Leder

Breiviks perverse leg med retsfølelsen

Breivik sætter retsstaten på prøve. Han prøver at latterliggøre den ved at henvise til dens egne endnu større principper, nemlig menneskerettighederne, som den ikke formår at følge. At håne dens fejlagtighed og svaghed. Breivik sætter fingeren lige midt i vor egen lyst til hævn og mord. Han satte sig ikke til modværge ved sin arrestation, så politiet kunne pløkke ham ned, hvilket de nærmest har beklaget. Vi har jo principper.

Breivik sætter retsstaten på prøve. Han prøver at latterliggøre den ved at henvise til dens egne endnu større principper, nemlig menneskerettighederne, som den ikke formår at følge. At håne dens fejlagtighed og svaghed. Breivik sætter fingeren lige midt i vor egen lyst til hævn og mord. Han satte sig ikke til modværge ved sin arrestation, så politiet kunne pløkke ham ned, hvilket de nærmest har beklaget. Vi har jo principper.

Lise Åserud

Indland
21. marts 2016

For et menneske med empati og skyldfølelse er det næsten obskønt at være vidne til den retssag, Anders Behring Breivik har rejst mod den norske stat.

Den 22. juli 2011 placerede Breivik en bombe i regeringskvarteret i Oslo. Da den sprang, var han allerede på vej mod øen Utøya, hvor han iklædt politiuniform, forfulgte og dræbte 69 unge mennesker. Deres forbrydelse var ifølge ham, at de arbejdede for indførelsen af et multikulturelt samfund.

I 2012 blev Breivik dømt til 21 års forvaring.

Retssagen mod Breivik rejste i første omgang spørgsmålet om, hvorvidt han var sindssyg. En psykiatrisk ekspertise diagnosticerede ham som paranoid skizofren. Massakren var foregået i et delirium.

Under protester, både fra Breivik, der ønskede at terrorhandlingerne skulle fremstå politiske, men også fra tvivlende psykiatere, blev der udført endnu en ekspertise. Den slog fast, at Breivik havde en alvorlig personlighedsforstyrrelse, men ikke i psykosespektret. Så er han ansvarlig for sine handlinger.

Nu har Breivik lagt sag an mod den norske stat, som, han hævder, overtræder menneskerettighederne. Sagen blev den forgange uge holdt i en gymnastiksal i det fængsel, hvor han afsoner sin straf. Breivik betragtes stadig som ekstremt farlig, anklagepunkterne handler især om den isolation, den norske stat finder fornøden, for at hans livsfarlige ideer ikke spreder sig. 

Ideerne om at frelse Norge og genindføre det tredje rige har han ikke droppet. Han indledte retsmødet med at heile, så snart håndjernene blev taget af, og erklære sig nationalsocialist. På opfordring fra dommeren har han ikke heilet siden, det behøver han vel heller ikke. Billedet ligger på nettet.

Kan det være rigtigt, at den norske stat overtræder menneskerettighederne ved at afholde ham fra kontakt med mennesker? Gælder menneskerettigheder for et uhyre som Breivik?

Almindelige menneskers harme sættes på spidsen, når massemorderen ud over kropsvisiteringer, isolation og særlig »isolationshovedpine«, også klager over frostretter og kold kaffe.

Den danske specialist i psykoanalyse og Lacan, Kirsten Hyldgaard, gør sig i sin bog Eksistensens galskab en række betragtninger over psykopater. Det er mennesker, som får selv objektive videnskabsmænd til at bruge ord som ’rovdyr’ og ’monster’.

I stedet for at beklage, at vi rent faktisk ikke kan vide, om Breivik er bindegal eller blot gør uhyrlige ting, gør Hyldgaard det til en styrke. Hvis vi kunne vide, hvad Breivik var, var han ikke længere et menneske, men en ting. Det er i usikkerheden, menneskelighed gemmer sig.

Selv om Breivik i retssystemet betragtes som ansvarlig, er han også et dybt ødelagt menneske. Når man kalder det »narcissistisk forstyrrelse«, »psykopatisk« eller »perverst«, kalder det ikke på tårer.

