Leder

Teatertorden over Ankara

Indland
18. november 2016

Umiddelbart ser det ud, som om Tyrkiets præsident Erdogan er på kamikazekurs i forhold til EU. Hans svar på Kommissionens nylige evaluering af Tyrkiets EU-kandidatur var at repetere truslen om at genindføre dødsstraf, hvilket fik Østrigs EU-kommisær, Johannes Hahn, ud af startblokken:

»Vi er dybt bekymrede over nedbrydningen af lov og ret og demokrati i efterspillet til det fejlslagne kupforsøg, og det er i Tyrkiets egen interesse, at det ophører med at fjerne sig fra EU.«

Også EU-Parlamentets formand, Martin Schulz, trak blank med forslag om at suspendere optagelsesproceduren og overveje økonomiske sanktioner samt at nulstille den planlagte udvidelse af toldunionen.

Erdogans svar var en subtil, uoversættelig talemåde, der i bund og grund antyder, at Martin Schulz er impotent, ligesom han tilføjede, at han påtænker en folkeafstemning om Tyrkiets fortsatte EU-kandidatur. Så kan de lære det i Bruxelles. I hans optik er kritikken teatertorden.

For hvad er realiteterne? De er, at EU ikke har råd til moralske overvejelser. Og det er ikke kun på grund af aftalen om en tyrkisk prop i flygtningestrømmen.

Tyrkiet har siden oprettelsen af toldunionen i 1996 firedoblet samhandelen og er EU’s femtestørste handelspartner med 140 milliarder euro (mere end en billion kr.) årligt og kun et lille handelsbalanceplus i EU’s favør.

Senest har parterne forhandlet en opgradering af toldunionen fra næste år, der vil liberalisere import af tyrkiske landsbrugsprodukter og øge udvekslingen af tjenesteydelser. EU har tillige inkluderet Tyrkiet i TTIP, den frihandelsaftale med USA, der nu er skudt til hjørne efter Donald Trumps valgsejr

. De økonomiske bånd er sammenfiltrede, og der er store EU-investeringer i Tyrkiet på højkant, så et brud – sanktioner eller suspension af EU-ansøgningen – vil koste arbejdspladser i titusindvis. Flest i Tyrkiet, men også i EU, og især for Tyrkiets største bilaterale handelspartner, Tyskland.

Mere skræmmende for Berlin og Bruxelles er den politiske pris ved et brud, der uden tvivl udløser en annullering af flygtningeaftalen. Det vil sætte EU’s trods alt stadig liberale verdensorden – manifesteret i Angela Merkels kommodeagtige tyngde – under et voldsomt pres.

Et flygtninge-dacapo på Europas motorveje vil gøre kål på Schengen-arrangementet og true de humanistiske konventioner, som EU’s mainstreampartier klynger sig til som sidste skanse mod det nye højres frådende ekstremisme.

Herhjemme må Venstre og Socialdemokratiet opfinde flere infamiteter i håbet om at afværge Martin Henriksens aftapning af DF-populisme og Nye Borgerliges sært tonløse forkvindes strækmarch ind i Folketinget.

Det vil ikke være omkostningsfrit at bryde med Tyrkiet, hverken økonomisk eller politisk. De fleste EU-regeringers paniske angst for højrepopulismen vil trumfe de liberale principper, og her har amerikanernes præsidentvalg ikke været nogen opmuntring.

Så medmindre Erdogan selv ophæver flygtningeaftalen med Europa – og det kan ikke udelukkes, så længe problemet med visumfrihed stadig er uløst – eller fremtvinger et brud med genindførelse af dødsstraf, vil EU affinde sig med voldtægten af det tyrkiske demokrati, massearrestationer, lukning af aviser og fængsling af folkevalgte politikere, regeringskritiske journalister og dommere, der ikke retter ind.

Desuden medfører et brud – og det skal med i vurderingen – at den trods alt betydelige tyrkiske opposition overlades til Erdogans vilkårlige undtagelsestilstanddekreter uden mulighed for at skaffe sig international ørenlyd.

Som det fremgår af dagens reportage fra Istanbuls årlige kunst- og en kulturfestival, kan Tyrkiets kulturelle dissidenter ikke undvære Europa.

Det kommer de heller ikke til. På EU’s udenrigsministermøde i mandags stod Østrig, Belgien og Luxembourg alene med anbefaling af et politisk brud, hvor Frankrig og Tyskland manede til at slå koldt vand i blodet.

Samme dag tog den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier til Ankara som politisk skumslukker med denne besked til kollegerne: »Tyrkiet er alt for vigtigt til, at vi har råd til at afbryde dialogen, specielt i disse vanskelige tider.«

I Steinmeiers optik forpestes disse tider ikke kun af Erdogan, men især af Pernille Vermunds tyske rollemodel, lederen af Alternative für Deutschland, Frauke Petry. Hun er ikke teatertorden.                       

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

"......Nye Borgerliges sært tonløse forkvindes strækmarch ind i Folketinget."

NEJ, NEJ - Lasse, hold nu op med sværte andre mennesker med nazi-kosten.

En Henrik Gade Jensen sag er allerede 1 for meget.