik, men dårlig til at gennemføre den. Præsidenten og hans kongres har i den grad gennemført politik. Vi bør begynde at måle dem på de love, de har vedtaget, og ikke på fantasiforestillinger om den mand, Obama kunne have været.
Udenrigspolitisk, navnlig for så vidt angår krig og imperialisme, findes ingen afgørende ædringer i amerikansk politik siden 1945.
"Amrikanerne ønskede, at krigen skulle fremstå i offentligheden som et antikommunistisk korstog.... En krig mod samfundsomstyrtere, banditter og rebeller...." Disse ord er Bertrand Russels om den franske krig i Indochina mod flertalsregeringen Ho Chi Minh. 400.000 fremmedlegionærer befandt sig i Vietnam (en stor del af omkostningerne betalt af USA), 92.000 døde og 114.000 sårede, inden USA tog over. Både franskmændene og amerikanerne blev smidt ud efter ufattelige ødelæggelser på land og folk, der endnu har mange sygdomme og døde til følge (Dien Bien Phu 8.maj 1954, Saigon 28.april 1975).
USA's og Natos og altså¨Danmarks storladne krige mod fremmdede folkeslag fortsætter ufortrødent. I Vietnam ville amerikanerne have vietnamesere til at bekæmpe vietnamesere, i Iraq irakere mod irakere, i Afghanistan afghanere mod afghanere. Vestens højrefløj har snart sat hele verden i brand, så Obama har næppe ændret afgørende ideologi på den internationale scene: antikommunismen.
Denne lederartikel er temmelig overfladisk og populistisk. Det er som om skribenten vil sige - vi, der var euforiske Obama-tilhængere, vi kan stadig se lyset i ham. Se, han gør mange gode ting, jord ham ikke.
Hans første år skulle have været brugt til at sætte USA på kur - skrap kur. Han havde flertallet til det. Skatterne op for de rige. Få boligsektoren på ret kurs. Lad de banker og virksomheder, der fortjener det, gå ned. Intet af det gjorde han. Han væltede gigantiske hjælpepakker ud i stedet
Udenrigspolitisk skulle han have sagt til Israel/Palæstina: Nu skal der ske noget venner, ellers er det slut med vores tålmodighed.
Han skulle have skubbet meget mere til Pakistan. Presset på for at få gang i Kashmir-forhandlinger med Indien. En forbedring der, kunne have stoppet krigen i Afghanistan, uden de 30.000 ekstra tropper.
Han skulle have satset meget mere på fred (han fik jo Nobels fredspris før tid). Forbedring af forholdet til Rusland. Meget mere samtale med Kina, og meget mere fart på klimatilpasning.
Han skulle have lukket Guantanamo, og han skulle have undladt at anerkende styret i Honduras. Der er ingen ende på alt det, han skulle have gjort, og som han fik mandat til, og havde opbakning til.
Men han valgte en mærkelig uamerikansk konsensus-søgen efter også at få republikanerne med, også høgene, de stærkt højreorienterede. Han lagde sig ikke midt i sit eget sikre flertal, nej han ville tage hensyn til dem, der senere skulle fælde ham.
Jeg tvivler på, at han får en anden periode
hej michael kongstad nielsen,
der står ikke noget i lederen om, at obama har gjort mange gode ting. der står bare, at han har gjort mange ting.
vh lotte fk
Lotte kunne supplere artiklen med Mehdi Hasans torsdag s.17. Ondskabsfuld for Obama, vil nogen sige, men virkeligheden kan vel ikke være ondskabsfuld?
Ok Lotte fk, det kan jeg godt se. Men der står, at vi bør stoppe fantasiforestillinger om Obama og nedvurderinger af ham, men i dtedet se på de faktisk gennemførte ting. Og det er også rigtigt. Men netop der må man efter en kritisk vurdering sige, at det er for lidt. START-aftalen blev udvandet med mange forbehold og vilkår, som Rusland måske ikke vil acceptere. Og helt ærlig, alle talerne og håbene ..., hvad blev der af det?