Man kan kun gisne om, hvad der foregår i hovedet på Breivik, eller hvorfor han blev, som han er. Under retssagen i 2012 var det en uhyrlig barndomshistorie, som rullede sig op. En mor, der mente, han var ond allerede i livmoderen og sparkede hende med vilje. En fraværende far, og dermed et barn overladt til sin mors vanvittige ideer. En historie om indlæggelser og svigt.

Det, man så kan gøre som lille menneske, er trods alt at gøre mor glad. Vælge at være det objekt , hun betragter én som: den onde. Men også at blive ved med at lede efter den grænse, der var fraværende og som kan kaldes far, loven eller den stat, som heller ikke greb ind. Eller med en terror sætte sin egen lov.

Det er det, Breivik også gør med denne retssag: Han sætter retsstaten på prøve. Han prøver at latterliggøre den ved at henvise til dens egne endnu større principper, nemlig menneskerettighederne, som den ikke formår at følge. At håne dens fejlagtighed og svaghed.

Breivik sætter fingeren lige midt i vor egen lyst til hævn og mord. Han satte sig ikke til modværge ved sin arrestation, så politiet kunne pløkke ham ned, hvilket de nærmest har beklaget. Vi har jo principper.

Måske vinder Breivik sin sag. Det gør ikke spor. Det betyder blot, at den retsstat, vi har sat ind mellem os selv og mordlyst, nu engang er det bedste, vi formår. Så måske er den norske stat gået for vidt, det undersøges nu. Ingen er perfekte. Det er kun den perverse, som kan tro det.

Og selv den perverse er et menneske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Odin Rasmussen

Norges holdning er åbenbart den, at man skal belønne terrorister. I hvert fald hvis de er norske statsborgere. Hvodan mon det opfattes i de dele af verden hvor terrorister og uskyldige (ved fejl) bliver udsat for angreb fra droner er de mon enige i det??

Henrik Petersen

@Odin: Norge synes at mene, at hvis menneskerettigheder skal have nogen mening, så skal de gælde alle mennesker. Det er klogt tænkt af Norge.

Robert Ørsted-Jensen, Dagmar Christiandottir, Uffe Illum, Sascha Olinsson, Gert Romme, Per Klüver, Anders Jensen og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Henrik: Og alt andet ville være hykleri.

Henning Egholk

Selvfølgelig skal Breivik have fuld gavn af de menneskerrettigheder som vi finder naturlige og gældende for alle! Hans egen nazistiske grundholdning ville sikkert annullere alle demokratiske rettigheder, ifald magten var hans. Sådan skal vi og nordmændene ikke være! Og næste gang han så vil klage/rejse en ny retssag så kan den vel afvises som grundløs.

