Leder

En dyr post billigt til salg

Venstrefløjen bør tage det problem seriøst, som det lykkedes Anders Fogh Rasmussen at adressere med sin kulturkamp: den almindelige danskers totale fremmedgørelse over for den definerende klasses kultursyn
17. september 2011

Kulturministerposten er én, man kan handle med. Det er én af de taburetter, der skal få et ligestillings- eller partiregnskab til at gå op, når de 'tunge' poster er uddelt i Helle Thorning-Schmidts regering. Det vurderer samtlige politiske kommentatorer, der har forholdt sig til spørgsmålet. Det er trist. For det sender et signal om, at det er et visionsløst flertal, vi har med at gøre.

Venstrefløjen bør tage det problem seriøst, som det lykkedes Anders Fogh Rasmussen at adressere med sin kulturkamp: den almindelige danskers totale fremmedgørelse over for den definerende klasses kultursyn. Han talte for et oprør mod en overformynderisk og folkeligt nedladende kulturelite.

Den danske kulturpolitik er stadig grundlæggende socialdemokratisk. Funderet i tanken om, at kulturen spiller en stor rolle i skabelsen af den aktive medborger. Derfor er det selvfølgelig paradoksalt, at de, der vil bevare den, bliver opfattet som reaktionære, mens de, der nedbryder, bliver opfattet som progressive og visionære. Problemet er, at det socialdemokratiske kultursyn, der dannede grundlag for Julius Bomholts kulturpolitik, leverede en sejr til kulturradikalismen.

Og da Anders Fogh Rasmussen formede sin regering i 2001, var der ingen tvivl om, at det ikke mindst var i kulturministeriet, at kulturkampen skulle konkretiseres: »Der er ingen, der skal fortælle dig, hvad der er god smag.«

Resultatet af det er desværre blevet, at kunst er reduceret til produkter, og borgerne er blevet kunder i butikken. Anders Fogh Rasmussen har fået lov at definere løsningen på det problem, som han helt rigtigt påpegede. Afstanden mellem folket og kultureliten er stadig til stede, og den blev i høj grad skabt af et kulturradikalt kultursyn, så det er beskæmmende, at der ikke synes at være interesse for at definere et alternativ og give kulturpolitikken den plads i et regeringsgrundlag, som afspejler det potentiale, den besidder. anbr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bekræftelse af en almenkendt sandhed?

Kulturministerposten er én, man kan handle med. ...Det vurderer samtlige politiske kommentatorer... det sender et signal om, at det er et visionsløst flertal, vi har med at gøre.

Et visionsløst flertal af politiske kommentatorer??? Tjha! ...men det har vi jo lært at leve med.