Leder

Den store satsning

Indland
19. april 2012

Ph.d.-uddannelsen får hug i spalterne for at skabe middelmådige ph.d.er, der spilder tiden. Men modsat hvad man måske skulle tro, er det ikke en kritik af, at Folketinget har fordoblet antallet af ph.d.-stipendiater på ti år, og at Danmark nu bruger fire milliarder kroner om året på den store ph.d.-satsning. Før var der et kæmpe spild af talent, fordi der langtfra var stipendier nok til dem, der havde fortjent det. Og selv om Rigsrevisionen kritiserer, at man har satset pengene på et uklart grundlag, må vi holde fast i, at politikerne har ret til at træffe politiske beslutninger ud fra politiske overbevisninger.

Men den store satsning har brug for et virkelighedstjek. Indtil videre har man kun interesseret sig for, hvor mange ph.d.er der blev uddannet, og ikke for hvor gode de er. Når helt ned til hver fjerde almindelige kandidat på de naturvidenskabelige fakulteter nu bliver optaget på et ph.d.-stipendium, kan vi ikke forvente, at de alle sammen bliver stjerneforskere. Og det har vi heller ikke brug for. Universiteterne har slet ikke forskerstillinger til så mange, og Videnskabsministeriet har hele tiden regnet med, at det primært er det private erhvervsliv, der skal ansætte de mange ekstra ph.d.er.

Opskriften på at uddanne ph.d.er er den samme for alle, for den står i en centralt fastsat ph.d.-bekendtgørelse. Men mange af dem, man vil betegne som middelmådige ph.d.er, vil måske være fremragende til at skabe vækst i det private. Derfor burde man også få lov til at indrette deres ph.d.-forløb, så de sigter på erhvervslivet i stedet for en lektorstilling på universitetet. Den næste store satsning må være, at universiteter og erhvervsliv kan få det bedste ud af talenterne, hvis man slipper de centrale tøjler. Hvis man er i tvivl, kan man jo altid måle dem på kvaliteten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her