Leder

Erdogans konstruktive luftvåben

27. april 2017

Logikken i tirsdagens tyrkiske bombardementer af mål i Nordirak og det nordlige Syrien er lige så indlysende, som den er ubehagelig: Dels vil præsident Recep Tayyip Erdogan vise sine vælgere, at deres ja til legalisering af hans præsidentielle selvstyre medfører det ’ophør af terrorisme’, han lovede op til folkeafstemningen. Dels vil han vise EU og USA, at han nu har mandat til at gøre, hvad der passer ham udenrigs- og sikkerhedspolitisk.

For så vidt angår EU – og Europarådet, der nu har sat ham under ’overvågning’ – er attituden den samme: Kritikken af Tyrkiets demokratiske underskud er ’islamofobisk racisme’ og som sådan ’helt uacceptabelt’. I den holmgang er det kun et spørgsmål om, hvem der blinker først.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Casper Fryd Rækjær

Fin analyse af Tyrkiets seneste optrapning i Syrien og Irak. Jeg mener dog ikke, man skal underkende den mere militære vinkel. Med folkeafstemningen fik Erdogan mandat til at øge indsatsen mod PKK, og det gør han så. Samtidig ligger det i logisk forlængelse af den grundlæggende årsag til, at Tyrkiet overhovedet er selvstændigt aktive i Syrien og Irak - nemlig at forebygge en selvstændig, kurdisk stat eller lignende langs hele den tyrkiske grænse.

Der er altså ikke kun tale om signaler og forhandlingsudspil. Det er også et naturligt led i den tyrkiske indblanding i Syriens og Iraks konflikter. Fordi konflikten mellem Tyrkiet og PKK ikke kender landegrænser.