Leder

Nyttesløst opgør med Statsløsekonventionen

Indland
13. december 2016

Siden forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs årelange ulovligheder over for statsløse blev stoppet, har FN’s Statsløsekonvention været et af omdrejningspunkterne for de borgerlige partiers opgør med konventionerne.

Da Danmark som noget nyt begyndte at følge konventionen, viste den sig at indeholde en bestemmelse, som partierne angiveligt finder skandaløs: At statsløse unge født i Danmark ikke kan udelukkes fra statsborgerskab med den begrundelse, at de måtte være i PET’s søgelys, sådan som andre ansøgere kan.

Ifølge konventionen er det således ikke nok, at efterretningstjenesten mener, de statsløse potentielt kan være farlige. De skal være dømt for en forbrydelse mod rigets sikkerhed.

Men som det fremgår af mandagens Politiken, mener Dansk Folkeparti nu at have fundet et halmstrå i Norge. Her anlægger myndighederne tilsyneladende en anden fortolkning, end konventionen umiddelbart lægger op til.

Det norske justitsministerium har således udsendt en instruks om, at ansøgninger om statsborgerskab fra en statsløs kan sættes i bero, hvis vedkommende alene bliver efterforsket for en forbrydelse mod rigets sikkerhed.

På baggrund af oplysningerne fra Norge mener DF’s indfødsretsordfører, Christian Langballe, at Danmark må »komme i gang og prøve at droppe al den konventionsfundamentalisme«. For som ordføreren tidligere har udtalt i en pressemeddelelse: Hvis »en statsløs person udgør en trussel mod Danmark og danskerne, så skal denne trussel vægtes højere end FN’s konvention om, at statsløse personer har ret til statsborgerskab«.

I sig selv er Langballes logik uholdbar. Hvis den norske fortolkning, som meget kunne tyde på, ikke er i overensstemmelse med konventionen, berettiger det selvsagt ikke, at Danmark også anlægger en konventionsstridig fortolkning. Men mere grundlæggende er problemet for Langballe og de øvrige partier, der har indledt et opgør med konventionen, at der er tale om nyttesløs symbolpolitik.

Sandheden er, at det på ingen måde mindsker en potentiel trussel mod rigets sikkerhed, hvis statsløse unge i PET’s søgelys får afslag på dansk statsborgerskab. De kan nemlig alligevel ikke udvises. For der er næppe noget land, som vil tage imod en terrormistænkt statsløs, der har boet hele sit liv i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her