Odin Rasmussen

Jeg skriver ikke at "øje for øje" og tand for "Tand" er "retfærdigt", og forsvarer det. Men ser man på fænomenet terrorisme mere historisk så støtter Danmark terrorisme. Ikke i Danmark eller Nato selvfølgelig det er en katastrofe hvis nogen er kommet noget til eller er blevet slået ihjel af en terrorist her eller i Norge og andre steder i Nato. Men hvis det sker i Rusland, Afrika, mellemøsten så hedder det ikke terrorisme så hedder det 'frihedskamp' Natos kamp for frihed osv. Realiteten er at Danmark er et land der har støttet terrorisme i mange år. Lad os se på nogle eksempler. i 1949 tilsluttede Danmark sig atlantpagten som havde til formål at forsvarer alle lande som blev angrebet, men ofte er Nato så en slags paraply hvor dets medlemmer kan angribe andre lande risiko-frit. Det seneste eksempel er da Tyrkiet skød et russisk fly ned over syrisk territorium. Jeg vil holde mig til Danmark. Hvad skete der med de nazistiske krigsforbrydere som havde lavet terrorisme under Anden Verdenskrig. Blev de fængslet i Danmark og hvad med de firma-ejere, der havde store firmaer, der arbejdede for Hitler-styret. Der var danske firmaer der var med til at producere faciliteter til de tyske KZ-lejre og de tjente penge på det og regeringen støttede det fordi de sagde det skabte arbejdspladser. Det gjaldt f.eks. Christiani & Nielsen, hvis ene direktør formidlede arbejdskraft til tysk militærindustri og som også producerede jern-beton (dengang en ny opfindelse) til de tyske ubåds-baser og til hegnspælene i Auswitz. Kvaliteten var så god, at pælene står der endnu. Så Danmark tjente gode penge på Holocaust, incl. de penge, som nogle fiskere tjente ved at sejle jøder og andre flygtninge til Sverige. Krigen var en god forretning for Danmark og derfor har skiftende danske regeringen ikke ønsket at retsforfølge de ansvarlige værnemagere og nazi-kollaboratører. På den måde har Danmark støttet terrorisme.
1988 Lars Løkke Rasmussen besøger Taliban, der lavede terrorisme mod den afghanske regering og Natos fjende på det tidspunkt Rusland. 2012 besøgte Akhmed Sakajev Danmark, der er leder for eksil-tjetjenere der støtter som Rusland ser det terror-virksomhed i Rusland/Tjetjenien han blev ikke udleveret. Han blev fint omtalt ligesom andre der udfører 'terrorisme' mod Natos fjender. Syrien - SF-eren Villy Søvndal var i 2012 til konference i Paris der handlede om hvordan man bedst finansierede de grupper der rejste ind i Syrien for at lave terrorisme. De såkaldte frihedsgrupper eller terrorgrupper der er i Syrien er ikke amatører og det er mennesker der kommer fra udlandet - ikke fra Syrien - og ikke af idealistiske grunde kæmper mod præsidenten, men bliver betalt som lejesoldater af Saudi-arabien og hvor de får pengene fra ved jeg ikke. Men det er proffesionelle terrorister, der i mangel på bedre job for der er stor arbejdsløshed i de lande terroristerne kommer fra - de rejser ind i Syrien og kæmper så langt de kan. Nogen af dem kommer også fra Danmark. Det eneste sted de ikke kommer fra er Syrien. Så er der Indien. Nogen har måske bemærket at vi ikke er på så god fod med Indien fortiden. For ikke så mange år siden var der en fyr der støttede terrorisme i Vest-bengalen til at starte en krig mod den indiske forbundshær. Han var med til at smide våben ned fra en flyvemaskine. Nogen af de andre blev pågrebet af inderne og fik lange fængselsstraffe men danskeren skyndte sig til Danmark for han vidste godt at danskerne ikke udlevere en terrorist til inderne. Så reelt kunne det se ud som om at danskerne støtter terrorisme i Indien. Danskerne bliver også kede af det hvis terroristerne sulter i byer som den syriske hær belejrer. Danmarks radio laver Tv-show så der kan indsamles humanitær hjælp, men reelt er det hjælp til de grupper som ønsker at ødelægge Syrien. Så det kunne se ud som dobbelt-moral når vores land støtter terrorisme i Rusland, Indien, Syrien men bare ikke i Danmark.
Det norske retssystem er ikke det samme som norske politikere og militær. Og at behandle Breivik ud fra et retssystem der beskytter os selv mod vore laveste impulser, det var hvad avis-artiklen handler om. Det menneskelige, det humane er at behandle selv "uhyrer" som mennesker. AT man selv bliver umenneskelig, hvis man ikke gør det, altså selv bliver et uhyre (som netop USA i øvrigt.)

Dagmar Christiandottir og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Naturligvis gælder menneskerettighederne også for Breivik, men da de også gælder for alle andre, må man vægte hans menneskerettigheder mod andres. Vejer de andres menneskerettigheder tilsammen mere end Breiviks, kan det ikke betragtes som en krænkelse at lade ham blive i isolation som nu.

olivier goulin

Slip ham ud af isolationen, og ud til de andre fanger - som han ønsker.
Efter et par timer kan man samle resterne af ham op.
Så tror jeg ikke vi hører mere fra Breivik.

/O

Johan Clausen og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar