Leder

Endnu en gang må vi frygte, at regeringen helt bevidst har ført de folkevalgte bag lyset

Indland
26. oktober 2016

Noget gik galt, da FN-generalsekretær Ban Ki-moon tilbage i januar sendte et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med en advarsel imod den såkaldte smykkelov, som blå blok var ved at vedtage sammen med Socialdemokratiet.

Folketinget skulle som en selvfølge være blevet informeret om henvendelsen. Men brevet blev fortroligstemplet, og Lars Løkke holdt Folketinget i uvished om dets eksistens.

Det står fast. Spørgsmålet er til gengæld, om han eller hans embedsmænd blot begik en hændelig fejl – eller om hemmeligholdelsen var kalkuleret.

Lovforslaget var kontroversielt. Regeringen var gået til valg på løfter om markante stramninger af udlændingepolitikken, og nu skulle der leveres.

Bestemmelsen om, at danske myndigheder kunne konfiskere flygtninges smykker, vakte international  opsigt og gav lovforslaget dets tilnavn.

Men andre bestemmelser havde mere vidtrækkende konsekvenser – særligt at en stor gruppe syriske flygtninge skulle vente tre år efter at have fået opholdstilladelse i Danmark, før de måtte blive familiesammenført med deres børn, koner eller mænd ladt tilbage i Syrien eller i det borgerkrigshærgede lands nærområder.

Eksperter var enige om, at der efter alt at dømme var tale om en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udlændingeminister Inger Støjberg erkendte en vis »procesrisiko«. Den ansvarlige minister indrømmede med andre ord, at Danmark risikerede at bryde menneskerettighederne.

Men som noget nyt i dansk politik fik det ikke de borgerlige partier eller Socialdemokratiet til at tøve.

I lyset af den danske ligegyldighed over for internationale forpligtelser kan det ikke undre, at heller ikke et brev fra Ban Ki-moon havde nogen betydning for regeringens planer. Men det opsigtsvækkende er, at brevet blev behandlet, som det gjorde.

Hemmeligholdelsen skete ved, at Statsministeriet i stedet for at sende brevet til Udlændingeudvalget, der behandlede regeringens lovforslag, sendte det over til Udenrigspolitisk Nævn.

Her bliver papirer som udgangspunkt fortroligstemplede, og derfor måtte medlemmerne af nævnet ikke fortælle deres folketingskolleger eller offentligheden om advarslen fra FN-generalsekretæren.

Alt dette foregik, mens regeringen kom under stadig hårdere pres på grund af netop smykkeloven. Den danske udlændingestramning blev kritiseret i internationale medier, og dagen inden Ban Ki-moon sendte brevet, var Lars Løkke afbildet på forsiden af New York Times som illustration til en yderst kritisk artikel om lovforslaget.

Først da Information langt senere fik aktindsigt i henvendelsen fra FN-generalsekretæren, kom brevet til offentlighedens kendskab, og da Information senere kunne afsløre, at det var blevet fortroligstemplet, måtte Lars Løkke beklage hemmeligholdelsen.

Det var en fejl, udtalte han, for der var ikke tale om fortrolige oplysninger, og det havde slet ikke været Statsministeriets hensigt at fortroligstemple brevet.

Men var det nu også en utilsigtet fejl? Det er oplagt, at det var belejligt for regeringen, hvis ikke også kritik fra selveste FN’s generalsekretær blev en del af den ophedede debat om det danske lovforslag.

Det er derfor også oplagt at mistænke statsministeren for, at der ikke var tale om en fejl, men snarere om en lille manøvre, der sparede regeringen for yderligere kritisk fokus.

Det virker jo også besynderligt, at et ministerium ved en fejl skulle komme til at hemmeligholde et brev, som det slet ikke ønskede at hemmeligholde – og efterfølgende ikke opdagede fejlen.

Var der virkelig ingen i ministeriet, som undrede sig over, at det opsigtsvækkende brev fra FN-generalsekretæren ikke kom til at indgå i den verserende debat om smykkeloven?

Ligesom advarslen fra eksperterne om udskydelsen af familiesammenføring ikke gjorde indtryk på partierne bag smykkeloven, ville brevet fra Ban Ki-moon næppe heller have gjort en forskel. Andet ville være naivt at tro. Men sagen er alligevel foruroligende.

I en tid, hvor ministre og embedsværk er blevet kraftigt kritiseret for at vildlede Folketinget og hemmeligholde uheldige sager ud fra politiske hensyn, er der grund til at frygte, at vi endnu en gang har set et eksempel på, hvordan regeringen helt bevidst fører de folkevalgte bag lyset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Christensen

Skulle vi tage det for gode vare, at det er en beklagelig fejl, bør vi vel også overveje hvad, der så ellers befinder sig under toppen af isbjerget.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Flemming S. Andersen og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar
Erik Bavngård Jensen

Der er vel ingen, der benytter fortrolighedsstemplet ved en fejl - ?

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Arne Lund og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

"Endnu en gang må vi frygte, at regeringen helt bevidst har ført de folkevalgte bag lyset" Ha ha ha ha ha det er Venstre vi taler om, det kommer vel til at hedde sig de tabte stemplet ved et uheld.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Jeppe Petersen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

MF'erne i udenrigspolitisk nævn har tavshedspligt om fortrolige oplysninger .

