Leder

Søvndals samling

Indland
16. april 2012

For Villy Søvndal står weekendens landsmøde tilbage som et tiltrængt lyspunkt i en mørk tid præget af vælgerflugt og internt ævl og kævl. Hvad der før landsmødet var kørt op som en grundlæggende ideologisk kamp for venstrefløjspartiet, endte med en samlet opbakning til de sigtelinjer, Villy Søvndal har udstukket. Der findes bestemt interne kritikere af det, de opfatter som et alt for hårdt og hurtigt vognsving til højre, men de er et fåtal og blev yderligere marginaliseret på landsmødet.

Spørgsmålet om boligskat var det eneste af de flere end 400 ændringsforslag til principprogrammet, som partiet ikke kunne forliges om på natlige forhandlinger i det såkaldte redaktionsudvalg, hvis medlemmer i sig selv var et vidnesbyrd om den interne oppositions ringe forfatning.

Kun to af de medlemmer, der kaldes ’de fodformede’ – underforstået politisk naive – blev betroet en plads i det otte mand store udvalg, der har bøjet hjørner og klipper kanter, så partiet enstemmigt kunne vedtage det nye principprogram og stå samlet bag udtalelsen fra landsmødet.

Principprogrammet har fået en sproglig overhaling med klassisk venstrefløjsretorik om, at alle mennesker ikke alene skal have lige meget frihed, de skal også have lige muligheder for at forvalte den.

Svært er det at se, hvem i partiet der vil gå imod de nye formuleringer, hvilket kan ses som en afspejling af, at hele debatten op til landsmødet mest af alt har været en ventil for frustrationen over elendige meningsmålinger og svigtende politiske resultater.

Villy Søvndal fik sendt et klart signal til alle, der vil gøre partiet til et arbejderparti, et miljøparti eller til et helt tredje parti. Jo, jo, SF er et arbejderparti, men det er også så meget andet, lod formanden forstå, hvorefter hans to foretrukne kandidater til næstformandsposten blev valgt på et delt mandat. Med Mattias Tesfaye og Mette Touborg som næstformænd har Villy Søvndal reelt fuldført et generationsskifte i partiet, selv om behandlingen af modkandidat Meta Fuglsang skabte vrede i baglandet.

Men utilfredshed eller ej: Hvis der før landsmødet var en samlet intern opposition, er den vanskelig at få øje på efter landsmødet. Socialordfører Özlem Cekic var stort set ene om de kritiske markeringer, mens partiets basstemmer som blandt andre Holger K. Nielsen valgte at holde eventuelle uenigheder i den førte politik for sig selv. Özlem Cekic blev kun med nød og næppe valgt til redaktionsudvalget, og hendes forslag om at skrive boligskatten ind i landsmødeudtalelsen blev forkastet af et stort flertal under afstemningen i går på konferencehotellet Comwell i Kolding.

Ingen i SF kan være uenige med hende i, at boligskatten bør reguleres, men spørgsmålet er blot hvornår. SF har i regeringsgrundlaget forpligtet sig på at frede ejendomsværdiskatten frem til næste valgperiode. Visdommen i det knæfald til de boligforskrækkede socialdemokrater er vanskelig at få rede på, særligt når det tredje regeringsparti, Radikale Venstre, for længst har meldt sig klar til at ændre boligskatten.

Hvorfor i alverden skal boligskatten som den eneste forblive fastfrosset på 2002-niveau? Det findes der ingen fornuftige forklaringer på, og da slet ikke hvis regeringen – og SF – ikke vil lade deres sociale retfærdighedssans blive ved gratis formuleringer i et principprogram.

Villy Søvndal kan ikke være utilfreds med, at al snak om splittelse i partiet på landsmødet endte med en debat om et spørgsmål, SF er mere uenig med Socialdemokraterne om, end partiet er med sig selv.

Set i det lys er det korrekt, når Villy Søvndal i går eftermiddag fastslog, at det er »et styrket SF«, der er kommet på den anden side af landsmødet.

»Det er lige nu, vi skal ranke ryggen, det er lige nu, vi skal vise også de SF’ere, som der er langt flere af, end de aktuelle meningsmålinger viser, at de kan regne med SF,« sagde Villy Søvndal. Spørgsmålet er så bare, om Villy Søvndal også selv kan holde sin ryg rank og stå fast på partiets politik, når der skal forhandles i regeringen. På den måde kaster weekendens landsmøde netop lys på SF’s overordnede problem: Hvor meget skal partiet underordne sig de andre regeringspartier?

Villy Søvndal fik på landsmødet bragt samling på partiet, men han fik samtidig udstillet, hvor skrøbeligt regeringssamarbejdet er for SF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her