MEN medlemmerne kan frit i nævnet skælde regeringen ud for at misbruge "fortroligheds-stemplet" og udspørge de relevante ministre hvad meningen er .

En flertalsindstilling fra nævnets medlemmer om at konkrete oplysninger skal afklassificeres og gives til alle medlemmer af Folketinget vil givet få en regering til at "makke ret".

OG når Information gennem en simpel forespørgsel om aktindsigt kan få brevet, så ville det have været nærmest "selvmorderisk" ,hvis regeringen havde afvist et ønske fra nævnet om at brevet blev kendt af alle Folketingets medlemmer og af offentligheden.

Man kan bebrejde regeringen brugen af fortroligheds-stemplet, men nævnets medlemmer er altså ikke fri for at fremstå som lidt "underlige" i al deres passivitet.

Husk, at MFére er drevne politikere, der har kæmpet sig frem gennem talrige politiske møder og debatter, så de er ikke "naive sinker" , der kan påberåbe sig "tåbeparagraffen".

Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Arne Lund og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

.... det køre sidelæns som sædvanligt....:-(

Fokus bør også rettes mod embedsværket, der ikke siger fra - til trods for ordskvalder om beskyttelse af whistleblowere. Den ordning er ikke det papir værd, den er skrevet på. Den embedskvinde/-mand, der fortæller hvad der foregår, sidder ikke længe i s instilling.
Reelt er der ikke sket en skid siden Tamil-sagens dage. Først når embedskvinden/-manden går på pension, så bliver der lukket op for sluserne, jvfr. Bonnichsen, Rosted m.fl.

Arne Thomsen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"Fokus bør også rettes mod embedsværket"

Jeg har nu på fornemmelsen, at der skete noget med embedsværket, under den fogh'ske inquisition.
Som jeg ser samfundet i dag, er det resultatet af manglende smagsdommere.
Eller også har embedsværket bare en dårlig smag.

Men, men, fadæsen er trods alt blevet afsløret, og man har trods alt fået aktindsigt.

Det kan sagtens være, og måske er det endda sandsynligt, at man har begået en fejl med vilje. Ikke desto mindre er der kun et ord for det, lederen bedriver - motivforskning.

Steffen Gliese

Det er jo blot endnu et eksempel på, hvordan det offentlige system er blevet ideologiseret fremfor at være den desinteresserede myndighed, der handler i borgerens interesse på det personlige plan og helhedens interesse i politikken. Og altid udfra ønsket om at opløse problemer fremfor at skabe dem.
Men vi får love, der ikke engang er konsekvensberegnede, og som derfor får helt umådelige og uoverskuelige konsekvenser for borgerne, ligesom vi får sagsbehandling, hvor man for at spare penge undlader at give borgerne deres ret, som først opnås med forsinkelse, hvis der klages. Det er uredeligt og rent ud sagt umoralsk. Hvor er man henne, når øvrigheden ikke overholder reglerne som en selvfølge?! På et andet punkt ses det som DRs undladelse af at honorere medvirkende, om disse så er kunstnere eller andre, der leverer et professionelt stykke arbejde. Det er den samme tendens, der ses i det moderne hoveriarbejde for dagpenge og kontanthjælp, der decideret forhindrer oprettelsen af ordinære job.
Som udgangsbøn: bliinde mennesker menes sine steder ikke at kunne virke som domsmænd! :-) Det er et fantastisk symbol på, at retfærdigheden ikke længere er blind.

Man skal ikke lade sig snyde. Vi har en regering, hvis dagsorden er højreorienteret, hvilket vil sige sigtet mod at bevare og forstærke de allerede etablerede magtstrukturer, altså at akkumulere flest mulige ressourcer hos de politisk stærkeste og rigeste. Det taler selvfølgelig imod flertallets interesser og de rigeste udgør jo også kun et lille mindretal, hvorfor der ikke er naturlig flertals opbakning i befolkningen til den ønskede politik. Hvis man var åben og ærlig om sin politik, ville den ikke kunne gennemføres på demokratisk vis. En højre regering er derfor nød til at mobilisere stemmer blandt grupper som kan tænkes at stemme imod egen økonomisk interesse, fx den forbitrede lønarbejder, som ser sig kørt bagud i ræset og skyder skylden på indvandrer og de intellektuelle. Cæsar sagde del og hersk og det er vi ser, grupper som har stærke fælles interesser bliver snydt til at bekæmpe hinanden istedet for at arbejde sammen om en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer. Det er klart, at en regering, som fører stat på en snæver mindretalspolitisk dagsorden ikke kan være åben eller ærlig om sine politikker, hvis de vil bevare magten. Ovenstående er blot et udtryk for hvordan den daglige regeringsførelse bedrives i DK. Det er ikke undtagelse, men reglen at føre befolkningen bag lyset.

Morten P. Nielsen

Det bør være strafpådragende, hvis en embedsmand bevidst eller groft uagtsomt medvirker til vildledning af Folketinget - herunder også vildledning ved udeladelse. Godt at Information er på tæerne.

Kurt Nielsen, Ole Frank og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

Philip B. Johnsen

Det er bekymrende at demokratiet tilsidesættes, det er politisk indspisthed, de tror de er overmennesker